Det britiske parlament: Struktur, rolle og historie (House of Commons & Lords)

Få indsigt i Det britiske parlament: struktur, funktioner og historie bag House of Commons og House of Lords — fra middelalderlige rødder til moderne politik.

Parlamentet i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland er det øverste lovgivende organ i Det Forenede Kongerige og de britiske oversøiske territorier. Det har som det eneste parlamentarisk suverænitet over alle andre politiske organer. Parlamentet har et overhus, House of Lords, og et underhus, House of Commons. I spidsen for det er monarken, kong Charles III. Monarken er den tredje del af parlamentet. Det britiske folk vælger folkene i underhuset (parlamentsmedlemmerne) ved valg.

Struktur og sammensætning

Parlamentet består af tre elementer, ofte omtalt som "the Crown in Parliament": monarken, House of Commons og House of Lords. Begge kamre spiller rolle i lovgivningen, men har forskellige sammensætninger og funktioner:

• House of Commons: Består af valgte parlamentsmedlemmerne (Members of Parliament, MPs). De vælges i enevælgerkredse efter systemet "first past the post". Underhuset har størst politisk magt — det regerer, godkender budgetter og kan afsætte en regering gennem mistillidsvotum.
• House of Lords: Et ikke-valgt kammer bestående af livspeerer, et begrænset antal arvelige peerer og biskopper fra Church of England. Overhuset fungerer primært som en reviserende forsamling, der gennemgår, foreslår ændringer og forsinker lovgivning, men kan ikke i praksis permanent blokere finanslovgivning.
• Monarken: Har hovedsageligt ceremonielle og konstitutionelle roller, fx åbningen af parlamentet (State Opening), formel godkendelse af vedtagne love (Royal Assent) og udnævnelse af premierministeren. Monarkens beføjelser anvendes i praksis efter råd fra ministre.

Rolle og beføjelser

Parlamentets primære opgave er at lave love, kontrollere regeringen og repræsentere borgerne. Centrale funktioner omfatter:

• Lovgivning: Et lovforslag skal normalt godkendes af begge kamre og få monarkens Royal Assent for at blive lov.
• Bevillinger og budget: Kun House of Commons kan med bindende virkning vedtage skatte- og udgiftsforslag (Finance Bills).
• Kontrol af regeringen: Gennem spørgsmålstimer, udvalg (select committees), debat og procedurer som mistillid kan parlamentet kontrollere og udfordre ministrene.
• Undersøgelser og revision: Select committees i underhuset og komitéer i overhuset graver i politikområder, foreslår ændringer og kan indkalde vidner fra ministerier og eksperter.

Lovgivningsprocessen kort

En typisk proces for et lovforslag:

• 1. Første behandling (First Reading) – formel fremlæggelse.
• 2. Anden behandling (Second Reading) – principiel debat.
• 3. Komitéfase – detaljeret gennemgang og ændringsforslag.
• 4. Rapportfase – yderligere ændringer og debat.
• 5. Tredje behandling (Third Reading) – endelig vedtagelse i kammeret.
• Herefter gentages proceduren i det andet kammer, og til sidst kræves monarkens Royal Assent.

Hvis House of Lords modsætter sig lovgivning, kan House of Commons i visse tilfælde omgå dem ved hjælp af Parliament Acts (1911 og 1949), som begrænser Lords' evne til at tilbageholde vedtagne love.

Underhuset (House of Commons)

House of Commons er det politisk mest magtfulde kammer. De vigtigste punkter:

• Medlemmer vælges ved almindelige valg i enkeltmandskredse.
• Partiestyring er stærk: premierministeren leder den siddende regering og er normalt leder af det største parti i underhuset.
• Speaker of the House styrer debatterne, opretholder orden og repræsenterer kammerets uafhængighed.
• Udvalg (committees) spiller central rolle i faktatjek, revision og lovanalyse.

Overhuset (House of Lords)

House of Lords består af:

• Livspeerer (udnævnt af monarken på regeringens råd) — den største gruppe.
• Et begrænset antal arvelige peerer, som fik lov til at blive i kraft af House of Lords Act 1999.
• Biskopper fra Church of England (Lords Spiritual).

Overhuset bidrager med specialistviden, granskning og revison. Det har dog gennem historien set sin lovgivningsmagt begrænset, fx af Parliament Acts, og Reformdebatten om Lords' rolle og sammensætning er fortsat aktuel.

Historisk udvikling

Parlamentets rødder går tilbage til middelalderen, hvor konger rådspurgte biskopper, jarler og stormænd. Udviklingen skete gradvist:

• I middelalderen voksede rådgivende forsamlinger frem, som senere blev differentieret i to kamre.
• I 1707 smeltede det engelske parlament og det skotske parlament sammen til Storbritanniens parlament (Acts of Union 1707).
• I 1801 blev det første parlament i Det Forenede Kongerige oprettet, efter at det irske parlament blev indlemmet; mellem 1801 og 1927 hed forsamlingen Parliament of the United Kingdom of Great Britain and Ireland.
• Gennem 1800- og 1900-tallet skete gradvise demokratiseringer — udvidet valgret, parlamentarisk ansvarlighed og begrænsning af monarkens direkte magt.
• Senere reformer inkluderer bl.a. den gradvise fjernelse af domstolsfunktionen fra Lords (House of Lords’ domstolsrolle afskaffet i 2009 ved oprettelsen af Supreme Court) og reformer af arvelige peerers rettigheder (1999).

Devolution og parlamentarisk suverænitet

Storbritannien har i de seneste årtier oprettet nationale parlamenter/forsamlinger i Skotland, Wales og Nordirland med egne kompetencer. Samtidig står det britiske parlament tilbage som suveræn i konstitutionel forstand, hvilket betyder, at det formelt kan ændre deformerede beføjelser. I praksis regulerer konventioner som Sewel-konventionen samarbejdet mellem Westminster og de devolverede forsamlinger.

Moderne ændringer og debat

Aktuelle emner omfatter:

• Debat om reform af House of Lords — fx valg vs. udnævnelse og størrelse.
• Spørgsmål om valgsystemets repræsentativitet (first past the post) og forslag til proportionalt valg.
• Balance mellem parlamentarisk kontrol og regeringens effektivitet, især i forhold til nationale kriser og EU-politik før og efter Brexit.
• Ændringer i forfatningspraksis, fx fastsættelsen og ophævelsen af faste valgperioder (Fixed-term Parliaments Act 2011 blev ophævet i 2022 ved Dissolution and Calling of Parliament Act, og traditionelle prerogativer ble dermed genindført i praksis).

Afsluttende bemærkninger

Det britiske parlament er et komplekst, historisk udviklet organ præget af blanding af skik, lov og konvention. Det kombinerer folkelig repræsentation i House of Commons, erfarings- og ekspertbidrag i House of Lords og en ceremoniell konstitutionel rolle for monarken. Diskussionen om fremtidens parlamentariske struktur og demokratiske legitimitet fortsætter, og parlamentets institutioner udvikler sig løbende i takt med politiske og samfundsmæssige ændringer.

 Sådan fungerer det britiske parlament

Det Forenede Kongeriges parlament er opdelt i tre separate dele: Underhuset (House of Commons), Overhuset (House of Lords) og monarken. Den største del af den lovgivende magt er koncentreret i Underhuset. Det består af 650 parlamentsmedlemmer (MP'er). Disse personer er valgt af befolkningen i Det Forenede Kongerige til at repræsentere dem i Underhuset. Lederen af det politiske parti, der har flertallet af parlamentsmedlemmerne, bliver normalt premierminister i Det Forenede Kongerige, dvs. regeringschef. Statsoverhovedet er altid monarken.

Underhuset starter de fleste lovforslag. Andre lovforslag starter i Overhuset. Underhuset beslutter skattesatserne.

Overhuset har beføjelse til at forkaste lovforslag, undtagen pengelovforslag (skattelovforslag), og få Underhuset til at genoverveje dem. Hvis Overhuset nedlægger veto to gange mod et lovforslag eller forsinker et offentligt lovforslag i mere end et år, kan Underhuset tvinge lovforslaget igennem i henhold til Parliament Acts, medmindre det er startet i Overhuset.

Monarken (nu kong Charles III) er suveræn i et konstitutionelt monarki og er i teorien kilden til al magt i Det Forenede Kongerige. Lovforslag skal have kongelig godkendelse, før de kan blive til parlamentslove, og monarken er ansvarlig for at indkalde, prorogere og opløse parlamentet, normalt efter råd fra den siddende premierminister. Det er nu meget sjældent, at en monark gør indsigelse, men suveræniteten beholder stadig dette prærogativ, som kan bruges om nødvendigt.

Hvordan et lovforslag bliver til en lov i parlamentet

Lovforslag kan begynde deres behandling i enten Underhuset eller Overhuset

Præ-lovgivningsmæssig kontrol: Fælles udvalg i begge kamre gennemgår lovforslaget og stemmer om ændringsforslag, som regeringen kan acceptere eller forkaste. Rapporterne har indflydelse i senere faser, da afviste udvalgsanbefalinger genoptages til afstemning.

Første læsning: Der finder ingen afstemning sted. Lovforslaget fremlægges, trykkes, og i private medlemsforslag fastsættes en dato for andenbehandling.

Andenbehandling: En debat om lovforslagets generelle principper efterfølges af en afstemning.

Udvalgsfasen: Et udvalg behandler hver enkelt paragraf i lovforslaget og kan fremsætte ændringsforslag.

Rapportfase: En mulighed for at ændre lovforslaget. Parlamentet behandler de paragraffer, som der er stillet ændringsforslag til.

Tredje læsning: En forhandling om den endelige tekst som ændret. I overhuset kan der på dette stadium stilles yderligere ændringsforslag.

Passage: Lovforslaget sendes derefter til det andet kammer, som kan ændre det.

 Første læsning: Samme procedurer

 Andenbehandling: Samme procedurer

Udvalgsfasen: Samme procedurer

Rapportfase: Samme procedurer

 Tredje læsning: Samme procedurer

Passage: Lovforslaget returneres derefter til det oprindelige hus.

Præ-lovgivningsmæssig kontrol: At behandle alle ændringsforslag.

Lovforslaget behandles derefter med henblik på kongelig samstemmelse, og hvis det godkendes, bliver lovforslaget en lov.

Ny lovgivning Lovforslagstyper Lovforslagsprocedure Første behandling Anden behandling Anden behandling Underhusets udvalgsfase Overhusets udvalgsfase Rapportfase Tredje behandling Gennemgang i det andet hus Kongelig samstemmende udtalelse Delegeret lovgivning

 
En fremstilling af lovgivningsproceduren.  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er det højeste lovgivende organ i Det Forenede Kongerige?

Spørgsmål: Hvem står i spidsen for parlamentet?

Spørgsmål: Hvordan vælges parlamentsmedlemmerne?

Spørgsmål: Hvornår begyndte udviklingen af parlamentet?

Spørgsmål: Hvornår blev det første parlament i Det Forenede Kongerige oprettet?

Spørgsmål: Hvad var det navn, der blev brugt for den britiske lovgivende forsamling mellem 1801-1927?

Søg efter bogstav