Kreationisme: Troen på skabelsen fra ingenting – historie og varianter
Kreationisme: En kort, nuanceret gennemgang af troen på creatio ex nihilo, dens historiske rødder og moderne varianter i kristendom, jødedom og islam.
Kreationisme er den religiøse tro på, at universet blev skabt på den måde, der er beskrevet i religiøse bøger. Ifølge Første Mosebog skabte Gud direkte liv fra det ingenting, der var før, ved at rette op på det kaos, der var. Andre religioner har andre skabelsesmyter. Den første tilgang er kendt som creatio ex nihilo, som er det latinske navn for skabelse fra ingenting.
Tanken om, at Gud skabte verden, er blevet udlagt i tusindvis af år af forfattere som Augustin af Hippo. I kristen teologi har ideen om Guds skaberværk været centralt for forståelsen af forholdet mellem Gud, mennesket og naturen.
Kreationismen, som den er kendt i dag, startede i det 19. århundrede af fundamentalistiske protestanter, som var imod de teorier, som videnskabsmænd begyndte at fremsætte om geologi og evolution. Da moderne geologi og Darwins evolutionsteori viste, at Jorden var meget ældre, og at arter forandrer sig over tid, gav det anledning til forskellige svar fra religiøse grupper.
I det 20. århundrede startede kreationistiske bevægelser også i islam og jødedommen, hvor både traditionelle og moderne fortolkere har diskuteret, hvordan hellige skrifter skal forstås i lyset af naturvidenskaben.
Varianter af kreationisme
- Ungjordskreationisme: Holder fast i en bogstavelig tolkning af religiøse skabelsesberetninger og mener typisk, at Jorden er nogle tusinder år gammel. Denne form omfatter ofte idéer om en global syndflod som forklaring på geologiske lag.
- Old-earth kreationisme: Accepterer, at universet og Jorden kan være milliarder af år gamle, men hævder, at arter blev skabt særskilt af en skabende kraft og ikke udelukkende via naturlig selektion.
- Intelligent design (ID): Anser visse biologiske strukturer som så komplekse, at de bedst forklares ved en intelligent årsag snarere end ved tilfældige processer. ID præsenteres ofte som ikke-religion, men kritikere ser det som en moderne form for kreationisme.
- Teistisk evolution: Forsøger at forene troen på en skabende Gud med accept af evolution som den primære mekanisme for livets udvikling. Her ses Gud som den, der styrer eller initierer naturlige processer.
- Kreationistisk videnskab (creation science): Forsøg på at bygge alternative naturvidenskabelige forklaringer, der bekræfter en bogstavelig skabelsesfortælling. Disse bestræbelser har været omstridte i faglige kredse.
Historiske milepæle og nøglepersoner
I begyndelsen af 1900-tallet voksede den moderne kreationistiske bevægelse i USA, særligt som reaktion på sekularisering og nye videnskabelige teorier. Nogle kendte personer og begivenheder i bevægelsens historie omfatter:
- William Jennings Bryan og Scopes-sagen (1925) — en berømt retssag i USA, hvor undervisning i evolution i skoler blev udfordret offentligt.
- Oprettelsen af organisationer som Institute for Creation Research (ICR) og Answers in Genesis, som har fremmet kreationistisk litteratur, uddannelse og museer (fx Noah’s Ark-udstillinger).
- Senere politiske og juridiske konflikter om, hvorvidt kreationisme eller intelligent design må undervises i offentlige skoler, herunder domme som f.eks. Kitzmiller v. Dover (2005), der afviste intelligent design som videnskabelig lære i amerikanske offentlige skoler.
Kreationisme og videnskab
Kreationisme rejser spørgsmål om, hvilke metoder og kriterier der udgør videnskab. Moderne naturvidenskab bygger på observation, testbare hypoteser, reproducérbarhed og peer review. Mange naturvidenskabelige institutioner og forskere anser ungjordskreationisme og creation science for at mangle de metodiske kendetegn, der kræves for at blive betragtet som videnskab. Intelligent designs fortalere forsøger ofte at argumentere for videnskabelig legitimitet, men retten og en række fagfællebedømte svar har fastslået, at ID typisk har religiøse rødder og ikke opfylder kravene til naturvidenskabelige teorier.
Politiske og uddannelsesmæssige konflikter
Kreationisme har været centrum for politiske og uddannelsesmæssige konflikter, især i forhold til skoleundervisning i biologi og naturhistorie. Debatten handler ofte om adskillelse mellem kirke og stat, religionsfrihed, og om hvilken rolle videnskab og religion skal have i offentlige læreplaner. I nogle lande har der været forsøg på at kræve, at evolution også skal «lære at være et perspektiv» eller at præsentere alternative forklaringer i undervisningen; i andre lande føres lignende diskussioner om religionsundervisning og videnskabsformidling.
Kritik og forsvar
- Kritik: Kritikere peger på, at kreationisme ofte bygger på en bogstavelig fortolkning af hellige tekster, afviser omfattende videnskabelig evidens (f.eks. fossiler, genetiske data og geologiske målinger) og undertiden søger at erstatte videnskabelige metoder med trosbaserede forklaringer.
- Forsvar: Fortalere for kreationisme hævder, at deres synspunkter beskytter religiøs frihed og moralsk undervisning, at der findes videnskabelige spørgsmål, som naturvidenskaben ikke fuldt ud kan besvare, og at kritikere ofte fejlvurderer filosofiske eller metodiske aspekter af spørgsmålet.
Kulturel og global udbredelse
Kreationistiske holdninger varierer meget mellem lande og religiøse traditioner. I nogle samfund er kreationisme dominerende, mens andre steder står evolutionsteorien stærkt i både forskning og undervisning. I islamisk og jødisk kontekst findes både konservative og liberale fortolkninger: nogle tolker skabelsesberetningerne bogstaveligt, mens andre ser dem som allegorier eller mytiske rammer, der kan forenes med videnskabelig indsigt.
Afsluttende bemærkninger
Kreationisme er et komplekst fænomen, der kombinerer teologi, kultur, politik og videnskabsfilosofi. Diskussionen berører grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi finder viden, hvordan vi fortolker hellige tekster, og hvilken rolle religion bør spille i uddannelse og offentlig debat. Forståelse af kreationisme kræver både kendskab til religiøse traditioner og til de videnskabelige metoder, som moderne forskning bygger på.
"Lysets skabelse" af Gustave Doré
Tro
Kreationisterne tror ikke, at alle nutidens levende væsener er opstået af simple organismer, der ændrer sig eller udvikler sig langsomt over tid. De mener, at livet blev skabt på samme måde, som det er i dag, og at en livsform ikke kan ændres til en anden. Mens biologer og palæontologer siger, at fossiler er forskellige fra det liv, vi ser i dag, og at de kan sættes i orden for at vise ændringer over tid. Young Earth Creationism siger, at livet blev skabt på kort tid, i sin nuværende form. De peger på Noas syndflod som forklaringen på de fleste klippeformationer og de fleste fossiler. Der findes også en old Earth-kreationisme.
Kristen kreationisme
Young Earth Creationism er troen på, at Gud skabte jorden for ca. 6.000 eller 10.000 år siden, som det fortælles i Første Mosebog. Young Earth Creationists mener, at Gud skabte verden på seks dage (med Gud hvilede på den syvende), som det står i Første Mosebog. Young Earth Creationism siger, at Noas syndflod er vigtig for kreationismen. De hævder, at "de første begravede fossiler af hver gruppe er komplette og komplekse (komplicerede), hvilket er en stærk støtte for det bibelske koncept (idé) om, at hver slags liv blev skabt godt designet til at formere sig efter sin egen art." De mener, at Bibelen er bogstaveligt sand (se bibelsk ufejlbarlighed). Nogle mennesker siger, at et problem med dette er, at fossiler optræder i lag, der kaldes strata.
- Fossiler, som palæontologerne mener er udviklet tidligere, er fundet i bjergarter, som geologerne mener er ældre.
- Fossiler, som palæontologerne mener er udviklet senere, findes i forskellige bjergarter, som geologerne mener er yngre.
Hvis fossiler var fra dyr, der druknede under syndfloden, mener forskerne, at de ville være blandet sammen. Kristne kreationister siger, at dette skete på grund af Noas syndflod, og de peger på fossiler af dyr, der døde hurtigt. De tilbyder mange forsvarsmekanismer. Nogle af disse er:
1. Fossiler, der blev begravet hurtigt, som i Lagerstätten. Et fossil, som kreationisterne taler om, er det, hvor en fisk spiser en anden fisk, da den blev begravet.
2. Polystratfossiler er fossiler, der går gennem flere bjergartslag. Kristne siger, at det ikke kan ske, hvis bjergarterne blev dannet hurtigt
3. Bøjede bjergarter er bjergarter, der er bøjet på en måde, som kristne siger ikke kan ske over millioner af år. Kristne siger, at der er mange af disse.
Andre kreationister mener, at Gud skabte alt for mellem 13.000 og 14.000 millioner år siden. Dette kaldes Old Earth Creationism.
Kreationister peger på Jordens perfekte størrelse, form og afstand som skabt af Gud, og Jordens ufuldkommenhed som bevis på, at Jorden er forurenet af menneskets synd.
Udtrykket kreationisme kan bruges med mere end én betydning.
- Nogle gange betyder kreationisme, at Gud skabte livet, og at evolutionen ikke fandt sted.
- Andre gange betyder kreationisme blot, at Gud skabte alt, men det kan være sket for længe siden, og teistisk evolution kan være sket.
Liberale kristne tror ikke på Bibelens ufejlbarlighed og siger, at Gud brugte evolutionen til at skabe menneskeheden og andet liv. Denne idé kaldes teistisk evolution.
Islamisk kreationisme
Islamisk kreationisme er troen på, at universet (herunder menneskeheden) blev skabt direkte af Allah, som det fremgår af Koranen. I øjeblikket tager islam religiøse tekster bogstaveligt. Mange lærde siger, at Første Mosebog er en forvansket version af Guds budskab. Der findes også en skabelsesmyte i Koranen, men den er mere vag end Første Mosebog. Det giver mulighed for flere fortolkninger. Flere liberale bevægelser inden for islam accepterer generelt de videnskabelige holdninger til jordens alder, universets alder og evolutionen.
Islam har også sin egen form for teistisk evolution, som siger, at den gængse videnskabelige analyse af universets oprindelse støttes af Koranen. Mange liberale muslimer tror på evolutionær kreationisme.
Khalid Anees, formand for Islamic Society of Britain, deltog i en konference med titlen "Creationism: Videnskab og tro i skolerne". Under denne konference fremførte han bl.a. følgende punkter: Der er ingen modsigelse mellem det, der er åbenbaret i Koranen, og naturlig udvælgelse og den stærkestes overlevelse. Nogle muslimer, som f.eks. Adnan Oktar, er imidlertid ikke enige i, at en art kan udvikle sig fra en anden. Andre muslimer mener, at en art kan udvikle sig fra en anden.
Men der er også en voksende bevægelse af islamisk kreationisme. Ligesom den kristne bevægelse er islamiske kreationister bekymrede over, at evolutionsteoriens resultater kan være i modstrid med det, der står skrevet i Koranen.
Der er flere vers i Koranen, som nogle moderne forfattere har fortolket som værende forenelige med universets ekspansion, Big Bang- og Big Crunch-teorierne:
"Ser de vantro ikke, at himlen (rummet) og jorden var forbundet sammen, og så skar vi dem fra hinanden, og vi skabte alle levende væsener ud af vandet. Vil de så ikke tro?" [Koranen 21:30]
"Så vendte han sig mod himlen (rummet), da den var røg, og sagde til den og til jorden: Kom begge to, om I vil eller ej. De sagde: Vi kommer, lydige." [Koranen 41:11]
"Og det er os, der har bygget himlen (rummet) med magt, og det er os, der udvider den hele tiden."[ 51:47]
"På den dag, hvor Vi vil rulle himlen (rummet) sammen som en skriftrulle, som Vi har skabt den første skabelse, (således) vil Vi reproducere den; et løfte (der forpligter os), og Vi vil helt sikkert gennemføre det."[ 21:104]
Baha'i kreationisme
Bahá'í-troen anser skabelsesberetningerne i de tidligere abrahamitiske religioner for at være symbolske og ikke bogstavelige. Bahá'í-troen accepterer også, at jorden er gammel. Bahá'ullah eksisterede på samme tid som Charles Darwin, så han var bekendt med Darwins værker.
Videnskabskritik
Religiøse samfund i USA tilskynder til at inddrage overnaturlige forklaringer på både livets og universets oprindelse som helhed. Evolutionen blev ikke medtaget i skolebøgerne før 1960'erne. I 1987 anerkendte USA's højesteret, at kreationisme ikke er videnskabelig og ikke bør undervises i offentlige skoler.
Relaterede sider
- Menneskelig tidslinje
- Livets tidslinje
- Tidslinje for natur
- Fundamentalisme
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er kreationisme?
A: Kreationisme er en religiøs tro, der hævder, at universet blev skabt på den måde, der er beskrevet i religiøse tekster.
Spørgsmål: Hvordan skabte Gud livet ifølge Første Mosebog?
A: Ifølge 1. Mosebog skabte Gud livet ved at skabe det direkte fra det ingenting, der var før og ordne kaos.
Spørgsmål: Hvad er creatio ex nihilo?
Svar: Creatio ex nihilo er det latinske navn for skabelse fra ingenting, hvilket er kreationismens første tilgang.
Spørgsmål: Hvem har formidlet ideen om, at Gud skabte verden i tusindvis af år?
Svar: Forfattere som Augustin af Hippo lærte tanken om, at Gud skabte verden i tusindvis af år.
Spørgsmål: Hvordan startede kreationismen, som vi kender den?
A: Kreationismen, som vi kender den, startede i det 19. århundrede af fundamentalistiske protestanter, som var imod de teorier, som videnskabsmænd begyndte at fremsætte om geologi og evolution.
Spørgsmål: Hvilke andre religioner startede kreationistiske bevægelser i det 20. århundrede?
Svar: I det 20. århundrede startede kreationistiske bevægelser også i islam og jødedommen.
Spørgsmål: Hvad er de forskellige skabelsesmyter i andre religioner?
A: Andre religioner har forskellige skabelsesmyter ud over 1. Mosebog, som er Bibelen.
Søge