Kasuariefugle (Casuarius) er en gruppe store, jordlevende fugle, der ikke kan flyve. De tilhører de såkaldte flyvevåge fugle, eller strudsefuglene, sammen med fx strudsen, emu'en, den uddøde moa (uddød) og den lille kiwi. Kasuarer findes især i de tropiske regnskoveNy Guinea og i det nordøstlige Australien. De er sky og lever ofte dybt inde i skoven, og fordi de kan være svære at observere, kender man stadig ikke alle detaljer om deres liv.

Udseende

Kasuarer er meget store fugle med kraftige ben og en karakteristisk hjelm-lignende fremspring på hovedet, kaldet en "casque". Casquen består af keratin og knogle, og dens funktion er ikke fuldt afklaret — den kan spille en rolle i artstegn, beskyttelse, rumlyddæmpning eller til at skubbe planter til side i tæt underskov. Hanner og hunner ligner hinanden, men hunnen er ofte lidt større og mere farverigt markeret hos nogle arter. De har lange, stærke ben med en særlig stor, spids klo på den indvendige tå, som bruges til forsvaret.

Arter og størrelse

Der findes flere arter af kasuarer, fra den forholdsvis lille pigme-kasuar til de store arter, som kan nå over 1,5 meter i skulderhøjde og veje adskillige dusin kilo. Størrelsen varierer mellem arter og individer, men kasuarer er generelt blandt de tungeste fugle, efter strudsen og emu'en.

Levested og adfærd

Kasuarer lever primært i tætte, fugtige regnskove, hvor de færdes alene eller i par. De er dygtige til at bevæge sig i tæt vegetation og kan løbe hurtigt på jorden. Kasuarer er i reglen sky over for mennesker, men kan blive aggressive, især hvis de føler sig truede, hvis deres reder eller unger er i fare, eller hvis de er nær foderkilder. Der er kendte tilfælde, hvor kasuarer har angrebet mennesker med deres kraftige ben og skarpe klo.

Føde og økologisk rolle

Kasuarer er hovedsageligt frugædere og spiller en vigtig rolle som frøspredere i regnskoven. De spiser store frugter, men også svampe, smådyr, insekter og plantemateriale. Mange planter er afhængige af kasuarer for at sprede deres frø langt fra moderplanten, hvilket hjælper med spredning og genopretning af skovområder.

Reproduktion

Kasuarer har en usædvanlig parrings- og opdragelsesadfærd: hunnen lægger æggene, men det er hannen, som ruger på æggene og opfostrer ungerne. En kuldstørrelse varierer, men typisk ligger der flere store æg i reden. Hannen passer ungerne alene, beskytter dem og fører dem til fødeområder indtil de er selvstændige. Ungerne er strejfstribede ved udklækning, hvilket hjælper dem med at skjule sig i skovbunden.

Fare for mennesker

Selvom kasuarer normalt undgår kontakt med mennesker, kan de forsvare sig med overvældende kraft. De stærke ben og den skarpe klo kan forårsage alvorlige skader. Angreb på mennesker er sjældne, men kan være alvorlige. Det bedste råd er at holde afstand, lade fuglene være i fred og undgå at komme mellem en kasuar og dens unge.

Bevaring

Mange bestande af kasuarer påvirkes negativt af tab af levesteder, skovrydning, fragmentering af skove, vej- og jernbaneudbygning samt kollisioner med køretøjer. Jagt og menneskelig forstyrrelse kan også true lokale bestande. Kasuarer er økologisk vigtige som frøspredere, og bevarelse af deres levesteder er vigtig for både arten og for regnskovens sundhed. Der er lokale og nationale bevarelsesprojekter samt oplysningsarbejde for at beskytte kasuarer og deres levesteder.

En gruppe kasuarer kaldes et chok.