Designer baby
Udtrykket designerbaby bruges af og til, men betydningen er ikke klar eller enkel. Det betyder noget i retning af "at påvirke kvaliteten af et barn, der endnu ikke er født". Hermed menes ikke kun sundhedspleje. Tanken er at ændre barnets natur, som regel genetik, til det bedre. Der er mange tekniske, sociale, moralske og juridiske spørgsmål forbundet med denne idé. Samfundet er knap nok begyndt at tænke over disse spørgsmål. Men det er nu sikkert, at nogle af disse idéer i princippet kan gennemføres.
I det følgende gives en kort oversigt over, hvad der kan gøres. Det er ikke en liste over, hvad der bør eller vil blive gjort. Nogle elementer er allerede i gang i visse dele af verden.
Valg af køn på et barn
I nogle dele af verden er der en stærk præference for mandlige børn. Hvis dette blev bredt tilfredsstillet, ville det sandsynligvis få betydelige uplanlagte konsekvenser for disse samfund. Teknisk set er det imidlertid let at arrangere, så længe der er en god lokal sundhedstjeneste til stede.
Teknikken er som følger. En prøve af faderens sæd bliver centrifugeret i en centrifuge. Sædceller med et X-kromosom er tungere end sædceller med et Y-kromosom. De mandlige sædceller ender øverst i proppen af sædceller i reagensglasset. Sædceller fra toppen af røret indsættes i moderen. Dette øger i høj grad chancen for, at moderen får et mandligt barn.
En anden metode er at blive gravid på normal vis, men at abortere et foster, som er af hunkøn. Barnets køn kan fastslås ved at udtage celler fra den sæk, der dækker fosteret. Denne procedure er standard og kaldes fostervandsprøve (amniocentese).
Fostervandsprøve og stamceller
Nylige undersøgelser har vist, at fostervand er en rig kilde til stamceller.
En fordel ved at få fosterstamceller er, at risikoen for fosteret er lav. Hvis disse stamceller anvendes til behandling af den samme person, som de stammer fra, kan man også undgå det problem med donor/modtager, som hidtil har forhindret alle forsøg på at anvende stamceller fra donorer i terapier.
Kunstige hjerteklapper, fungerende luftrør samt muskel-, fedt-, knogle-, hjerte-, nerve- og leverceller er alle blevet fremstillet ved hjælp af fosterstamceller. Væv fra amnioncellelinjer er lovende for patienter med medfødte sygdomme/misdannelser i hjerte, lever, lunger, nyrer og hjernevæv.
Den første bank med fosterstamceller i USA er aktiv i Boston, Massachusetts. Relevansen af dette er, at et lager af stamceller skaber mulighed for kirurgiske korrektioner eller udskiftninger i løbet af den enkeltes liv.
Identificering af alvorlige fødselsdefekter
Det eneste område, hvor der alt i alt er enighed, er behovet for at identificere alvorlige defekter hos et foster før fødslen. Dette er nu rutine i mange lande. Definitionen af "alvorlig" vil helt sikkert omfatte defekter, som gør fosterets liv (hvis det fødes) så mangelfuldt, at dets liv vil være uroligt og kortvarigt. Nogle sygdomme, som f.eks. triple-21 Downs syndrom, er ofte ikke så alvorlige. I mange tilfælde er det forældrenes ønske, der afgør, om en abort skal foretages eller ej.
Analyse af forældrenes DNA
En komplet sekvensanalyse af et individs DNA er mulig og koster omkring 5.000 amerikanske dollars. Det sker endnu ikke rutinemæssigt, men det vil blive udbredt. Hvis begge forældres genetik er velforstået, er mulighederne for fosteret veldefinerede. Der ydes allerede rådgivning til forældre, der allerede har fået et defekt barn. DNA-analyser vil gøre det muligt at opdage problemer på forhånd.
Analyse af fosterets DNA
Allerede nu kan man i mikroskopet se kromosomfejl som f.eks. triple-21 i de celler, der er udvundet ved fostercentese. DNA-analyse går et skridt videre. Den eneste begrænsning for analysen er vores evne til at forstå de forskellige geners funktion. Vores forståelse er begrænset på nuværende tidspunkt, men vi forstår i stor detalje årsagerne til nogle vigtige genetiske defekter.
Hvad kan der gøres, når der er fundet fejl
Indtil for nylig var den eneste praktiske foranstaltning at tilbyde moderen abort. Dette er et lovligt alternativ i nogle lande. Men med genteknologien er der nu mulighed for rent faktisk at rette op på fejl i et fosters gener.
Der er ved at blive udviklet metoder til at ændre et levende væsens genetiske sammensætning. Der er blevet tildelt flere nobelpriser i de sidste ca. ti år for forskning i forbindelse med denne idé. Nobelprisen i fysiologi eller medicin for:
- 2006 - Andrew Fire og Craig Mello, USA, for at have fundet ud af, hvordan RNA-interferens kan tænde eller slukke for gener.
- 2007 - Mario Capecchi, USA, Sir Martin Evans, Det Forenede Kongerige, Oliver Smithies, USA, for at have fundet en måde at slukke gener i embryonale stamceller fra mus. Dette fører til genetisk ændrede mus.
- 2010 - Robert Edwards, Storbritannien, for udviklingen af in vitro-befrugtning.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en designerbaby?
A: Udtrykket designerbaby refererer til at påvirke kvaliteten af et ufødt barn, normalt ved at ændre genetikken.
Q: Hvad betyder det at påvirke kvaliteten af et ufødt barn?
A: Det betyder at ændre barnets natur, som regel genetikken, til det bedre.
Q: Er der nogen problemer forbundet med ideen om designerbabyer?
A: Ja, der er mange tekniske, sociale, moralske og juridiske spørgsmål forbundet med idéen.
Q: Har samfundet tænkt over de problemer, der er forbundet med ideen om designerbabyer?
A: Nej, samfundet er knap nok begyndt at tænke over disse spørgsmål.
Spørgsmål: Kan nogle af de ideer, der er forbundet med designerbabyer, lade sig gøre?
A: Ja, det er nu sikkert, at nogle af disse ideer i princippet kan lade sig gøre.
Q: Hvad er formålet med den korte undersøgelse, der er nævnt i teksten?
A: Formålet med den korte undersøgelse er at skitsere, hvad der kan gøres med hensyn til designerbabyer, men det er ikke en liste over, hvad der bør eller vil blive gjort.
Q: Findes der allerede nogle elementer af designerbabyer i nogle dele af verden?
A: Ja, nogle elementer af designerbabyer forekommer allerede i nogle dele af verden.
