Leoš Janáček (1854–1928) – tjekkisk komponist: operaer, folkemelodier og modernisme

Janáčeks familie var fattige mennesker, der boede på landet i Mähren. Hans bedstefar og far var begge musikere og skolelærere. Leoš var det femte af ni børn. Da det lille hus var så trangt, blev han sendt til Brno, da han var elleve år gammel. Der gik han på en korskole, men snart måtte koret stoppe. Han fortsatte sin musikuddannelse der. Efter sin afsluttende eksamen fik han et ulønnet job som lærer i to år. Han blev dirigent for et klosterkor samt for et mandskor kaldet Svatopluk. Han gjorde dem til et bedre kor og skrev musik til dem. Han studerede på Prags orgelskole i et år, men han var meget fattig og havde ikke råd til at gå til koncerter. Han fortsatte med at dirigere kor og blev venner med Dvořák. Han tilbragte en kort tid i Leipzig og Wien.

Da han vendte tilbage til Brno, blev han forlovet med sin klaverelev Zdenka Schulzová, som kun var 14 år gammel. Hun var stadig under 16 år, da de blev gift. Janáček grundlagde (startede) en orgelskole i Brno. Han var leder af denne skole. Han underviste også i musik på det gamle gymnasium i Brno. Hans ægteskab var ulykkeligt, og selv om de forblev gift hele hans liv, tilbragte de meget tid adskilt. Han tog på en rejse til Nordmähren for at indsamle folkesange, som han brugte i nogle af sine danse for orkester.

Janáček brugte flere år på at skrive sin opera Jenůfa. Da han var ved at færdiggøre den, var hans datter død. Noget af hans sorg kan mærkes i operaen. Han arbejdede også på et system af talemelodi (at få sine melodier til at lyde som sprogets rytme), som skulle komme til at påvirke hans operaer resten af hans liv. Jenůfa var en stor succes, da den blev opført første gang i 1904. På dette tidspunkt var Janáček allerede 50 år gammel.

Janáček underviste nu mindre og koncentrerede sig om at organisere Brno Orgelskole, som var flyttet ind i en ny bygning, fordi den nu havde 70 studerende. Hans næste opera hed Osud (Skæbne), men den blev ikke opført i hans levetid. Musikken er meget god, men librettoen (teksten) var dårlig. Dette gælder også for hans næste opera: Brouček's udflugt til månen. Han skrev kammermusik i denne periode, og han skrev også nogle meget gode kormusikværker.

Da Første Verdenskrig brød ud, var Janáček 60 år gammel. Han var velkendt i Mähren, men næppe kendt i andre lande. Blandt hans kompositioner fra krigsårene kan nævnes Taras Bulba, som er et værk for orkester, der beskriver en historie af den russiske forfatter Gogol. Han skrev en kort, patriotisk opera for at følge hr. Broučeks eventyr. Den handlede om en godsejer fra Prag, der befinder sig midt i det 15. århundredes hussitterkrige.

I sine sidste år skrev Janáček de fleste af de store værker, som han er verdensberømt for. Hans opera Jenůfa blev opført i Prag. Det gjorde ham internationalt berømt. Han var meget stolt, da hans land blev uafhængigt efter krigen. Han var også meget glad, fordi han var forelsket i Kamila Stösslová, som var 38 år yngre end ham selv. Han skrev tre af sine bedste operaer: Katya Kabanová, Den snedige lille tæve og Makropulos-affæren. Disse operaer blev opført i Brno og derefter i Prag, og de blev også udgivet. Han skrev to strygekvartetter og en blæsersextet: Mládi (ungdom). Da han var 70 år gammel, havde han trukket sig tilbage fra Brno Orgelskole. På 1926 skrev han et orkesterværk: Sinfonietta, efterfulgt af en klaverkoncert for venstre hånd (pianisten spiller kun med venstre hånd) og kammerensemble og den glagolitiske messe. Alle disse værker havde enorm succes i Tjekkoslovakiet såvel som i udlandet, så langt væk som til New York.

På 1921 havde han købt et sommerhus i sin fødeby, Hukvaldy. Her tilbragte han meget tid med at komponere, væk fra det travle liv i Brno. I sommeren 1928 tog han dertil og fik for første gang i Hukvaldy selskab af Kamila, hendes 11-årige dreng og hendes mand. Han arbejdede på tredje akt af sin sidste opera From the House of the Dead of the Dead. En dag farede Kamilas søn vild i skoven. De brugte noget tid på at lede efter ham. Janáček blev forkølet, han fik lungebetændelse og døde. Hans begravelse i Brno var en stor offentlig begivenhed, hvor der blev opført noget musik fra hans opera Den snedige lille tæve.

Janáček voksede op i midten af den romantiske periode, men det meste af hans bedste musik blev skrevet i 1920'erne, hvor musikstilene havde ændret sig. Selv om han aldrig skrev musik, der lød så moderne som Stravinskys eller Schönbergs, er hans musik romantisk, kombineret med mährisk folkesang og nogle gange med idéer fra franske impressionistiske komponister som Debussy. Den musik, han skrev til kor, blev ofte videreført i hans operaer. Hans musik for instrumenter begyndte ofte som programmusik, selv om meget af den kan nydes uden at kende den historie, den fortæller. Han lærte at skrive operaer ved at lære af Smetanas operaer, men han foretog mange ændringer, f.eks. ved at forkorte duetterne og ensemblerne og bruge folkesange i sine melodier. Janáček var ikke kun vigtig som komponist, men huskes også for sine studier af folkemusikken og som musikteoretiker og lærer.