Apollo 11: Første bemandede månelanding – NASA, Armstrong og Aldrin (1969)
Apollo 11: Dybdegående beretning om NASAs historiske månelanding 1969 — Armstrong, Aldrin, Collins og rumkapløbet. Læs den komplette fortælling.
Apollo 11 var den første mission, der sendte mennesker til månen. Den blev udført af NASA, den amerikanske rumfartsorganisation. Missionen startede fra Kennedy Space Center den 16. juli 1969 og havde tre astronauter om bord: Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins. Den 20. juli 1969 blev Armstrong og Aldrin de første mennesker til at lande på månen, mens Collins forblev i kredsløb i kommandomodulet.
Missionen i korte træk
- Opsendelse: 16. juli 1969 kl. 13:32 UTC (09:32 EDT) med en Saturn V-raket fra Kennedy Space Center.
- Fartøjer: Kommandomodullet Columbia (piloteret af Michael Collins) og månemanden/lunarmodulet Eagle (bruges af Armstrong og Aldrin).
- Månelanding: Eagle landede i Mare Tranquillitatis (Roens Hav) den 20. juli 1969.
- Første skridt: Neil Armstrong trådte ned på månens overflade kort efter landingen og sagde det berømte “That’s one small step for [a] man, one giant leap for mankind.” På dansk ofte gengivet som: “Det er et lille skridt for et menneske, et kæmpe spring for menneskeheden.”
- Tilbagevenden: Kommandomodulet vendte tilbage til Jorden og faldt ned i Stillehavet den 24. juli 1969, hvor besætningen blev genoprettet af hangarskibet USS Hornet.
- Varighed: Missionen varede i alt cirka 8 døgn.
Landingen og månevandringen
Den kontrollerede landing fandt sted i området kendt som Roens Hav (Mare Tranquillitatis). Under nedstigningen måtte Neil Armstrong overtage manuel kontrol for at undgå klipper og et større kraterrigt område; han landede derfor med mindre brændstof tilbage end planlagt. Efter touchdown udførte Armstrong og Aldrin en månevandring (EVA), hvor de satte videnskabeligt udstyr ud, tog prøver og tog de historiske fotografier. På måneoverfladen tilbragte besætningen i alt omkring 21 timer i Eagle, og selve månevandringen varede cirka 2½ time.
Videnskab, prøver og efterforskning
Armstrong og Aldrin samlede omkring 21,5 kg månesten og jordprøver, som siden har givet vigtig viden om månens geologi og dannelse. De placerede også flere instrumenter på overfladen, herunder et seismometer og et retroreflektor til laserafstandsmålinger, der stadig bruges i dag til at måle afstanden mellem Jorden og Månen meget præcist.
Historisk betydning og arv
Apollo 11 var kulminationen på et intensivt rumkapløb og opfyldte det mål, som præsident John F. Kennedy formulerede i 1961 om at "lande et menneske på månen og bringe det sikkert tilbage til Jorden" før årtiets udgang. Landingen blev sendt direkte på tv og sås af millioner verden over; den markerede et teknologisk og kulturelt vendepunkt, gav stor politisk prestige og fremskyndede udviklingen af rumteknologi, materialeforskning og satellitbaserede tjenester.
Efter hjemkomsten gennemgik astronauterne en kort karantæne for at forhindre mulig forurening, og prøverne blev fordelt til laboratorier verden over til videre undersøgelser. Apollo 11 efterlod også objekter på månen — fra videnskabeligt udstyr til et mindebrev til de som havde arbejdet for missionen — og landingsstedet anses i dag for at være en vigtig del af menneskehedens rumfartshistorie.
Flyvningen
På vej til og fra rummet
Millioner af mennesker over hele verden så Apollo 11-flyvningen på tv. Da raketten blev sendt ud i rummet, var det en verdensomspændende begivenhed. Richard Nixon, som dengang var præsident, så det fra Det Hvide Hus, da raketten gik op. En Saturn V-raket fløj fra Kennedy Space Center i USA.
Omkring to timer efter at have forladt Jorden forlod passagermodulet hovedraketten. Passagermodulet bestod af to hoveddele, Apollo-kommando- og servicemodulet kaldet Columbia og Apollo-månemodulet kaldet Eagle. Columbia var det rumskib, der blev i rummet, og Eagle var det rumskib, der skulle lande på månen. 3 dage senere gik holdet ind i Lunar Orbit (kredsløb om månen). En dag senere gik Eagle væk fra Columbia. Eagle landede sikkert på månen med Neil Armstrong og Buzz Aldrin indeni. Under landingen var der flere problemer med computeren. For at lande sikkert måtte Armstrong selv flyve Eagle. De landede med kun 25 sekunder brændstof tilbage.
Begivenheder på månen
Det første, Buzz Aldrin gjorde, da han landede, var at bede. Han læste også nogle ord af Jesus. Han afslørede ikke sin plan om at gøre dette, fordi nogen netop havde anlagt en retssag for at forhindre astronauter i at gøre religiøse ting i rummet. Armstrong blev det første menneske til at gå og tale på månens overflade. De første ord, han sagde, var:
Det er et lille skridt for [et] menneske, et stort spring for menneskeheden.
|
|
| ||||
| Problemer med at lytte til denne fil? Se mediehjælp. | |||||
I de næste to og en halv time tog Aldrin og Armstrong noter, tog billeder og lavede huller for at hente månesten. Landingerne blev fulgt af over seks millioner mennesker på Jorden ved hjælp af det meget store radioteleskop i Australien. De lavede mange eksperimenter, f.eks. indsamling af månesten og støv. Et amerikansk flag blev sat op og fotograferet på månen. Inden det skete, foretog præsident Richard Nixon et telefonopkald til dem:
Nixon: Goddag, Neil og Buzz. Jeg taler til jer i telefon fra det ovale værelse i Det Hvide Hus. Og dette må helt sikkert være det mest historiske telefonsamtaler nogensinde. Jeg kan ikke fortælle jer, hvor stolte vi alle er over det, I har gjort. For alle amerikanere må dette være den stolteste dag i vores liv. Og for folk i hele verden er jeg sikker på, at de også er enige med amerikanerne i at anerkende, hvor stor en bedrift dette er. På grund af det, I har gjort, er himlen blevet en del af menneskets verden. Og når De taler til os fra Stillehavet, inspirerer det os til at fordoble vores bestræbelser på at bringe fred og ro til Jorden. I et uvurderligt øjeblik i hele menneskets historie er alle mennesker på denne jord virkelig ét: ét i deres stolthed over det, du har gjort, og ét i vores bønner om, at du vender sikkert tilbage til jorden.
Armstrong: Tak, hr. formand. Det er en stor ære og et stort privilegium for os at være her og repræsentere ikke kun USA, men fredelige mænd fra alle nationer, og med interesse og nysgerrighed, og mænd med en vision for fremtiden. Det er en ære for os at kunne deltage her i dag.
Forlader månen og vender tilbage til Jorden
Efter at have afsluttet deres arbejde vendte Armstrong og Aldrin tilbage til Eagle og sov i syv timer, før de begyndte at tage af sted. Mens Aldrin forberedte sig på at tage af sted, ødelagde Aldrin afbryderen i motorstarteren. Armstrong brugte en kuglepen til at bygge bro over kredsløbet og forhindrede dem i at sidde fast på månen. Aldrin og Armstrong efterlod mange ting på månen: et amerikansk flag, et par eksperimenter, en guldfjer, et logo af Apollo 1 og nogle bronzemønter til ære for Yuri Gagarin og Vladimir Komarov. Han efterlod også et tegn på månen med et budskab fra menneskeheden. På skiltet står der:
Her satte mennesker fra planeten Jorden for første gang deres fod på Månen i juli 1969 e.Kr. Vi kom i fred for hele menneskeheden.
Den 24. juli vendte de tre astronauter tilbage til Jorden og blev straks sat i karantæne (de blev holdt væk fra andre mennesker), hvis de skulle have medbragt en sygdom fra månen. De blev i karantæne i tre uger. Da de kom ud, var mændene helte over hele verden. De spiste middag med præsident Nixon, havde en parade i New York City og en anden i Chicago. De tre var også med i mange tv-shows.
Billeder
· 
Saturn V-raketten, der transporterede de tre personer fra Apollo 11 ud i rummet.
· 
Buzz Aldrins fodaftryk på månens overflade.
· 
Buzz Aldrin med det amerikanske flag kort efter, at han trådte op på overfladen.
· 
Apollo 11-astronauterne og præsident Nixon.
Relaterede sider
- Apollo-programmet
- Konspirationsteorier om månelandingen
Spørgsmål og svar
Q: Hvem stod bag Apollo 11-flyvningen?
A: NASA, den amerikanske rumfartsorganisation, stod bag Apollo 11-flyvningen.
Q: Hvornår blev Apollo 11 sendt ud i rummet?
A: Apollo 11 blev sendt ud i rummet den 16. juli 1969.
Q: Hvem var de astronauter, der tog med på Apollo 11-missionen?
A: De tre astronauter, der var med på Apollo 11-missionen, var Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins.
Q: Hvornår landede Neil Armstrong og Buzz Aldrin på månen?
A: Neil Armstrong og Buzz Aldrin landede på månen den 20. juli 1969.
Q: Hvad var Michael Collins' rolle i missionen?
A: Michael Collins blev i kredsløb om månen under missionen.
Q: Hvad var formålet med Apollo 11-missionen?
A: Formålet med Apollo 11-missionen var at lande en mand på Månen og bringe ham sikkert tilbage til Jorden som en del af rumkapløbet.
Q: Hvem lagde planen for Apollo 11-missionen?
A: Planen for Apollo 11-missionen blev lagt af John F. Kennedy i 1961.
Søge