Gilgit-Baltistan
Gilgit Baltistan, (tidligere kendt som de nordlige områder), (Urdu: گلگت بلتستان) er det nordligste autonome område i Pakistan. Arealmæssigt er det større end Sierra Leone, men mindre end Panama. Det var en del af den tidligere fyrstestat Kashmir og Jammu i 1800-tallet og blev senere udlejet til briterne og til sidst befriet efter en planlagt befrielsesbevægelse under ledelse af Gilgit-spejderne. Den grænser op til Azad Jammu og Kashmir i syd til det indisk administrerede Kashmir i sydøst, hvor KPK-provinsen i Pakistan ligger i vest, og den grænser internationalt op til Afghanistan i nord, selv om Tadsjikistan er adskilt af 14 km via Wakhan-korridoren, og Folkerepublikken Kina i nordøst. Gilgit Baltistan, som blev en enkelt administrativ enhed i 1970, blev dannet ved sammenlægning af Gilgit Agency, Baltistan-distriktet i Ladakh Wazarat og delstaterne Hunza og Nagar. Gilgit Baltistan er fortsat en del af Kashmir-striden. Pakistans regering har siden uafhængigheden betragtet hele Jammu og Kashmir som et "omstridt område", der skal løses ved en folkeafstemning i hele den tidligere stat med henblik på at afgøre områdets endelige tiltrædelse af enten Indien eller dets sammenlægning med Pakistan. Gilgit Baltistan styres af en guvernør og en premierminister, som vælges af en lovgivende forsamling. Gilgit Baltistan dækker 64 817 km² (28 174 mi²).
Historie
Gilgit Baltistan hørte historisk set til den tidligere fyrstestat Jammu og Kashmir. Kort efter Indiens deling i 1947 underskrev Maharaja Hari Singh af Jammu og Kashmir tiltrædelsesinstrumentet og tiltrådte dermed den indiske union. Derfor er hele Kashmir lovligt en naturlig del af Indien. Dette område har været under Pakistans ulovlige kontrol, lige siden den pakistanske hær orkestrerede stammeinvasionen af området i oktober 1947.
Baltistan
Regionerne Baltistan, Ladakh (herunder Kargil) og Chitral betragtes også som en del af Balawaristan af nationalistiske partier i Gilgit. Befolkningen betragter ikke områderne Gilgit og Baltistan som en juridisk eller forfatningsmæssig del af Pakistan eller Indien. De betragter heller ikke de tilstødende regioner i Ladakh wazarat som en lovlig del af Indien eller Pakistan. De kræver frihed ikke kun for regioner i Pakistan, men også for områder, der er indisk besat. De hævder også, at i henhold til UNCIP-resolutioner skal (Pakistan og Indien) trække deres væbnede styrker tilbage og overdrage kontrollen med den omstridte region til befolkningen i Gilgit Baltistan under FN's tilsyn, indtil der er opnået en endelig løsning på hele Jammu og Kashmir-spørgsmålet i henhold til en FN-sponsoreret folkeafstemning, der skal afholdes i både Pakistan og det indisk administrerede Kashmir."
Semi-autonom status og det nuværende Gilgit-Baltistan
Den 29. august 2009 blev Gilgit-Baltistan Empowerment and Self-Governance Order 2009 vedtaget af det pakistanske kabinet og senere underskrevet af landets præsident. Bekendtgørelsen gav befolkningen i de tidligere nordlige områder, der nu er omdøbt til Gilgit-Baltistan, selvstyre ved bl.a. at oprette en folkevalgt lovgivende forsamling. Der har været kritik af og modstand mod dette skridt i Pakistan, Indien og Gilgit-Baltistan.
Gilgit Baltistan United Movement - samtidig med at den afviste den nye pakke - krævede, at der skulle dannes en uafhængig og autonom lovgivende forsamling for Gilgit-Baltistan med installation af en lokal autoritativ regering i overensstemmelse med UNCIP-resolutionerne, hvor befolkningen i Gilgit-Baltistan skal vælge deres præsident og premierminister.
I begyndelsen af september 2009 underskrev Pakistan en aftale med Folkerepublikken Kina om et megaenergiprojekt i Gilgit-Baltistan, som omfatter opførelsen af en 7.000 megawatt-dæmning ved Bunji i Astore-distriktet. Dette resulterede også i protester fra Indien, selv om de indiske bekymringer straks blev afvist af Pakistan, som hævdede, at den indiske regering ikke har noget locus standi i sagen.
Den 29. september 2009 bebudede den pakistanske premierminister under en tale til en stor forsamling i Gilgit-Baltistan en udviklingspakke til flere milliarder rupee med henblik på at forbedre den socioøkonomiske situation for befolkningen i området. Udviklingsprojekterne vil omfatte områderne uddannelse, sundhed, landbrug, turisme og de grundlæggende livsfornødenheder. Premierministeren fortsatte med at sige:
"I får jeres identitet i dag. Det er jeres ret og har været jeres krav, og i dag opfylder vi det." Gilgit-Baltistan fik således de facto en provinslignende status uden at blive en del af Pakistan i henhold til forfatningen. Pakistans officielle holdning har afvist Gilgit-Baltistans krav om integration med Pakistan med den begrundelse, at det ville skade landets internationale forpligtelser med hensyn til Kashmir-striden.
I 1982 erklærede den pakistanske præsident General Zia ul Haq, at befolkningen i de nordlige områder var pakistanere og ikke havde noget at gøre med staten Jammu og Kashmir.
Et forsøg i 1993 fra Azad Kashmirs højesteret på at annektere Gilgit-Baltistan blev afvist af Pakistans højesteret efter protester fra den overvejende shia-befolkning i Gilgit-Baltistan, som frygtede at blive domineret af sunni-kashmirerne.
Regering
Regeringen i Gilgit Baltistan, også kendt som statsregeringen i de nordlige områder, er den øverste styrende myndighed i området og dets 10 distrikter. Den består af en udøvende magt, der ledes af guvernøren i Gilgit Baltistan, et retsvæsen og en lovgivende magt.
Ligesom i andre stater i Indien er guvernøren statsoverhovedet i Gilgit Baltistan. Guvernøren vælges af Pakistans præsident efter råd fra centralregeringen. Guvernørens post er i høj grad ceremoniel. Den har ikke meget magt. Statsministeren er regeringschef og har de fleste af de udøvende beføjelser.
Gilgit Baltistans lovgivende forsamling er et lovgivende organ med 33 pladser og et enkeltkammer. Den blev oprettet som en del af Gilgit-Baltistan Empowerment and Self-Governance Order, 2009. Denne bekendtgørelse gav regionen selvstyre og en valgt lovgivende forsamling. Inden da var regionen blevet styret direkte fra Islamabad.
Distrikter i Gilgit Baltistan
- Astore District - (Diamir Division)
- Diamir District - (Diamir Division)
- Ghanche-distriktet - (Baltistan Division)
- Ghizar-distriktet - (Gilgit Division)
- Gilgit District - (Gilgit Division)
- Hunza-distriktet - (Gilgit Division)
- Nagar-distriktet - (Gilgit Division)
- Skardu-distriktet - (Baltistan Division)
- Shigar-distriktet - (Baltistan Division)
- Kharmang-distriktet - (Baltistan Division)
Geografi og klima
Gilgit-Baltistan grænser op til Wakhan-korridoren i Afghanistan mod nordvest, Kinas uygur-autonome region Xinjiang mod nordøst, det omstridte område Jammu og Kashmir mod syd og sydøst, den pakistansk kontrollerede stat Azad Jammu og Kashmir mod syd og Pakistans Khyber Pakhtunkhwa mod vest.
Gilgi-Baltistan er hjemsted for fem af de "otte tusinder" og mere end 50 bjergtoppe over 7000 meter. Gilgit og Skardu er de to vigtigste knudepunkter for ekspeditioner til disse bjerge. Regionen er hjemsted for nogle af verdens højeste bjergkæder - de vigtigste kæder er Karakoram-bjergene og det vestlige Himalaya-bjerglandskab. Pamir-bjergene ligger mod nord, og Hindu Kush ligger mod vest. Blandt de højeste bjerge er K2 (Mount Godwin-Austen) og Nanga Parbat, sidstnævnte er et af de mest frygtede bjerge i verden.
Deosai-sletten ligger over trægrænsen og udgør verdens næsthøjeste højslette med sine 4 115 meter efter den kinesiske region Tibet. Plateauet ligger øst for Astore, syd for Skardu og vest for Ladakh. Området blev erklæret som nationalpark i 1993. Deosai-sletten dækker et område på næsten 5.000 kvadratkilometer. I over halvdelen af året (mellem september og maj) er Deosai-sletten snedækket og afskåret fra resten af Astore & Baltistan om vinteren. Landsbyen Deosai ligger tæt på Chilum chokki og er forbundet med Kargil-distriktet i Ladakh i den omstridte Kashmir-region via en all-weather-vej.
K2 set fra Concordia
Satpara-søen, Skardu, i 2002
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Gilgit Baltistan?
A: Gilgit Baltistan er et autonomt område i Pakistan, tidligere kendt som de nordlige områder.
Q: Hvor stort er Gilgit Baltistan sammenlignet med andre lande?
Svar: Gilgit Baltistan er større end Sierra Leone, men mindre end Panama, når det gælder landareal.
Spørgsmål: Hvordan blev det en del af Pakistan?
Svar: Det var en del af den tidligere fyrstestat Kashmir og Jammu i 1800-tallet og blev senere udlejet til briterne og til sidst befriet efter en planlagt befrielsesbevægelse under ledelse af Gilgit-spejderne.
Spørgsmål: Hvad er dens internationale grænser?
A: Den grænser op til Azad Jammu og Kashmir i syd til det indisk administrerede Kashmir i sydøst, hvor den pakistanske KPK-provins i vest, og den grænser internationalt op til Afghanistan i nord, selv om Tadsjikistan er adskilt af 14 km via Wakhan-korridoren, og til Folkerepublikken Kina i nordøst.
Spørgsmål: Hvornår blev det dannet til en enkelt administrativ enhed?
Svar: Gilgit Baltistan blev dannet til en enkelt administrativ enhed i 1970.
Spørgsmål: Hvilke områder blev slået sammen i forbindelse med denne dannelse? Svar: De områder, der blev slået sammen i forbindelse med denne dannelse, var Gilgit Agency, Baltistan-distriktet i Ladakh Wazarat og delstaterne Hunza og Nagar.
Spørgsmål: Er der nogen uenighed om dens status? Svar: Ja, der er uenighed om dens status, da den fortsat er en del af Kashmir-striden mellem Indien og Pakistan.
