Roe v. Wade | 1973 skelsættende afgørelse fra den amerikanske højesteret

Baggrund

Sagen begyndte i 1970 i Texas som en udfordring mod en lov, der forbød enhver form for abort, medmindre moderens liv var i fare. En gravid kvinde fra Texas, Norma McCorvey (alias Jane Roe), anlagde sag mod Henry Wade, Dallas County District Attorney, ved en føderal domstol i Texas.

McCorvey påstod, at hun var en enlig kvinde og gravid, og ønskede at afbryde sin graviditet. Hun ønskede, at det skulle ske på en sikker måde hos en læge, men sagde, at hun ikke havde råd til at rejse uden for Texas. Hun kunne ikke få en lovlig abort i Texas, fordi hendes liv ikke var i fare. Hendes retssag hævdede, at loven i Texas krænkede hendes ret til privatlivets fred, som var beskyttet af det første, fjerde, femte, niende og fjortende ændringsforslag. Roe tilføjede, at hun lagde sag an "på vegne af sig selv og alle andre kvinder" i samme situation.

Sagen har langsomt fundet vej til den amerikanske højesteret. I mellemtiden fik McCorvey sit barn og bortadopterede det.

Flertalsudtalelse

I en 7-2 afgørelse fastslog retten, at en kvindes ret til abort var beskyttet af retten til privatlivets fred i henhold til det fjortende tillæg. Afgørelsen gav en kvinde mulighed for at beslutte, om hun ville have en abort i første trimester. Det berørte lovgivningen i 46 stater.

Dommer Harry Blackmun skrev flertalsudtalelsen: "Vi... erkender vores bevidsthed om abortkontroversens følsomme og emotionelle karakter, om de stærke modstridende synspunkter, selv blandt læger, og om de dybe og tilsyneladende absolutte overbevisninger, som emnet inspirerer."

Afvigende udtalelse

Den afvigende udtalelse blev skrevet af dommer William Rehnquist, som var uenig med flertallets afgørelse af flere grunde.

• Han påpegede først, at der ikke var nogen lovlig sagsøger i sagen, hvilket var en forudsætning for at behandle sagen. En legitim sagsøger ville have været en kvinde i første trimester af sin graviditet på et tidspunkt, mens sagen blev behandlet. McCorvey (Jane Roe) opfyldte ikke denne betingelse, og derfor fandt dommen ikke anvendelse på sagen.
• Domstolen anerkendte en kvindes ret til abort i henhold til den generelle "ret til privatlivets fred" fra tidligere sager. Han argumenterede imidlertid: "En transaktion som denne er næppe "privat" i den almindelige brug af ordet."
• Flertallets udtalelse var uklar med hensyn til den præcise placering af retten til privatlivets fred i forfatningen. Der blev nævnt flere ændringsforslag, men ingen af dem blev specifikt identificeret som værende en ændring, der indeholder retten til privatlivets fred. Ordet "privatliv" findes ikke i forfatningen.
• Yderligere problemer er, at domstolen optræder som lovgiver ved at opdele graviditeten i tre trimester og skitsere de tilladte restriktioner, som staterne kan indføre. Han påpegede, at 36 af de 37 stater i 1868, da det fjortende tillæg blev vedtaget, havde love mod abort, herunder Texas: "Den eneste konklusion, der kan drages af denne historie, er, at det ikke var forfatternes hensigt, at det fjortende tillæg skulle fratage staterne beføjelsen til at lovgive om dette spørgsmål."

Fortolkning af retten til privatlivets fred

Grundlaget for "retten til privatlivets fred" er en retlig fortolkning, der kan spores tilbage til en tidligere sag Griswold v. Connecticut (1965). I denne skelsættende sag fastslog Højesteret, at en lov fra Connecticut om forbud mod brug af præventionsmidler var i strid med retten til privatlivets fred, som den findes i forfatningen. Retten til privatlivets fred er dog ikke direkte nævnt i forfatningen. Højesteret besluttede, at retten til privatlivets fred er underforstået i flere ændringsforslag. I 1923 fortolkede domstolen "frihedsgarantien" i det fjortende ændringsforslag som en bred ret til privatlivets fred. Dommer William O. Douglas udtalte, at garantierne for retten til privatlivets fred havde penumbras (implicitte rettigheder) "dannet af emanationer (en strømning) fra disse garantier, der er med til at give dem liv og substans".

Trimesterbegreb

I sin afgørelse anvendte retten tre trimester for graviditet. I det første trimester var en abort mere sikker for moderen end en fødsel. Begrundelsen var, at beslutningen om at få foretaget en abort på dette tidspunkt skulle overlades til moderen selv at beslutte. Enhver lov, der griber ind i aborter i første trimester, vil blive anset for at være forfatningsstridig. I andet trimester kunne lovgivningen kun regulere abort for at beskytte moderens sundhed. I tredje trimester var det ufødte barn levedygtigt og kunne derfor leve på egen hånd uden for moderens livmoder. Derefter kunne lovene begrænse eller forbyde aborter, medmindre det var nødvendigt for at bevare moderens helbred. Denne doktrin var gældende indtil 1992, da Planned Parenthood v. Casey fik domstolen til at basere lovligheden af en abort ikke længere på trimester, men på fosterets levedygtighed.

Afvisning af

Sagen, sagsnummer 19-1392,Dobbs, State Health Officer of the Mississippi Department of Health, et al. v. Jackson Women's Health Organizatione et al. begyndte at blive behandlet den 1. december 2021.

Den 2. maj 2022 fik Politico et lækket første udkast til flertalsudtalelse skrevet af dommer Samuel Alito, der antyder, at Højesteret er og vil omstøde Roe og Casey i en afventende endelig afgørelse i Dobbs v. Jackson Women's Health Organization. Lækagen fornyede også opfordringerne til det amerikanske Senat om at vedtage den lovgivning, der allerede er vedtaget af Repræsentanternes Hus, for at kodificere de rettigheder, der blev skabt af Roe, inden Dobbs-afgørelsen offentliggøres formelt.

Den 24. juni 2022 blev Roe v. Wade formelt annulleret af Højesteret. Den udtalelse, der blev officielt offentliggjort, var næsten identisk med den lækkede version af 2. maj 2022. Fordi Chief Justice Roberts "concurring in judgment", er resultatet blevet sat som 5-4 eller 6-3 (teknisk set er det 6-3), og uanset hvad, så blev Roe v. Wade effektivt omstødt. Følgende er udtalelserne:

• Dommer Alito afgav rettens udtalelse.

Følgende udtalelser tilsluttede sig udtalelsen

• Dommer Thomas
• Dommer Gorsuch - Der er ingen direkte enighed eller uenighed fra dommer Gorsuch. Gennem hele udtalelsen tilslutter han sig nogle af udtalelserne og er uenig i nogle af de udtalelser, som Domstolen har fremlagt.
• Dommer Kavanaugh

• Justice Barrett - Justice Barrett har ikke afgivet nogen udtalelse sammen med dokumentet. Hun tilsluttede sig blot det, som flertallet skrev.

Deltager i dommen (er enig i resultatet af situationen, men har andre tanker om hvorfor end flertallet).

• Overdommer Roberts

Uenige (ikke enig og stemmer imod flertallet)

• Dommer Kagan
• Dommer Sotomayor
• Dommer Breyer

Denne udtalelse har nu givet de enkelte stater beføjelse til at bestemme, hvilke love de ønsker om abort.

Dommer Alito skrev

Roe var helt forkert fra starten. Dens begrundelse var usædvanlig svag, og afgørelsen har haft skadelige konsekvenser. Og langt fra at skabe en national løsning på abortspørgsmålet har Roe og Casey opildnet debatten og uddybet splittelsen.

Dommerne Kagan, Sotomayor og Breyer erklærede i deres dissentierende udtalelse

Med sorg - for denne domstol, men især for de mange millioner amerikanske kvinder, som i dag har mistet en grundlæggende forfatningsmæssig beskyttelse - er vi uenige.

Under en tale i Det Hvide Hus, som blev holdt kort efter offentliggørelsen af udtalelsen, udtalte den amerikanske præsident Joe Biden bl.a:

...kvinders sundhed og liv i denne nation er nu i fare... ...
Det er en trist dag for retten og for landet...

USA's vicepræsident Kamala Harris erklærede i en forud planlagt briefing om fremtiden for kvinders barselspleje, at hun var nødt til at ændre kurs, og hun erklærede i sin briefing:

Dette er en sundhedskrise, for forstå det: Millioner af kvinder i USA vil gå i seng i aften uden adgang til den sundhedspleje og reproduktive pleje, som de havde i morges; uden adgang til den samme sundhedspleje eller reproduktive pleje, som deres mødre og bedstemødre har haft i 50 år.
 Det er første gang i vores nations historie, at en forfatningsmæssig rettighed er blevet taget fra den amerikanske befolkning. Og hvad er denne rettighed? - vil nogle måske spørge. Det er retten til privatlivets fred.