Nanjing-massakren var en massakre (et uretfærdigt drab på mange mennesker), der fandt sted i Nanjing, Kina, i december 1937 og januar 1938. Den var en del af den anden kinesisk-japanske krig, som i sidste ende indgik i Anden Verdenskrig mellem Kina og Japan. På det tidspunkt forsøgte Japan at overtage Kina, og Nanjing var den kinesiske hovedstad. Den japanske hær nåede Nanjing den 13. december 1937 og begyndte kort efter at dræbe og overfalde store antal civile, sårede soldater og fangne; tusinder af mænd og drenge blev dræbt, og tusinder af kvinder og piger blev voldtaget.

Hændelsesforløb

Efter kapitulationen af byens forsvar trængte japanske tropper ind i Nanjing. I løbet af de følgende uger og ind i januar 1938 skete systematiske overgreb, herunder:

  • masser af skudangreb og gruppehenrettelser af soldater uden våben og civile;
  • omfattende angreb mod ikke-soldater, herunder tortur og lemlæstelse;
  • storstilet voldtægt af kvinder og piger i boligområder, på gader og i kaserner;
  • plyndring, brandstiftelse og tvangsarbejde, hvor folk blev tvunget til at arbejde og behandlet som ting;
  • ødelæggelse af ejendom og civil infrastruktur.

Omfang og dødstal

Der findes forskellige estimater for, hvor mange der døde under massakren. Tallene varierer betydeligt afhængigt af kilde og metode:

  • Kinesiske kilder taler ofte om op imod 300.000 dræbte.
  • Udenlandske og nogle akademiske skøn placerer dødstallet ofte i området omkring 200.000.
  • Mindretal af revisionister angiver lavere tal, men disse synspunkter er omstridte og kritiseres for metodiske mangler eller politisk motiveret benægtelse.

Antallet af voldsramte kvinder skønnes til at være i titusinder; nogle vurderinger taler om omkring 20.000 voldtægter, men også her er præcision vanskelig. Udover dræbte og voldtagne blev mange såret, tortureret eller deporteret, og store dele af byens civile struktur blev ødelagt.

Vidnesbyrd og beviser

Atombefolkningen af beviser kommer fra flere uafhængige kilder:

  • øjenvidneberetninger fra kinesere, fra udenlandske missionærer og handelsfolk (f.eks. dagbøger og rapporter fra personer som John Rabe og Minnie Vautrin);
  • fotografier og filmoptagelser taget af udenlandske journalister og beboere;
  • dokumenter og ordrer fra japanske enheder samt senere indrømmelser og vidnesbyrd fra japanske soldater og officerer;
  • forskning udført af historikere både i Kina, Japan og i Vesten samt undersøgelser foretaget i kølvandet på krigen.

En særlig indsats blev gjort af en gruppe udenlandske indbyggere i Nanjing, som oprettede en International Safety Zone og reddede titusinder af civile ved at skaffe mad, lægehjælp og beskyttelse inden for zonegrænserne.

Retssager og ansvar

Efter krigen blev en række japanske militære personer retsforfulgt ved internationale og nationale tribunaler. Nogle centrale punkter:

  • Det Internationale Militærtribunal for Fjernøsten og kinesiske retter dømte flere japanske officerer for krigsforbrydelser relateret til Nanjing.
  • Nogle højtstående personer, som har fået kritik for deres rolle, blev aldrig straffet eller fik begrænset ansvarsskyld, hvilket har bidraget til vedvarende uenighed om ansvar.
  • Der findes omfattende dokumentation, herunder militære ordrer og rapporter, som indikerer, at nogle overgreb ikke blot var tilfældige handlinger fra enkeltpersoner, men skete i en kontekst, hvor disiplin og regler blev tilsidesat eller direkte modarbejdet.

Historisk betydning og mindekultur

Nanjing-massakren har stor betydning både historisk og for forholdet mellem Kina og Japan i dag:

  • Det er et centralt minde for kinesisk offentlighed og et symbol på japansk aggression i modern tid; Nanjing Massacre Memorial Hall i Nanjing er et vigtigt mindesmærke for ofrene.
  • Hændelsen er en vigtig del af akademiske studier af krigsforbrydelser, international humanitær ret og krigsetik.
  • Erindringen om massakren bidrager til international diskussion om erstatning, undskyldning og forsoning efter konflikter.

Kontroverser, benægtelse og politiske følger

Der er fortsat politiske spændinger og debatter omkring fortolkningen af Nanjing-massakren:

  • Nogle japanske nationalister og revisionistiske historikere har forsøgt at minimere omfanget eller betydningen af massakren, hvilket har ført til stærk kritik og fordømmelse fra Kina og fra internationale historikere.
  • Mindekampe blusser op i forbindelse med officielle besøgende til steder som Yasukuni-helligdommen i Tokyo - skaber stadig problemer mellem den kinesiske og japanske regering og mellem kinesere og japanere.
  • Debatten om, hvordan historien skal undervises i skolerne, og hvilke officielle undskyldninger eller indrømmelser der skal gives, påvirker fortsat diplomatiske relationer.

Hvorfor det er vigtigt at huske

At kende til og anerkende, hvad der skete i Nanjing, har flere formål:

  • det hjælper med at give retfærdighed og minde ofrene og deres efterkommere;
  • det er en advarsel om, hvordan krig, ordrenægtelse og dehumanisering kan føre til massive overgreb;
  • det understreger nødvendigheden af dokumentation, åben historisk debat og internationale mekanismer til forebyggelse af krigsforbrydelser.

Samlet set er Nanjing-massakren et af de mest dybtgående og kontroversielle kapitler i Asiens moderne historie. Der findes omfattende dokumentation fra både ofre, udenlandske vidner og fra japanske kilder, og sagen har fortsat betydning for historieforståelse, international ret og forholdet mellem nabolande i Østasien.