Marxistisk økonomi: teori, merværdi og udbytning
Marxistisk økonomi, merværdi og udbytning: Klar og kritisk gennemgang af Marx’ teori, arbejdets værditeori og kampen mellem arbejderklassen og kapitalismen.
Marxistisk økonomi er baseret på filosoffen Karl Marx' økonomiske teorier. Marx' teorier forklarer "bevægelseslovene" for produktion og udveksling under kapitalismen. Denne teori blev brugt til at argumentere imod de borgerlige teorier om økonomi, der var almindelige på den tid. Marx ønskede, at dette skulle være et redskab, som arbejderklassen (proletariatet) kunne bruge til at omstyrte kapitalismen og erstatte den med socialisme og derefter med kommunisme. Socialismen ville være et skridt i retning af statens forsvinden, og kommunismen ville ifølge Marx være et samfund, hvor varer og tjenesteydelser ville blive fordelt "til hver efter behov og fra hver efter evne".
Værditeori og varer
Marxistisk økonomi begynder med analysen af varen. En vare har to sider: brugsværdi (dens nytte) og bytteværdi (dens værdi i forhold til andre varer). Ifølge Marx bestemmes en vares værdi af den samfundsmæssigt nødvendige arbejdstid, dvs. den gennemsnitlige tid, det kræver under de givne produktionsforhold at fremstille varen. Denne forklaring kaldes ofte arbejdets værditeori. Den adskiller sig fra almindelige prisforklaringer ved at fokusere på arbejdet som kilde til værdi frem for tilbud og efterspørgsel alene.
Marx understregede også fænomenet varefetichisme: i kapitalistiske samfund fremstår sociale relationer mellem mennesker som relationer mellem ting (varer og penge). Dette slører den menneskelige produktionsproces og de sociale magtforhold, som skaber værdierne.
Merværdi og udbytning
Marxisten brugte arbejdets værditeori, som siger, at værdien af en vare bestemmes af det arbejde, der kræves for at producere den. Mere specifikt definerede Marx værdien af en vare som den samfundsmæssigt nødvendige arbejdstid, der kræves for at producere den, dvs. den gennemsnitlige tid (taget på tværs af hele samfundet), der kræves for at producere en given vare under de gennemsnitlige produktionsbetingelser. Det følger heraf, at [arbejderklassen] er ansvarlig for produktionen af al [værdi] (rigdom), som alle samfundets medlemmer forbruger.
Marx betragtede kapitalistklassen (bourgeoisiet), dem, der kontrollerer produktionsmidlerne, som igler og unødvendige; de er ikke nødvendige for produktionen af de varer, som samfundet skal forbruge for at opfylde menneskets behov og reproducere sig selv. Marx så snarere kapitalistklassen som en klasse, der skaffer sig selv rigdom ved at udnytte arbejderklassen. Marx hævdede, at lønningerne under kapitalismen ikke bestemmes af den værdi, som arbejderne skaber i en given periode, men af prisen på deres arbejdskraft (evne til at arbejde). Han hævdede, at prisen på arbejdskraft bestemmes af prisen på de varer og tjenesteydelser (mad, tøj, husly, børnepasning, uddannelse osv.), der er nødvendige for at opretholde og reproducere arbejdstagerne. Kapitalisterne betaler altså ikke arbejderne for den værdi, de skaber: de udtrækker merværdi, dvs. forskellen mellem den værdi, som en arbejder skaber, og omkostningerne ved deres arbejdskraft (deres løn), fra arbejderklassen. Med andre ord er merværdi det ulønnede arbejde, som arbejderklassen udfører for kapitalistklassen, hvilket Marx betegner som udbytning.
Merværdi kan frembringes på flere måder:
- Absolut merværdi: forlængelse af arbejdsdagen, så arbejderne yder mere ubetalt arbejde i forhold til den tid, de får betalt for.
- Relativ merværdi: øget produktivitet (fx gennem maskiner eller organisering), som reducerer den nødvendige arbejdstid pr. vare og dermed øger den mængde arbejde, der skabes ud over lønnen inden for samme arbejdstid.
Klassesamfund og historisk udvikling
Marx hævdede, at fordi kapitalistklassen beriger sig selv ved at udnytte arbejderklassen, er de to klassers økonomiske interesser modsatrettede og derfor uforenelige. Han anså kapitalisternes fratagelse og arbejderklassens overtagelse af kontrollen med produktionsmidlerne som historisk progressivt, idet det ville medføre klassesamfundets afslutning, fjerne de iboende modsætninger under kapitalismen (et resultat af antagonismen mellem de to store klasser, bourgeoisiet og proletariatet) og øge den menneskelige udviklingsmuligheder kvalitativt på mange områder.
Dette perspektiv udspringer af historisk materialisme, Marx' teori om, at materielle produktionsforhold (økonomisk "basis") former politiske og ideologiske institutioner ("overbygningen"). Ændringer i produktivkræfter og ejendomsforhold fører til sociale omvæltninger og klassekampe, som driver historiens udvikling fremad.
Kapitalens dynamik og kriser
Marx analyserede også kapitalakkumulationens dynamik: investering i produktionsmidler fører til centralisering og koncentration af kapital, teknologisk innovation øger produktiviteten, men kan samtidig mindske andelen af levende arbejde i produktionen. Dette kan ifølge Marx skabe en tendens til faldende profitrate, hvilket sammen med andre kontradiktioner kan føre til økonomiske kriser — fx overproduktion (for mange varer i forhold til efterspørgslen), underforbrug, finansielle bobler og arbejdsløshed.
Marx' teori inkluderer også imperialisme og geografisk ulig udvikling: kapital søger nye markeder, billig arbejdskraft og råstoffer, hvilket fører til global arbejdsdeling, udbytning i periferien og uensartet udvikling mellem lande.
Kritik, videreudvikling og metode
Marxistisk økonomi har været genstand for intensiv debat og videreudvikling. Nogle af de vigtigste kritikpunkter omfatter:
- Praktiske og teoretiske problemer ved overgangen fra værdi til priser (den såkaldte "transformationproblematik").
- Om arbejdets værditeori kan forklare alle prisfænomener i moderne økonomier med komplekse produktionsprocesser og finansielle instrumenter.
- Debatten om, hvorvidt alle former for rigdom reelt kan reduceres til arbejde alene.
Nutidig relevans
Marxistisk økonomi bruges fortsat til at analysere centrale fænomener i moderne økonomi: stigende ulighed, prekært arbejde (fx gig-økonomi), globaliserede forsyningskæder, automatisering og den politiske rolle for staten i at stabilisere eller fremme kapitalakkumulation. Analysen af, hvordan værdi og overskud skabes og fordeles, fortsætter med at inspirere forskning i arbejdsforhold, social retfærdighed og miljømæssige konsekvenser af kapitalistisk produktion.
Samtidig er Marx' teorier både anvendt og kritiseret i lyset af empiriske data og nye økonomiske institutioner. Diskussionen om merværdi, udbytning og mulighederne for social forandring forbliver central i politisk økonomi og i mange sociale bevægelser verden over.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er marxistisk økonomi?
A: Marxistisk økonomi er baseret på filosoffen Karl Marx' økonomiske teorier. Den forklarer "bevægelseslovene" for produktion og udveksling under kapitalismen og blev brugt til at argumentere imod de borgerlige teorier om økonomi, der var almindelige på den tid.
Spørgsmål: Hvad ønskede Marx, at dette værktøj skulle bruges til?
Svar: Marx ønskede, at dette værktøj skulle bruges af arbejderklassen (proletariatet) til at vælte kapitalismen og erstatte den med socialisme og derefter med kommunisme.
Spørgsmål: Hvad siger arbejdets værditeori?
A: Arbejdets værditeori siger, at værdien af en vare bestemmes af det arbejde, der kræves for at producere den. Mere specifikt definerede Marx værdien af en vare som den samfundsmæssigt nødvendige arbejdstid, der er nødvendig for at producere den, hvilket tages på tværs af hele samfundet og repræsenterer de gennemsnitlige produktionsbetingelser.
Spørgsmål: Hvem ser Marx som den, der kontrollerer produktionsmidlerne?
A: Ifølge Marx er de, der kontrollerer produktionsmidlerne, medlemmer af kapitalistklassen (bourgeoisiet). Han betragtede dem som igler og unødvendige; de er ikke nødvendige for at producere varer, som samfundet skal forbruge for at opfylde menneskets behov og reproducere sig selv.
Spørgsmål: Hvordan får kapitalisterne rigdom ifølge Marx?
A: Ifølge Marx opnår kapitalisterne rigdom til sig selv ved at udnytte arbejderklassen gennem lønninger under kapitalismen, som ikke bestemmes af den værdi, som arbejderne skaber i en given periode, men snarere af prisen på deres arbejdskraft (evne til at arbejde). Dette resulterer i, at merværdien - det ulønnede arbejde, som arbejderklassen udfører for kapitalistklassen - bliver udtrukket fra dem.
Spørgsmål: Hvorfor betragter marxismen kapitalisternes fratagelse af deres ejendom som progressiv? A: Marxismen betragter kapitalisternes ekspropriation og arbejderklassens overtagelse af kontrollen over produktionsmidlerne som historisk progressivt, fordi det vil medføre afslutningen på klassesamfundet, fjerne de iboende modsætninger under kapitalismen som følge af antagonismen mellem de to store klasser (bourgeoisi og proletariat) og øge den menneskelige udvikling kvalitativt på mange områder.
Søge