Den fransk-indianske krig (1754–1763) – konflikt i Nordamerika
Den fransk-indianske krig (1754–1763): magtkamp i Nordamerika mellem Frankrig og Storbritannien med indianske allierede — afgørende for USA’s og Canadas historie.
Den franske og indianske krig blev udkæmpet mellem 1754 og 1763 i britisk Nordamerika og fransk Nordamerika. De kæmpede om land, som nu ligger i USA og Canada. Franskmændene havde nogle indianske allierede, og briterne havde andre allierede.
Konflikten var en del af Syvårskrigen mellem de europæiske stormagter, som fandt sted i forskellige dele af verden. Frankrig kæmpede allerede mod Preussen og sendte derfor ikke mange tropper til Canada.
Baggrund og årsager
Kernen i konflikten var tvister om kontrol over handelsruter og territorium i det indre af Nordamerika — særligt i Ohio-dalen og langs de store søer. Franske handelsstationer og fæstninger bundede et netværk af allierede handelsforbindelser med forskellige indianerstammer, mens britiske kolonister begyndte at rykke vestpå. Stridigheder om pelshandelen, grænsedragninger og ret til jord førte til militære sammenstød.
Forløb og hovedbegivenheder
- 1754 – Konflikten begynder i praksis med George Washingtons angreb ved Fort Necessity i Pennsylvania; kampene eskalerer fra lokal strid til bredere krig.
- 1755 – General Edward Braddock lider et stort nederlag nær Fort Duquesne (nuværende Pittsburgh) mod franske styrker og deres indianske allierede.
- 1758 – Under ledelse af den britiske regering og med støtte fra koloniale tropper gennemføres en offensiv: britiske styrker under William Pitt prioriterer Nordamerika, og vigtige mål som Louisbourg falder.
- 1759 – Slaget ved Plains of Abraham uden for Québec: britiske styrker under James Wolfe besejrer franskmændene under Marquis de Montcalm. Begge generaler dør af kampens følger; sejren baner vejen for britisk kontrol over Canada.
- 1760 – Montréal falder, og fransk militær kontrol i det østlige Nordamerika er reelt brudt.
- 1763 – Krigen afsluttes formelt med freden i Paris.
Nogle nøglepersoner
- George Washington – ung britisk kolonial officer, hans tidlige engagement gjorde ham kendt.
- Edward Braddock – britisk general, dræbt efter et katastrofalt felttog mod Fort Duquesne.
- James Wolfe – britisk general, sejrede ved Québec og døde kort efter.
- Marquis de Montcalm – fransk general, faldt i Slaget ved Québec.
- William Pitt – britisk minister, hvis strategi og ressourcetildeling vendte krigens gang i Britisk favør.
- Jeffrey Amherst – britisk kommandør i Nordamerika, kendt for at føre kampagner mod franske fæstninger.
Konsekvenser og betydning
Den afsluttende Freden i Paris (1763) ændrede det politiske kort i Nordamerika markant:
- Frankrig mistede stort set alle sine nordamerikanske kolonier øst for Mississippi til Storbritannien.
- Spanien afstod Florida til Storbritannien, men modtog Louisiana fra Frankrig som kompensation.
- Storbritannien blev den dominerende kolonimagt i det nordlige Nordamerika, hvilket førte til nye udfordringer i forholdet til både koloniale bosættere og de oprindelige folk.
For de indfødte folk var resultatet ofte katastrofalt: tab af politisk manøvredygtighed, øget britisk bosættelsespres og forringede handelsforhold. Manglende fransk støtte betød, at mange stammer mistede en væsentlig udenlandsk allieret. Modstanden mod britisk ekspansion førte kort efter krigen til oprør som Pontiacs oprør (1763–1766).
På kort sigt søgte den britiske regering at stabilisere situationen med Royal Proclamation af 1763, der forsøgte at begrænse kolonisternes vestlige udvidelse ved at oprette en «indianerzone» vest for Appalacherne. I praksis blev denne linje vanskeligt eller umuligt at håndhæve og gjorde mange kolonister utilfredse.
Økonomisk satte krigens omkostninger Storbritannien i stor gæld, hvilket førte til nye skatter og restriktioner på de nordamerikanske kolonier. De britiske forsøg på at få kolonierne til at bidrage til krigsomkostningerne skabte utilfredshed, der senere blev en vigtig årsag til den amerikanske uafhængighedsbevægelse.
Krigen i et globalt perspektiv
Selvom kampene i Nordamerika fik betegnelsen «Den fransk‑indianske krig» i amerikansk historieskrivning (fordi franskmændene kæmpede sammen med mange indianske grupper), var konflikten blot én front i en verdensomspændende magtkamp — Syvårskrigen — hvor Europa, Indien, Afrika og Karibien også var arenaer for rivaliseringen mellem stormagterne.
Eftermæle
Krigen ændrede magtbalancen i Nordamerika og lagde grunden til en række politiske og sociale udviklinger: britisk herredømme over Canada, øget pres på oprindelige befolkningsgruppers territorier, og et kolonialt oprør imod britisk styre, som i sidste ende førte til den amerikanske revolution. Den fransk‑indianske krig står dermed som et centralt vendepunkt i continentets historie.
Franskmændenes nedstigning på St. John's, Newfoundland, 1762
Årsager
- Både briterne og franskmændene troede, at de ejede Ohio-området. Det er land mellem Appalacherne og Mississippi-floden, fra de store søer til Ohio-floden. Frankrig ønskede at beholde New France, og Storbritannien ønskede at forhindre det. Begge ønskede at kontrollere pelshandelen og forventede at sende bosættere en dag.
- Begge europæiske lande udnyttede indianernes krav på landet. Briterne sagde, at det tilhørte irokeserne, og franskmændene sagde, at det tilhørte deres huroner. Ingen af parterne spurgte, hvad befolkningen i Ohio-området ville have. Landet understøttede bæverskind.
- De britiske tretten kolonier frygtede at få kontrol over paven i Nordamerika. Frankrig blev kontrolleret af den romersk-katolske kirke. De britiske bosættere var protestanter og så det som en trussel mod deres religionsfrihed, som de havde i henhold til engelsk lov.
Battles
Franskmændene byggede et nyt fort i det omstridte område, og briterne besluttede at fordrive dem. Efter at have fejlet i et lille slag i 1754 forsøgte de igen med slaget ved Monongahela i 1755. Den britiske kommandant, general Edward Braddock, døde sammen med mange af sine mænd i et mislykket angreb mod franskmændene i det, der senere blev til Pittsburgh. En militsofficer, George Washington, førte de besejrede overlevende hjem.
I slaget ved Abrahams sletter erobrede briterne Canada.
Udfald
Kampene i Nordamerika stoppede den 8. september 1760, da franskmændene overgav Montreal og resten af Canada til briterne.
Krigen sluttede med underskrivelsen af Paristraktaten den 10. februar 1763. Frankrig mistede alle sine nordamerikanske landområder øst for Mississippi-floden til Storbritannien med undtagelse af de små øer Saint Pierre og Miquelon nær Newfoundland. Storbritannien tilbød Frankrig valget mellem at opgive sit canadiske land eller de caribiske øer Guadeloupe og Martinique, som britiske tropper havde indtaget under krigen. Frankrig valgte at beholde øerne, som var værdifulde for deres sukkerplantager.
Med den kongelige proklamation af 1763 blev kolonisterne i det britiske Nordamerika utilfredse med deres andel af gevinsterne. Det blev en årsag til den amerikanske revolution.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var den franske og indianske krig?
A: Den franske og indianske krig var en konflikt, der blev udkæmpet mellem 1754 og 1763 i britisk Nordamerika og fransk Nordamerika om land, der nu er en del af USA og Canada.
Spørgsmål: Hvem var de kæmpende parter i denne krig?
Svar: De kæmpende parter i denne krig var Frankrig, Storbritannien, de amerikanske indianere, der var Frankrigs allierede, og andre af Storbritanniens allierede.
Spørgsmål: Hvornår fandt den sted?
Svar: Den franske og indianske krig fandt sted mellem 1754-1763.
Spørgsmål: Hvor fandt den sted?
Svar: Konflikten fandt sted i det britiske Nordamerika og det franske Nordamerika, som nu er dele af USA og Canada.
Spørgsmål: Hvordan var den relateret til Syvårskrigen?
A: Den franske og indianske krig var en del af den større Syvårskrig mellem europæiske stormagter, der fandt sted i forskellige dele af verden.
Spørgsmål: Hvorfor sendte Frankrig ikke mange tropper til Canada i denne periode?
Svar: I denne periode kæmpede Frankrig allerede mod Preussen, så de kunne ikke sende mange tropper til Canada for at få støtte.
Søge