Kashmir: Region, geografi og konflikt mellem Indien, Pakistan og Kina

Landets navn menes at være afledt af udtørringsprocessen - Ka betyder "vand" og Shimir betyder "udtørring". Kashmir står derfor for "et land, der er udtørret af vand". Der er også en teori, der går ud fra, at Kashmir er en sammentrækning af Kashyap-mira eller Kashyapmir eller Kashyapmeru, "Kashyapas hav eller bjerg", den vise, der er krediteret for at have drænet vandet fra den oprindelige Satisar-sø, som Kashmir var, før det blev indvundet. Nilamata Purana giver navnet Kashmira til (Kashmir-dalen omfatter Wular-søen) Mira", som betyder den vise Kashyapa's sø eller bjerg. Mira på sanskrit betyder hav eller grænse, idet det betragtes som en legemliggørelse af Uma, og det er det Kashmir, som verden kender i dag. Kashmirerne kalder det imidlertid Kashir, som er blevet afledt fonetisk af Kashmir.

De gamle grækere kaldte det for Kasperia. Kashyapa-pura, som er blevet identificeret med Hekataeus' Kaspapyros (apud Stephanus af Byzans) og Herodots Kaspatyros (3.102, 4.44); i den klassiske litteratur kaldte Herodot den også for Kaspatyrol. Kashmir menes også at være det land, der menes med Ptolemæus' Kaspeiria. Xuanzang, den kinesiske munk, der besøgte Kashmir i 631 e.Kr., kaldte det Kia-shi-mi-lo, og tibetanerne kaldte det Khachal, hvilket betyder "sneklædt bjerg". Det er og har været et land med floder, søer og vilde blomster. Kashmir er en arkaisk stavemåde for det nuværende Kashmir, og i nogle lande staves det stadig på denne måde. En stamme af semitisk oprindelse med navnet Kash (som betyder en dyb skråning på den indfødte dialekt) menes at have grundlagt byerne Kashan og Kashgar, som ikke må forveksles med Kashyapi-stammen fra det kaspiske område. Landet og folket var kendt som "Kashir", hvorfra "Kashmir" også blev afledt.

Kashmir-konflikten har eksisteret, siden Indien og Pakistan blev uafhængige stater. I begyndelsen ønskede maharajaen af Jammu og Kashmir, Hari Singh, at hans stat skulle forblive uafhængig af både Indien og Pakistan. Den 20. oktober 1947 invaderede stammefolk, der blev støttet af Pakistan, Kashmir. Singh slog først tilbage, men den 27. oktober bad han Indiens generalguvernør, Louis Mountbatten, om hjælp. Han gik med til det, men fik Singh til at overdrage Jammu og Kashmir til Indien. Da papirerne om Indiens tiltrædelse til Indien var underskrevet, gik indiske soldater ind i Kashmir med ordre om at stoppe enhver yderligere besættelse, men de måtte ikke udvise nogen fra staten. Pakistan hævdede, at det var ulovligt for Singh at give Kashmir til Indien, og den første Kashmirkrig blev startet. Indien indbragte sagen for De Forenede Nationer. FN-resolutionen bad Pakistan om at rømme de områder, som landet havde besat, og bad Indien om at bistå FN's folkeafstemningskommission med at organisere en folkeafstemning for at fastslå folkets vilje. Pakistan nægtede at rømme de besatte områder.

I 1953, da den gensidige forsvarspagt mellem USA og Pakistan var ved at blive dannet, stillede Nehru et ultimatum. Pakistan skulle vælge mellem en folkeafstemning med mulighed for at få kontrol over Kashmir eller deres pagt med USA. Da alliancen blev dannet og indgået i 1954, trak Nehru tilbuddet om en folkeafstemning tilbage. Kashmir er stadig et konfliktområde indtil i dag.

Kontrollinjer

Indien og Pakistan har udkæmpet flere krige om Kashmir. I 1949 og 1972 blev de enige om en grænse for de fleste af områderne (undtagen Siachen-gletsjeren). Denne demarkationslinje, som markerer grænsen mellem Indien og Pakistan, er kendt som kontrollinjen. Den bevogtes af indiske og pakistanske tropper.

Grænsen mellem Aksai Chin (som Kina holder) og Jammu og Kashmir (som Indien holder) er kendt som den faktiske kontrollinje.

Kashmir-grænsen mellem Punjab (Pakistan) og det indisk administrerede Kashmir kaldes arbejdsgrænsen, men den anerkendes ikke af Pakistan. Indien har bygget et hegn langs en del af denne grænse.

Siachen-gletsjeren og den tilstødende Saltoro-kæde blev første gang udsat for militære aktioner i 1984, da den indiske hær besatte gletsjeren og Saltoro-kæden for at forhindre Pakistan i at besætte området. Denne operation fik kodenavnet Operation Meghdoot. Der er sket flere mindre ændringer i de indtagne positioner. De indiske væbnede styrker har dog holdt fast i højderne på plateauet og forhindret de pakistanske soldater i at klatre op ad Saltoro-bjerget.

Den faktiske jordposition (AGPL) henviser til den aktuelle position, der adskiller de indiske og pakistanske tropper i Siachen-gletsjerområdet. Linjen strækker sig fra det nordligste punkt af LOC (Line of Control) til Indira Col. Linjen går tværs over kanten af Saltoro-bjergene, som er et bjergrigt plateau med over 8 000 meter høje toppe. AGPL's nuværende position følger den generelle linje:

Indira Col - Sia La-passet - Saltoro Kangri 1 - Bilafond La-passet - K12 - Gyong La-passet - NJ9842

I dag er Kashmir delt som følger:

• Republikken Indien kontrollerer staten Jammu og Kashmir. Den består af Jammu-regionen, Kashmir-dalen og Ladakh. Pakistan kalder dette område for det indisk besatte Kashmir, det indisk kontrollerede Kashmir, det indisk annekterede Kashmir eller det indisk besatte Kashmir.
• De områder, der er kendt som Northern Areas og Azad Jammu og Kashmir, administreres af Pakistan. Den pakistanske regering kalder dem for det pakistansk administrerede Kashmir. Republikken Indien kalder dem Pakistan-besatte Kashmir.
• Den region, der kaldes Aksai Chin, kontrolleres af Kina.
• Trans-Karakoram-traktaten er et område, som Pakistan gav til Kina den 3. marts 1963. Pakistan siger, at området var ubeboet, så der er ikke noget problem med dette. Indien hævder, at udvekslingen var ulovlig, og at området er en del af dets stat Jammu og Kashmir.
• Siachen-gletsjeren er i øjeblikket et omstridt område. Indien kontrollerer gletsjeren, og Pakistan kontrollerer dalen nedenunder.

Det omstridte område Kashmir er opdelt i fem administrative områder, nemlig:

• Baltistan Division
• Gilgit Division
• Jammu-afdelingen
• Kashmir-dalen
• Ladakh

En gruppe af distrikter udgør en afdeling, som administreres af en "divisionskommissær". Kashmir er nu opdelt i 21 distrikter, der er grupperet under fem divisioner, som kontrolleres af henholdsvis Pakistan og Indien i fællesskab:

Kashmirs økonomi er centreret omkring landbruget, ligesom den pakistanske økonomi. Traditionelt var ris den vigtigste afgrøde i dalen, som var befolkningens hovedfødevare. Derudover blev der også dyrket majs, hvede, byg og havre. På grund af det tempererede klima er den velegnet til afgrøder som asparges, artiskok, seakale, bønner, skarntydebønner, rødbeder, blomkål og kål. Frugttræer er almindelige i dalen, og de dyrkede frugtplantager giver pærer, æbler, ferskner og kirsebær. De vigtigste træer er deodar (Pakistans nationaltræ), graner og fyrretræer, chenar (statstræ) eller platan, ahorn, birk og valnød, æbler og kirsebær.

Historisk set blev Kashmir kendt i hele verden, da kashmiruld blev eksporteret til andre regioner og nationer (eksporten er ophørt på grund af faldende forekomst af kashmirgeder og øget konkurrence fra Vestkina). Kashmirerne er meget dygtige til at strikke og fremstille Pashmina-skaaler, silketæpper, tæpper, kuraer og keramik. Der dyrkes også safran i Kashmir. Der gøres en indsats for at eksportere de naturligt dyrkede frugter og grøntsager som økologiske fødevarer, hovedsagelig til det store Mellemøsten, som er en integreret del af regionen. Srinagar er kendt for sit sølvarbejde, papmaché, træskærerarbejde og vævning af silke.

Økonomien blev hårdt ramt af jordskælvet i Pakistan i 2005, som pr. 8. oktober 2005 resulterede i over 70.000 dødsfald i den pakistansk kontrollerede del af Kashmir og ca. 1.500 dødsfald i det indisk kontrollerede Kashmir.

Den indisk kontrollerede del af Kashmir menes at have potentielt rige bjergarter med kulbrinteforekomster.

Landbrug

Økonomien i regionen er koncentreret om landbruget. Folk dyrker ris der. I den indiske del dyrkes der også majs, hvede og byg. Klimaet er anderledes end i det meste af det indiske subkontinent: Det er mildere. Derfor dyrkes der også afgrøder som artiskok, blomkål, kål og visse typer bønner.

Kashmiruld er velkendt næsten overalt i verden. Cashmereuld er uld fra Cashmere-geder. På grund af konflikter om territoriet kommer det meste kashmiruld dog ikke længere fra Kashmir.

Kashmir er hjemsted for den fineste safran i verden.

Turisme

Turismen har været vigtig i Kashmir i mange år. Mange mennesker kalder regionen for paradis på jorden. Turister fra hele verden besøger Kashmir. I det 21. århundrede har færre mennesker besøgt Kashmir på grund af terrorismen. Kashmir bliver jævnligt omtalt som Jannat-e-Kashmir på grund af dets konnotation med paradis. Udtrykket Jannat-e-Kashmir er oprindeligt et persisk udtryk, der henviser til Kashmir på grund af de mange persiske sufi-helgener, der besøgte Kashmirdalen og skrev digte om den på persisk. Mange sufi-helgener er begravet i Kashmir-dalen, og der er sufi-helligdomme overalt i Kashmir.

78 % af befolkningen i Kashmir er muslimer, og islam er flertalsreligion i området. De andre religioner er hinduisme, som efterfølges af 12 % af befolkningen, og sikhisme, som efterfølges af 10 % af befolkningen i Kashmir. Under Shah Miri-dynastiet i Kashmir, der begyndte i det 13. århundrede, blev islam etableret i Kashmir.

• Grænsen mellem Indien og Pakistan