Den kristne højrefløj (kendt som den religiøse højrefløj i USA) er betegnelsen for kristne politiske og sociale bevægelser på højrefløjen. De findes også i andre lande, f.eks. i Canada, men udtrykket bruges oftest i USA. Disse grupper støtter typisk konservative sociale og politiske synspunkter, ofte med udgangspunkt i en opfattelse af, at USA blev grundlagt på en tro på Gud og at love og politik bør afspejle det, der står i Bibelen. Medlemmer af den kristne højrefløj kan komme fra forskellige grene af kristendommen, herunder katolicismen, men betegnelsen knyttes oftest til evangeliske kristne, fundamentalister (fx born-agains) og mormoner. Omkring 15 % af amerikanerne angiver, at de hører til det kristne eller religiøse højre.

Historie og organisering

Religion har påvirket politik i USA siden landets begyndelse, men den moderne politiske bevægelse, som kaldes den kristne højrefløj, blev særlig synlig fra 1970'erne. Bevægelsen voksede frem som en reaktion mod sekularisering, liberale kulturelle ændringer og politiske beslutninger, som konservative kristne oplevede som moralsk forkastelige. En vigtig katalysator var spørgsmålet om bøn og religiøs undervisning i skolerne samt reaktioner på Scopes-processen historisk set.

I slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne organiserede religiøse ledere sig på nationalt plan. Jerry Falwell var en af de mest fremtrædende figurer; han stiftede bl.a. bevægelsen Moral Majority, som mobiliserede konservative kristne vælgere. Senere opstod andre organisationer som Christian Coalition, og talrige lokale netværk, menighedsbaserede politiske grupper og velgørende fonde har også spillet stor rolle. Bevægelsen har ofte brugt kirker, tv-prædikere og græsrodsnetværk til at mobilisere vælgere og påvirke lovgivning.

Politisk indflydelse og taktikker

Den kristne højrefløj har anvendt flere politiske taktikker for at få indflydelse:

  • Mobilisering af vælgere gennem prædikestole, religiøse tv-programmer og lokale menigheder.
  • Lobbyvirksomhed over for lovgivere på føderalt, delstats- og lokalt niveau.
  • Opbygning af politiske organisationer og PAC'er til at støtte kandidater.
  • Strategisk fokus på domstole, især udnævnelser til Højesteret, fordi domme om abort, religionsfrihed og skolers læseplaner ofte afgøres dér.

Historisk har præsidenter som Ronald Reagan, George H. W. Bush og Donald Trump modtaget betydelig støtte fra religiøse konservative vælgere. Bevægelsen har også været effektiv til at påvirke valg til delstatsniveau, kongressen og lokale embedsmænd.

Typiske politiske holdninger

Selvom der er variation, deler mange i den kristne højrefløj en række centrale holdninger:

  • Modstand mod abort og ønsket om juridiske begrænsninger eller forbud (reaktionen på afgørelser som Roe v. Wade har været central).
  • Modstand mod udvidet rettighedsbeskyttelse for LGBT-personer og mod legalisering af samme køn ægteskab (selvom holdninger har ændret sig over tid hos nogle grupper).
  • Støtte til bøn i skoler og til pasning af religiøse synspunkter i offentlig uddannelse, herunder kritik af lærebøger, der omtaler evolution uden at give plads til alternative synspunkter.
  • Fokus på "family values" i sociale spørgsmål samt kritik af sekulær kultur og medier.
  • Ofte konserviv økonomisk politik, herunder lavere skat og begrænset statslig indblanding, men der er også kristne konservative, som prioriterer social retfærdighed og velfærdssyn ud fra bibelske principper.

Organisationer og nøglepersoner

Ud over enkeltstående præster og menigheder har bevægelsen indeholdt en række organisationer og ledere, herunder tv-prædikanter og politiske netværk. Bevægelser og grupper som Moral Majority og Christian Coalition har været særligt indflydelsesrige. Televangelister og medieplatforme har ofte forstærket budskabet og hjulpet til med at samle støtten nationalt.

Kritik og debat

Den kristne højrefløj møder kritik fra flere sider. Kritikere peger på, at sammenblandingen af religion og stat underminerer sekularisme og religiøs mangfoldighed, og at politik ofte drives af et snævert fortolkningssyn på Bibelen, der kan ekskludere minoriteter. Der rejses også bekymring om retorik, der kan styrke polarisering eller diskrimination mod LGBT-personer, kvinder og religiøse minoriteter. Internt har bevægelsen også været genstand for debat — fx mellem mere politisk fokuserede evangelikale og katolikker, der vægter social retfærdighed anderledes.

Den kristne højrefløjs styrke svinger over tid. Nogle tendenser kan svække den, fx yngre generationers anderledes holdninger til køn og seksualitet samt en stigende andel amerikanere som identificerer sig som ikke-religiøse. Samtidig har bevægelsen vist evne til at tilpasse sig ved at fokusere på domstole og kulturelle institutioner, og ved at mobilisere vælgere gennem nye medier. Der findes desuden en kristen venstrefløj, som fremhæver social retfærdighed, fattigdomsbekæmpelse og miljøansvar, men den er historisk mindre organiseret og har haft mindre stemme i nationalpolitik sammenlignet med den religiøse højrefløj.

Samlet set er den kristne højrefløj en kompleks og mangfoldig politisk strømning med stor historisk betydning i USA. Dens indflydelse afhænger fremover af skiftende demografi, kulturelle holdninger og organisationsevne blandt religiøse konservative.