Apollo 14: Den tredje månelanding (1971) — fakta, besætning og prøver

Apollo 14 (1971): Den tredje månelanding — fakta om besætning, 42 kg månesten, eksperimenter, Shepard's golfslag og månetræer. Læs detaljer og prøver.

Apollo 14 var den ottende bemandede mission i Apollo-programmet. Det var den tredje mission til at lande på Månen. Den ni dage lange mission forlod Jorden den 31. januar 1971 og landede på Månen den 5. februar. Månemodulet landede i Fra Mauro-formationen; dette havde været målet for den ulykkelige Apollo 13-mission. I løbet af de to ture på Månens overflade blev der indsamlet 42 kg månesten. Der blev udført adskillige eksperimenter, herunder seismiske undersøgelser. Kommandør Alan Shepard blev berømt for at slå to golfbolde på månens overflade med en improviseret kølle, som han havde medbragt fra Jorden. Pilot Stuart Roosa tog flere hundrede frø med på missionen, hvoraf mange blev plantet ved hjemkomsten, hvilket resulterede i de såkaldte månetræer. Piloten på månemodulet var Dr. Edgar Mitchell.

Missionens formål og baggrund

Apollo 14 havde flere mål: at gennemføre sikker landing og opsamling af geologiske prøver i Fra Mauro-formationen, at installere videnskabeligt udstyr på månens overflade og at gennemføre eksperimenter, som kunne forbedre forståelsen af Månens opbygning og dannelseshistorie. Valget af Fra Mauro var strategisk — området menes at bestå af materiale fra det store Imbrium-krater, og prøver herfra kunne afsløre vigtige oplysninger om Månen og Solsystemets tidlige historie.

Besætning

• Kommandør: Alan Shepard — missionens leder og den første amerikaner i kredsløb om Jorden (Freedom 7). Shepard var den erfarne astronaut, der stod for EVA-aktiviteterne på overfladen.
• Command Module Pilot: Stuart Roosa — forblev i kredsløb om Månen i kommandomodulet og deltog i overvågning af missionens kredsløbssituationer samt førte log over eksperimenter i kredsløb. Roosa tog også de berømte frø med.
• Lunar Module Pilot: Dr. Edgar Mitchell — fungerede som pilot på månemodulet og medvirkede i de to månevandringer samt i indsamlings- og observationsopgaver.

Månens overfladeaktiviteter og prøver

Shepard og Mitchell foretog to EVA'er (månevandringer) fra månemodulet. Under disse ture samlede de i alt 42 kg månesten og jordprøver, udførte geologiske undersøgelser og opsatte det videnskabelige udstyr. Prøverne omfattede både aflejringer og borekerner, som gav forskerne indsigt i lagdelingen og alder af materialet i Fra Mauro-området.

Videnskabelige eksperimenter og udstyr

På overfladen installerede astronauterne en række instrumenter som en del af ALSEP (Apollo Lunar Surface Experiments Package). Blandt de vigtigste aktiviteter var seismiske undersøgelser, der skulle måle bølger fra meteoritedslag og kunstigt skabte begivenheder for at kortlægge Månen inderste struktur. Data fra disse målinger bidrog væsentligt til forståelsen af Månens geologi og indre.

Bemærkelsesværdige øjeblikke og kulturarv

• Golfboldene: Alan Shepard medbragte en improviseret kølle (et modificeret værktøj) og slog to golfbolde på måneoverfladen — et af de mest ikoniske og folkelige øjeblikke i Apollo-programmet.
• Månetræerne: Stuart Roosa havde flere hundrede frø med i kommandomodulet. Efter missionen blev mange af disse frø plantet rundt omkring i USA og andre steder og er kendt som "månetræer".
• Arv: Apollo 14 genoprettede tilliden efter Apollo 13 og demonstrerede, at komplekse månelandinger og videnskabeligt arbejde kunne udføres sikkert og effektivt. De indsamlede prøver og målinger har haft langvarig værdi for måneforskningen.

Tidslinje og afslutning

Missionen startede med opsendelse fra Jorden den 31. januar 1971. Månelandingen fandt sted den 5. februar, og efter gennemførte overfladeaktiviteter vendte besætningen tilbage til kommandomodulet og foretog rejsen hjem. I begyndelsen af februar 1971 sluttede missionen med sikker tilbagesætning i Stillehavet. Samlet var Apollo 14 en ni dage lang bemandet mission, der forstærkede både videnskabelig viden og teknisk erfaring i Apollo-programmet.

Betydning for eftertiden

Apollo 14 leverede vigtige geologiske prøver og data, som har hjulpet forskere med at rekonstruere Månens historie. Kombinationen af feltovervågning, prøvetagning og instrumentdata gjorde missionen til et centralt skridt i opklaringen af, hvordan Månen og de store kratre omkring den er opbygget. Samtidig har de mere menneskelige elementer — som Shepards golf og Roosas månetræer — gjort Apollo 14 til en af de mest mindeværdige missioner i Apollo-serien.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad var Apollo 14?

Spørgsmål: Hvornår blev missionen opsendt og landede på Månen?

Spørgsmål: Hvor landede månemodulet?

Spørgsmål: Hvor meget månesten blev der indsamlet under de to ture på Månens overflade?

Spørgsmål: Hvilke eksperimenter blev udført under missionen?

Spørgsmål: Hvad var kommandør Alan Shepards berømte handling under missionen?

Spørgsmål: Hvem var piloten på månemodulet under missionen?

Søg efter bogstav