Meninges

Hjernehinderne er de membraner, der omgiver og beskytter hjernen og rygmarven. Hos pattedyr har hjernehinderne tre lag: dura mater, arachnoid mater og pia mater.

I rummet mellem arachnoidea mater og pia mater (kaldet "subarachnoidalrummet") er der cerebrospinalvæske (CSF). CSF er en særlig væske, der gennemstrømmer hjernen og rygmarven. Hjernehinderne og CSF arbejder sammen for at polstre og beskytte centralnervesystemet (hjernen og rygmarven).

De tre lag af hjernehinderne: pia, arachnoid og dura materZoom
De tre lag af hjernehinderne: pia, arachnoid og dura mater

Lag i hjernehinderne

Pia mater

Pia mater (eller "pia") er det lag af hjernehinderne, der er tættest på hjernen og rygmarven. Det er et tyndt, sart lag ("pia mater" betyder "øm moder" på latin). Pia mater klæber meget tæt til både hjernen og rygmarven. Pia mater er lavet af celler, som væske ikke kan trænge igennem. Dette forhindrer, at cerebrospinalvæske kan nå hjernen.

Den mindste type blodkar, kaldet kapillærer, går gennem pia mater og forsyner hjernen med de ting, den har brug for, f.eks. blod og ilt. Pias kapillærer udgør også en vigtig del af blod-hjerne-barrieren. Dette er hjernens "sikkerhedssystem". Den kontrollerer, hvad der kan forlade blodbanen og komme ind i hjernens nerveceller, og hvad der ikke kan.

Pias kapillærer er beklædt med celler, der er tæt pakket sammen. Kun visse ting kan komme igennem disse celler og nå hjernen. Dette er med til at forhindre, at ting som bakterier og visse gifte kommer ind i hjernen. Det lukker også de ting ind, som hjernen har brug for for at overleve, som f.eks. glukose (sukker), vand og hvide blodlegemer (som bekæmper infektioner).

Arachnoid mater

Arachnoid mater er det midterste lag af hjernehinderne. Det er en tynd, klar membran, som ligger løst over pia mater. Dette efterlader et rum mellem disse to lag, der kaldes "subaraknoidalrummet". ("Subarachnoidalrummet" betyder "rummet under arachnoiden".) Cerebrospinalvæske strømmer gennem subarachnoidalrummet.

En af arachnoidlagets vigtigste opgaver er at polstre hjernen. Ligesom pia mater er araknoidea mater lavet af celler, som væske ikke kan trænge igennem. Fordi væske ikke kan trænge igennem nogen af disse lag, forbliver cerebrospinalvæsken i subaraknoidalrummet og løber ikke ud. Dette væskelag er med til at beskytte hjernen, ligesom en airbag i en bil. Uden denne pude ville hjernen, hver gang en person bevægede hovedet, støde mod kraniets inderside og komme til skade.

Arachnoid mater har også en vigtig funktion i blod-hjernebarrieren. Blodet løber gennem dura mater, som er det sidste lag af hjernehinderne. Arachnoidea mater forhindrer blodet i at trænge igennem til cerebrospinalvæsken. Det er vigtigt, for hvis blodet trænger gennem arachnoid mater ind i cerebrospinalvæsken, kan hjernen og rygmarven blive irriteret og inficeret. Som alle andre dele af kroppen har arachnoid mater brug for blod og ilt for at overleve. Små blodkar bringer disse ting til arachnoidlaget. Arachnoidlaget forhindrer imidlertid blodet i at komme igennem til cerebrospinalvæsken.

Arachnoid mater er fastgjort til det sidste lag af hjernehinderne: dura mater.

Dura mater

Dura mater (eller "dura") er det lag af hjernehinderne, der er længst væk fra hjernen og rygmarven. Det er et tykt, beskyttende lag. ("Dura mater" betyder "hård mor" på latin.) Dura mater beskytter hjernen mod at blive skrabet og såret af kraniet, som er meget ru.

Dura mater har de største blodkar af alle tre lag af hjernehinderne. Venerne i dura mater fører blodet fra hjernen til hjertet, efter at hjernen har opbrugt ilten i blodet. Arterierne i duraen transporterer iltrigt blod fra hjertet. Disse arterier deler sig i kapillærerne i pia mater.

Duraen folder sig også ind i hjernen fire forskellige steder for at adskille dele af hjernen, herunder de to hjernehalvdele.

Mnemoteknik

Nogle læger bruger et mnemoteknisk akronym til at huske lagene i hjernehinderne og rækkefølgen af dem. Det er en huskeregel: "Hjernehinderne PAD hjernen":

  • Pia mater: tættest på hjernen og rygmarven
  • Arachnoid mater: mellemste lag
  • Dura mater: længst væk fra hjernen og rygmarven
Ved obduktion er den beskyttende dura blevet skåret fra rygsøjlen, og det klare arachnoidlag kan ses, som dækker og beskytter rygmarven.Zoom
Ved obduktion er den beskyttende dura blevet skåret fra rygsøjlen, og det klare arachnoidlag kan ses, som dækker og beskytter rygmarven.

Ved obduktion er den beskyttende dura mater blevet skrællet afZoom
Ved obduktion er den beskyttende dura mater blevet skrællet af

Problemer med hjernehinderne

Da hjernehinderne har mange vigtige funktioner for centralnervesystemet, kan problemer med hjernehinderne være meget farlige. De mest almindelige problemer med hjernehinderne skyldes infektioner eller blødninger i hjernehinderne.

Blødningsproblemer

Når blodkar i hjernehinderne går i stykker eller bliver skadet, vil disse blodkar forårsage blødning i hjernehinderne. Blødning i hjernehinderne er en type slagtilfælde, der kaldes et hæmoragisk slagtilfælde. ("hæmoragisk" betyder "forårsaget af farlig blødning (blødning)"). Blødning i hjernehinderne er meget farlig, for hvis der ophobes nok blod, kan blodet klemme eller knuse hjernen.

Infektioner

Blod-hjernebarrieren i blodkarrene i hjernehinden beskytter hjernen mod de fleste patogener (ting, der forårsager infektioner). På grund af dette er infektioner i hjernen ikke særlig almindelige. Det er vigtigt, fordi antistoffer - som kroppens immunsystem danner for at bekæmpe infektioner - ikke kan komme igennem blod-hjernebarrieren og ind i hjernen. Det kan de fleste antibiotiske lægemidler heller ikke. Det betyder, at når en person får en infektion i hjernen, kan kroppen normalt ikke bekæmpe infektionen på egen hånd, og de fleste af de lægemidler, som lægerne bruger til at dræbe infektioner, kan ikke komme ind i hjernen for at dræbe patogenerne indeni.

Nogle vira, bakterier og andre bakterier kan dog komme igennem blod-hjernebarrieren og forårsage infektioner. Eksempler på disse infektioner er bl.a:

Relaterede sider


AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3