Neil Armstrong – første mand på Månen og amerikansk astronaut (biografi)
Neil Alden Armstrong (5. august 1930 - 25. august 2012) var en amerikansk astronaut og ingeniør og er kendt som den første person, der gik på månen. Den 20. juli 1969 landede Neil Armstrong og Buzz Aldrin på månen i et lille rumfartøj, der var blevet sendt til månen ved hjælp af Saturn V-raketten. Missionen blev kaldt Apollo 11. De gik begge to på månen, og millioner af mennesker så og hørte denne begivenhed på direkte tv.
Han har en BSc-grad i aeronautisk teknik fra Purdue University og en MSc-grad i luft- og rumfartsteknik fra University of Southern California. I 1970 modtog han en æresdoktorgrad i ingeniørvidenskab fra Purdue University. I 1971 blev han professor i luft- og rumfartsteknik ved University of Cincinnati. Efter at have afsluttet sin uddannelse (1955) fra Purdue University blev han ansat ved National Aeronautics and Space Administration, dengang kendt som National Advisory Committee for Aeronautics, hvor han arbejdede som civil testpilot på Edwards Air Force Base i Lancaster, Californien.
I 2005 modtog han en æresdoktorgrad i litteratur fra University of Southern California. Avisen Houston Chronicle rapporterede den 1. oktober 2006, at den australske computerprogrammør Peter Shann Ford havde fundet det manglende "a" i Armstrongs berømte første ord på Månen. Ford oplyste, at han downloadede lydoptagelsen fra et NASA-websted og analyserede den ved hjælp af redigeringssoftware, der oprindeligt var beregnet til brug for hørehæmmede personer. Armstrong siges at have været tilfreds med Fords fund af det manglende "a".
Tidlige år og uddannelse
Armstrong voksede op i Wapakoneta, Ohio, og udviklede tidligt en stærk interesse for luftfart. Som 16-årig opnåede han pilotcertifikat – før han fik kørekort. Han studerede aeronautisk teknik ved Purdue University gennem et flådestipendium, der indebar aktiv tjeneste. Fra 1949 gjorde han tjeneste som flådeflyver og fløj 78 missioner under Koreakrigen. Efter endt tjeneste vendte han tilbage til Purdue og tog sin bachelorgrad i 1955. Senere supplerede han med en mastergrad ved University of Southern California.
Testpilot hos NACA/NASA
I 1955 begyndte Armstrong hos den daværende NACA (senere NASA) og blev testpilot på Edwards Air Force Base. Han fløj et bredt udsnit af avancerede forskningsfly, herunder X-15, og nåede hastigheder på over Mach 5 og højder på over 60 km. Som ingeniør-testpilot var han kendt for roligt overblik, teknisk indsigt og evnen til at beskrive flyets adfærd præcist – egenskaber, der senere gjorde ham til en oplagt kandidat til astronautkorpset.
Astronautkarriere og Gemini 8
Armstrong blev udvalgt til NASAs anden gruppe astronauter i 1962 og blev dermed en af de første civile i korpset. Han var kommandør på Gemini 8-missionen (1966) sammen med David Scott. Missionen gennemførte verdens første orbitale docking mellem to rumfartøjer, men en fastlåst styredyse udløste en voldsom ukontrolleret rotation. Armstrong koblede fra målmodulet og brugte fartøjets reservesystem til at stabilisere, hvorefter besætningen foretog en sikker nødlanding. Hændelsen cementerede hans ry som en exceptionelt dygtig pilot under pres.
Apollo 11: rejsen og månevandringen
Apollo 11 blev opsendt 16. juli 1969. Den 20. juli styrede Armstrong månelandingsfartøjet Eagle ned gennem en udfordrende sidste fase med alarmer fra computersystemet og et stenet landingsområde. Han overtog mere manuel kontrol, fløj hen over forhindringer og satte Eagle ned i Mare Tranquillitatis med brændstofreserverne tæt på minimum.
Kort efter steg Armstrong ned ad landingsfartøjets stige og udtalte den berømte sætning: “That’s one small step for [a] man, one giant leap for mankind.” Han og Buzz Aldrin gennemførte en cirka 2,5 time lang rumvandring, tog fotos, opsatte videnskabelige instrumenter (bl.a. et seismometer og et laserreflektor-array), plantede det amerikanske flag og indsamlede prøver af månejord og sten. De opholdt sig i alt omkring 21 timer på Månens overflade og medbragte ved afrejse omkring 21 kilo prøver. Besætningen vendte sikkert tilbage til Jorden 24. juli, blev samlet op af hangarskibet USS Hornet og tilbragte derefter en periode i karantæne.
Uddannelse, undervisning og senere virke
Efter Apollo 11 fortsatte Armstrong hos NASA i en kort periode og forlod derefter organisationen i 1971. Han blev professor i luft- og rumfartsteknik ved University of Cincinnati (1971–1979), hvor han underviste i aerodynamik og systemdesign. Senere arbejdede han i industrien og sad i en række bestyrelser i luft- og rumfartssektoren. I 1986 tjente han i den nationale Rogers-kommission, som undersøgte Challenger-ulykken, hvor hans tekniske indsigt og nøgterne tilgang blev højt værdsat.
Priser og hædersbevisninger
- Presidential Medal of Freedom (1969) for sin indsats på Apollo 11.
- Congressional Space Medal of Honor (1978) og senere Congressional Gold Medal (2009).
- Flere internationale priser, herunder Collier-trofæet og National Geographic Society’s Hubbard Medal.
- Adskillige æresdoktorgrader, herunder dem nævnt ovenfor fra Purdue University og University of Southern California.
Personligt liv
Armstrong blev i 1956 gift med Janet Shearon; parret fik tre børn, hvoraf datteren Karen døde som lille. Ægteskabet opløstes i 1994, samme år som han giftede sig med Carol Held Knight. Han var kendt som en privat og tilbageholdende person, der sjældent søgte offentlighedens lys, trods sin globale berømmelse.
Citatet og den “manglende” artikel
Armstrong har selv forklaret, at han havde til hensigt at sige “for a man” (på dansk: “for et menneske”), men at det lille ord kan være druknet i radiosignalet. Gennem årene har flere analyser forsøgt at klarlægge, hvad der faktisk blev sagt, men lydkvaliteten gør det vanskeligt at nå til fuld enighed.
Død og eftermæle
Neil Armstrong døde 25. august 2012 af komplikationer efter en hjerteoperation. Han blev hædret ved en national mindehøjtidelighed, og hans aske blev senere bisat til søs af den amerikanske flåde. Hans eftermæle lever videre i museer, uddannelsesinstitutioner og forskningscentre – blandt andet NASAs flyforskningscenter i Californien, der bærer hans navn – samt i den fortsatte udforskning af rummet, som hans arbejde var med til at bane vejen for.
Karriere
Før han blev astronaut, blev Armstrong indkaldt til Pensacola Naval Air Station i Florida i 1949, før han kunne afslutte sin uddannelse. Her fik han sine pilotvinger som 20-årig, hvilket gjorde ham til den yngste pilot i sin eskadrille. Mens han studerede til sin luftfartsingeniøruddannelse, brød Korea-krigen ud i 1950, hvor han fløj 78 kampmissioner. Hans fly blev skudt ned én gang, og han blev også tildelt 3 Air Medals. Senere blev han en dygtig testpilot, der fløj helt ud til atmosfærens kant, i 207.500 fod (63.200 m) med 6.400 km/t i det eksperimentelle raketdrevne fly, X-15. Armstrong tog på sin første mission i rummet den 16. marts 1966 i rumfartøjet Gemini 8 som kommandopilot. Han koblede Gemini 8 med succes til et Agena-målfartøj, der allerede var i kredsløb. Selv om dockingprocessen forløb glat nok, begyndte rumfartøjerne at rulle og nikke, mens de befandt sig i kredsløb sammen, mens de var i kredsløb. Det lykkedes Armstrong derefter at afbryde docking af Gemini og genvinde kontrollen over rumfartøjet ved hjælp af retro-raketter. Dette resulterede dog i, at astronauterne måtte foretage en nødlanding i Stillehavet. Efter den fatale eksplosion af rumfærgen Challenger i januar 1986 blev Armstrong udnævnt til vicechef for den præsidentkommission, der blev nedsat for at undersøge katastrofen.
Månelanding
Hans mest berømte citat er: "Det er et lille skridt for (et) menneske, et stort spring for menneskeheden. "
Han talte disse ord, da han satte sin fod på månen. Han ville have sagt: "Det er et lille skridt for en mand...", men af en eller anden grund blev "a" aldrig sagt. Armstrong troede, at han havde sagt det. Når man lytter til lydoptagelsen, kan man se, at "for" løber glat videre, så der ikke er tid til at sige "a". Armstrong foretrækker, at skriftlige citater indeholder "a" i parentes.
Personligt liv
Armstrong var gift med Janet Shearon fra 1956 til de blev skilt i 1994, og de fik tre børn: Mark, Eric og Karen. Til sidst giftede han sig med Carol Held Knight fra 1994 til sin død i 2012.
Nogle år efter at han var vendt tilbage fra Månen, besøgte han det 2000 år gamle tempelbjerg i Jerusalem, som kong Herodes havde bygget for 2.000 år siden. Under sit besøg sagde Neil Armstrong, at det var mere spændende at træde på de stentrapper, hvor Jesus Kristus gik, end at træde på Månen.
Hans biografi beskriver ham som deist.
Død
Armstrong døde om morgenen den 25. august 2012 af komplikationer af en blokeret kranspulsåren efter en operation på et hospital i Cincinnati, Ohio. Han blev 82 år gammel. I juli 2019 rapporterede New York Times, at Armstong døde, efter at sygeplejersker havde fjernet ledningerne, der var forbundet til hans midlertidige pacemaker. Han begyndte at bløde indvendigt, og hans blodtryk faldt, og lægerne foretog ikke en operation i tide til at redde ham.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Neil Armstrong?
A: Neil Armstrong var en amerikansk astronaut og ingeniør, der er kendt som den første person, der gik på månen.
Q: Hvornår landede han på månen?
Svar: Den 20. juli 1969 landede Neil Armstrong og Buzz Aldrin på månen i et lille rumfartøj, der var blevet sendt til månen ved hjælp af Saturn V-raketten.
Spørgsmål: Hvilke eksamensbeviser har han opnået?
A: Han fik en BSc-grad i aeronautisk teknik fra Purdue University i 1955 og en MSc-grad i luft- og rumfartsteknik fra University of Southern California.
Spørgsmål: Hvilke æresdoktorgrader modtog han?
A: I 1970 modtog han en æresdoktorgrad i ingeniørvidenskab fra Purdue University, og i 2005 modtog han en æresdoktorgrad i bogstavvidenskab fra University of Southern California.
Spørgsmål: Hvilken stilling havde han hos NASA?
A: Hos NASA (dengang kendt som National Advisory Committee for Aeronautics) arbejdede Armstrong som civil testpilot på Edwards Air Force Base i Lancaster, Californien.
Spørgsmål: Hvordan blev det opdaget, at der manglede et "a" i hans berømte første ord på Månen?
Svar: Det blev opdaget af den australske computerprogrammør Peter Shann Ford, som downloadede lydoptagelser fra et NASA-websted og analyserede dem ved hjælp af redigeringssoftware, der oprindeligt var beregnet til hørehæmmede.
Spørgsmål: Var Armstrong tilfreds med denne opdagelse?
Svar: Ja, det siges, at Armstrong var glad for Fords fund af det manglende "a".
