Slaget ved Saratoga anses for at være vendepunktet for den amerikanske revolution. Slaget blev udkæmpet i slutningen af 1777. Det var faktisk to kampe: slaget ved Freeman's Farm (19. september) og slaget ved Bemis Heights (7. oktober). Amerikanerne blev ledet af general Horatio Gates. Briterne blev ledet af general John Burgoyne. Den 17. oktober overgav Burgoyne sin hær på næsten 6.000 britiske soldater. Den amerikanske sejr var med til at overbevise Frankrig om at komme den kontinentale hær til undsætning. Den hjalp dem også med at anerkende USA.
Baggrund og målsætning
Burgoynes plan var at rykke syd fra Canada ned ad Hudsonfloden for at dele de oprørske kolonier og skære New England fra resten af kolonierne. Planen forudsatte støtte fra andre britiske styrker, men den støtte kom aldrig i tilstrækkeligt omfang. Logistikproblemer, vanskeligt terræn i de tætte skove og lang forsyningslinje svækkede den britiske fremrykning. Samtidig voksede antallet af lokale militsstyrker til fordel for amerikanerne, hvilket gjorde det sværere for Burgoyne at holde sin position.
Kampene ved Freeman's Farm og Bemis Heights
Slaget bestod i to hovedkampe. Den 19. september, ved Freeman's Farm, ydede briterne hård modstand, men pådrog sig betydelige tab trods taktisk fremgang. Den 7. oktober, ved Bemis Heights, lykkedes det de amerikanske styrker — suppleret af lokale militsfolk og dygtige geværskytter — at presse britene tilbage. Selv om general Gates havde kommandoen, spillede officerer som Benedict Arnold og en række lokale ledere en afgørende rolle i at koordinere angreb og holde moralen oppe.
Forløb og tab
Kampene foregik i kuperet skov- og åbenhedsterræn nær det nuværende Saratoga Springs i delstaten New York. Begge sider led tab: briterne mistede adskillige hundrede i døde og sårede i de indledende kampe og stod efterhånden isolerede uden mulighed for forstærkninger eller sikre forsyninger. Efter de to slag var Burgoyne tvunget til at kapitulere den 17. oktober; hele hans styrke blev taget til fange, inklusive mange regulære britiske tropper og lejede tyske (Hessian) enheder. Amerikanerne havde også tab og sårede, men sejren stoppede effektivt Burgoynes kampagne.
Efterspil og betydning
Sejren ved Saratoga havde stor strategisk og diplomatisk betydning. Den viste at kolonierne kunne besejre en regulær britisk styrke i feltet og løftede moralen i de amerikanske rækker. Ikke mindst overbeviste sejren Frankrig om, at det var værd at støtte oprøret åbent. Francisk militær og økonomisk støtte — efterfulgt af formel anerkendelse og allianceaftaler i 1778 — ændrede krigens balance ved at trække Storbritannien ind i en større europæisk konflikt. Senere førte udfaldet også til større involvering fra andre magter, som Spanien og Nederlandene, hvilket forværrede presset på britiske ressourcer.
Arven efter Saratoga
Slaget ved Saratoga står i historien som et skelsættende øjeblik i den amerikanske uafhængighedskamp. Udover at ændre den internationale opbakning til fordel for kolonierne demonstrerede det effektiv brug af lokal viden, mobilisering af milits og samarbejde mellem kontinentale og lokale styrker. Stedet er i dag bevaret som historisk område, og Saratoga‑kampene studeres stadig som et eksempel på, hvordan taktiske sejre kan få store strategiske og diplomatiske konsekvenser.

