Fransk og indiansk krig | blev udkæmpet mellem 1754 og 1763
Den franske og indianske krig blev udkæmpet mellem 1754 og 1763 i britisk Nordamerika og fransk Nordamerika. De kæmpede om land, som nu ligger i USA og Canada. Franskmændene havde nogle indianske allierede, og briterne havde andre allierede.
Konflikten var en del af Syvårskrigen mellem de europæiske stormagter, som fandt sted i forskellige dele af verden. Frankrig kæmpede allerede mod Preussen og sendte derfor ikke mange tropper til Canada.
Franskmændenes nedstigning på St. John's, Newfoundland, 1762
Årsager
- Både briterne og franskmændene troede, at de ejede Ohio-området. Det er land mellem Appalacherne og Mississippi-floden, fra de store søer til Ohio-floden. Frankrig ønskede at beholde New France, og Storbritannien ønskede at forhindre det. Begge ønskede at kontrollere pelshandelen og forventede at sende bosættere en dag.
- Begge europæiske lande udnyttede indianernes krav på landet. Briterne sagde, at det tilhørte irokeserne, og franskmændene sagde, at det tilhørte deres huroner. Ingen af parterne spurgte, hvad befolkningen i Ohio-området ville have. Landet understøttede bæverskind.
- De britiske tretten kolonier frygtede at få kontrol over paven i Nordamerika. Frankrig blev kontrolleret af den romersk-katolske kirke. De britiske bosættere var protestanter og så det som en trussel mod deres religionsfrihed, som de havde i henhold til engelsk lov.
Battles
Franskmændene byggede et nyt fort i det omstridte område, og briterne besluttede at fordrive dem. Efter at have fejlet i et lille slag i 1754 forsøgte de igen med slaget ved Monongahela i 1755. Den britiske kommandant, general Edward Braddock, døde sammen med mange af sine mænd i et mislykket angreb mod franskmændene i det, der senere blev til Pittsburgh. En militsofficer, George Washington, førte de besejrede overlevende hjem.
I slaget ved Abrahams sletter erobrede briterne Canada.
Udfald
Kampene i Nordamerika stoppede den 8. september 1760, da franskmændene overgav Montreal og resten af Canada til briterne.
Krigen sluttede med underskrivelsen af Paristraktaten den 10. februar 1763. Frankrig mistede alle sine nordamerikanske landområder øst for Mississippi-floden til Storbritannien med undtagelse af de små øer Saint Pierre og Miquelon nær Newfoundland. Storbritannien tilbød Frankrig valget mellem at opgive sit canadiske land eller de caribiske øer Guadeloupe og Martinique, som britiske tropper havde indtaget under krigen. Frankrig valgte at beholde øerne, som var værdifulde for deres sukkerplantager.
Med den kongelige proklamation af 1763 blev kolonisterne i det britiske Nordamerika utilfredse med deres andel af gevinsterne. Det blev en årsag til den amerikanske revolution.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var den franske og indianske krig?
A: Den franske og indianske krig var en konflikt, der blev udkæmpet mellem 1754 og 1763 i britisk Nordamerika og fransk Nordamerika om land, der nu er en del af USA og Canada.
Spørgsmål: Hvem var de kæmpende parter i denne krig?
Svar: De kæmpende parter i denne krig var Frankrig, Storbritannien, de amerikanske indianere, der var Frankrigs allierede, og andre af Storbritanniens allierede.
Spørgsmål: Hvornår fandt den sted?
Svar: Den franske og indianske krig fandt sted mellem 1754-1763.
Spørgsmål: Hvor fandt den sted?
Svar: Konflikten fandt sted i det britiske Nordamerika og det franske Nordamerika, som nu er dele af USA og Canada.
Spørgsmål: Hvordan var den relateret til Syvårskrigen?
A: Den franske og indianske krig var en del af den større Syvårskrig mellem europæiske stormagter, der fandt sted i forskellige dele af verden.
Spørgsmål: Hvorfor sendte Frankrig ikke mange tropper til Canada i denne periode?
Svar: I denne periode kæmpede Frankrig allerede mod Preussen, så de kunne ikke sende mange tropper til Canada for at få støtte.
