Karl Pearson: Pioner i matematisk statistik og fortaler for eugenik
Lær om Karl Pearson — grundlægger af moderne matematisk statistik, UCL-afdelingens skaber og kontroversiel fortaler for eugenik. Historie, opdagelser og hans arv.
Karl Pearson FRS (27. marts 1857 - 27. april 1936) var en indflydelsesrig engelsk matematiker, som spillede en central rolle i opbygningen af moderne statistik som fagområde. Han var en af de første til at udvikle matematisk statistik som en selvstændig videnskab og introducerede flere metoder og begreber, som stadig anvendes eller har dannet grundlag for senere udviklinger. Navnet "Carl Pearson" blev ved en tilfældighed ændret til "Karl Pearson", da han i 1879 blev indskrevet på universitetet i Heidelberg; den tyske stavemåde blev efterhånden hans foretrukne, og han brugte begge versioner af sit navn indtil ca. 1884. Blandt kolleger og studerende blev han ofte omtalt som "KP".
Tidlige år og akademisk karriere
Pearson blev født i 1857 og fik en bred humanistisk og matematisk uddannelse. Hans tidlige studier omfattede både matematik og naturvidenskabelige emner, og han var stærkt påvirket af den victorianske interesse for arvelighed og statistisk undersøgelse af biologiske data. I 1911 grundlagde han den, ofte anførte, verdens første universitetsafdeling for statistik på University College London, hvor han organiserede undervisning og forskning med fokus på anvendt statistik, især inden for biologi og medicin.
Videnskabelige bidrag
Pearsons arbejde lagde fundamentet for mange af de statistiske metoder, der i dag betragtes som standard. Blandt hans vigtigste bidrag er:
- Korrelation og regression: udvikling og formalisering af mål for association mellem variable, herunder det, der senere blev kendt som Pearson's korrelationskoefficient.
- Chi-i-anden-testen: et kriterium til at vurdere, om observerede frekvenser afviger signifikant fra forventede — et af de tidlige og mest brugte tests for goodness-of-fit.
- Pearson-distributionssystemet: en familie af sandsynlighedsfordelinger, som kunne beskrive forskelligartede datasæt ved hjælp af parametre for skævhed og kurtose.
- Method of moments: en metode til parametrestimation, hvor fordelingens momenter sættes lig empiriske momenter fra data.
- Biometrika: Pearson var med til at etablere tidsskriftet Biometrika (1901), som blev et vigtigt forum for publicering af forskning inden for statistik og biometrik.
Han fungerede også som vejleder for en række studerende, og hans afdeling på UCL blev et centrum for statistisk forskning i første halvdel af det 20. århundrede. Mange af de metoder, han introducerede, er senere blevet videreudviklet og formaliseret (bl.a. af R. A. Fisher, Jerzy Neyman og E. S. Pearson), men hans arbejde bevarer stor historisk og praktisk betydning.
Eugenik og kontroverser
Pearson var en engageret fortaler for eugenik og stod i tæt relation til Sir Francis Galton, der var eugenikkens grundlægger i England. Han var både protegé og biograf for Galton og overtog og videreførte mange af Galtons projekter inden for biometrik og arvelighedsundersøgelser. Pearson mente, at statistiske metoder kunne bruges til at undersøge arvelighed og befolkningsmæssige tendenser, og han arbejdede for at anvende disse ideer i politiske og sociale sammenhænge.
Denne del af hans virke har i eftertiden været stærkt kritiseret. Eugenikkens idéer førte til diskriminerende og etisk problematiske politikker, og mange af Pearsons holdninger vurderes i dag som både videnskabeligt fejlagtige og moralsk uacceptable. Hans rolle i udbredelsen af eugenik er en vigtig del af hans arv, som må ses i lyset af både hans faglige bidrag og de skadelige konsekvenser af visse anvendelser.
Arv og betydning
Karl Pearson efterlod sig en kompleks arv. På den ene side etablerede han statistik som en akademisk disciplin, udviklede teoretiske værktøjer og grundlagde tidsskrifter og institutioner, som gjorde det muligt for faget at vokse. På den anden side er hans engagement i eugenik og nogle af de sociale holdninger, han støttede, blevet stærkt fordømt og har ført til kritisk revurdering af hans person og arbejde.
Der blev afholdt en konference i London den 23. marts 2007 for at fejre 150-årsdagen for hans fødsel og diskutere både hans videnskabelige bidrag og de etiske dimensioner af hans eftermæle. Hans metoder — såsom korrelationsmålinger, chi-i-anden-testen og distributionssystemet — anvendes stadig, men under moderne rammer, hvor etisk refleksion og statistisk teori er langt mere udviklede.
Galton
Pearson mødte Charles Darwins fætter Francis Galton, som var interesseret i arvelighed og racehygiejne. Pearson blev Galtons protegé, til tider tæt på heltetilbedelse.
Efter Galtons død i 1911 begyndte Pearson at skrive en omfattende biografi i tre bind om Galton. Biografien blev lavet "for at tilfredsstille mig selv og uden hensyn til ... forlagenes behov eller læsernes smag". Den hylder Galtons liv, arbejde og talent. Han forudsagde (fejlagtigt), at Galton, snarere end Charles Darwin, ville blive husket som Erasmus Darwins mest vidunderlige barnebarn.
Da Galton døde, efterlod han en stor del af sin arv til University College London til en professorat i Eugenik. Pearson var den første indehaver af denne stol i overensstemmelse med Galtons ønske. Han dannede Institut for Anvendt Statistik, som omfattede de biometriske og Galton-laboratorier. Han blev på instituttet indtil sin pensionering i 1933 og fortsatte med at arbejde indtil sin død i 1936.
Statistik
Pearsons idéer var med til at opbygge de statistiske metoder, der er almindeligt anvendte i dag.
Bøger
- Videnskabens grammatik. 1892; 2. udgave 1900. A. & C. Black, London. Dover Publications 2004 udgaveISBN 0-486-49581-7
- Francis Galtons liv, breve og arbejde: tre bind: 1914, 1924, 1930, Cambridge University Press, tilgængelig i sin helhed på Galtons hjemmeside
Andre kilder
- Karl Pearson side Arkiveret 2008-09-25 på Wayback Machine
- En liste over Karl Pearsons (1857-1936) papirer og korrespondance, der befinder sig i Manuscripts Room, University College London Library. Publikationskontoret, University College London, 1983.
- Indtastning af Karl Pearson i Royal Society's Sackler Digital Archive
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var Karl Pearsons fulde navn?
A: Hans fulde navn var Karl Pearson FRS.
Spørgsmål: Hvordan ændrede stavningen af hans navn sig?
A: Da han blev indskrevet på universitetet i Heidelberg i 1879, ændrede de stavemåden fra "Carl Pearson" til "Karl Pearson".
Spørgsmål: Hvornår tog han navnet "KP" til sig?
Svar: Han tog navnet "KP" til sig i 1884.
Spørgsmål: Hvor grundlagde han et statistisk institut på et universitet?
Svar: I 1911 grundlagde han verdens første universitetsafdeling for statistik på University College London.
Spørgsmål: Hvad er eugenik?
Svar: Eugenik er en social filosofi, der går ind for at forbedre menneskers arvelige egenskaber gennem selektiv avl og andre metoder.
Spørgsmål: Hvem var Karl Pearsons protegé og biograf?
Svar: Hans protegé og biograf var Sir Francis Galton.
Spørgsmål: Hvornår blev der afholdt en konference for at fejre hans 150-års fødselsdag?
Svar: Der blev afholdt en konference i London den 23. marts 2007 for at fejre hans 150-års fødselsdag.
Søge