Chromatophore
Chromatophorer er pigmentholdige og lysreflekterende celler, som findes hos padder, fisk, krybdyr, krebsdyr og blæksprutter. De er i vid udstrækning ansvarlige for at skabe hud- og øjenfarve hos koldblodede dyr.
Nogle arter kan hurtigt skifte farve for at holde sig camoufleret eller for at signalere. Det gør de ved at flytte pigment og reflekterende plader i chromatophorerne. Denne proces kaldes fysiologisk farveskift. Blæksprutter som f.eks. blæksprutter har komplekse kromatoforeorganer, der styres af muskler, for at opnå dette. Visningen er under central nervestyring, som normalt er baseret på input fra øjnene.
Hvirveldyr som f.eks. kamæleoner opnår en lignende effekt ved hjælp af cellesignalering. Sådanne signaler kan være hormoner eller neurotransmittere. De kan blive udløst af ændringer i humør, temperatur, stress eller synlige ændringer omkring dyret.
Denne bredskyggede blæksprutte (Sepia latimanus) kan gå fra camouflagefarvet brunbrun farve (øverst) til gul med mørke højdepunkter (nederst) på mindre end et sekund.
En enkelt zebrafisk melanopore afbilledet ved tidsforløb under pigmentaggregation
Blæksprutte kromatophorer
Blæksprutter har komplekse organer, som de bruger til at skifte farve hurtigt. Dette ses hos blæksprutter, blæksprutter og blæksprutter. Hver kromatoforenhed består af en enkelt kromatoforcelle og muskel-, nerve-, glia- og kappeceller. Inde i kromatophorcellen ligger pigmentgranulerne i en elastisk sæk. For at skifte farve ændrer dyret sækkens form eller størrelse ved hjælp af muskelsammentrækning. Derved ændrer dyret sit udseende. Dette adskiller sig fra den mekanisme, der anvendes hos fisk, padder og krybdyr, fordi det er sækkens form, der ændres, og ikke pigmentet, der flyttes i cellen. Der opnås dog en lignende virkning.
Blæksprutter kan anvende kromatophorer i komplekse, bølgelignende optrin, der giver hurtigt skiftende farveskemaer. Man mener, at de nerver, der betjener kromatoforerne, er placeret i hjernen i et mønster, der svarer til mønsteret for de kromatoforer, som de hver især styrer. Dette kan forklare, hvorfor farveændringen sker i bølger, når neuronerne aktiveres en efter en efter en.
Ligesom kamæleoner bruger blæksprutterne farveskift til social interaktion. De er også blandt de mest dygtige til at camouflere sig. De er i stand til at matche både farven og strukturen i deres lokale omgivelser med bemærkelsesværdig nøjagtighed.
En lille blæksprutte, der bruger baggrundstilpasning til at efterligne det lokale miljø
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er kromatophorer?
A: Chromatophorer er pigmentholdige og lysreflekterende celler, der findes i koldblodede dyr som padder, fisk, krybdyr, krebsdyr og blæksprutter.
Sp: Hvilken funktion har chromatophorer?
Svar: Chromatophorerne er i høj grad ansvarlige for at skabe hud- og øjenfarve hos koldblodede dyr. Nogle arter kan hurtigt skifte farve for at holde sig camoufleret eller for at signalere.
Sp: Hvordan opnår kromatophorerne fysiologisk farveskift?
Svar: Chromatophorer opnår fysiologiske farveændringer ved at flytte pigment og reflekterende plader i deres celler.
Spørgsmål: Hvilket dyr har komplekse kromatoforeorganer, der styres af muskler for at opnå fysiologiske farveændringer?
Svar: Blæksprutter som f.eks. blæksprutter har komplekse kromatophoreorganer, der styres af muskler for at opnå fysiologiske farveændringer.
Spørgsmål: Hvordan er visningen af fysiologiske farveændringer under centralnerveledelse hos blæksprutter?
Svar: Hos blæksprutter er visningen af fysiologiske farveændringer under centralnervøs kontrol, som normalt er baseret på input fra øjnene.
Spørgsmål: Hvordan får hvirveldyr som f.eks. kamæleoner en lignende fysiologisk farveændringseffekt?
Svar: Hvirveldyr som f.eks. kamæleoner får en lignende effekt ved hjælp af cellesignalering. Sådanne signaler kan være hormoner eller neurotransmittere. De kan blive udløst af ændringer i humør, temperatur, stress eller synlige ændringer omkring dyret.
Spørgsmål: Hvad kan stimulere starten på fysiologiske farveændringer hos hvirveldyr?
Svar: Ændringer i humør, temperatur, stress eller synlige ændringer omkring dyret kan stimulere starten på fysiologiske farveændringer hos hvirveldyr.
