Flyvehæmmede fugle er
Flyvehæmmede fugle er fugle, der ikke kan flyve. De er afhængige af deres evne til at løbe eller svømme, og de har udviklet sig fra deres flyvende forfædre. Der findes ca. 60 arter i dag, hvoraf de mest kendte er strudsen, emuen, kasuaren, næsehornsfuglen, kiwien og pingvinen.
To vigtige forskelle mellem flyvende og flyvevåge fugle er de flyvevåges mindre vingeben og den manglende (eller stærkt reducerede) køl på deres brystben. Kølen forankrer de muskler, der er nødvendige for vingernes bevægelse. Flyvevåge fugle har også flere fjer end flyvende fugle.
New Zealand har flere arter af flyvefærdige fugle (herunder kiwier, flere pingvinarter og takahe) end noget andet land. En af grundene er, at der indtil menneskets ankomst for tusind år siden ikke fandtes nogen store landrovdyr i New Zealand. De vigtigste rovdyr for flyvevåger var større fugle.
Nogle af de flugløse sorter af ø-fugle er nært beslægtede med flyvende sorter. Dette indebærer, at flyvning er en betydelig biologisk omkostning. Så snart fuglene ikke har behov for at flyve, sker der en selektion mod flyvning.
Den mindste fugl uden flyveevne er den uopnåelige ø-rille (længde 12,5 cm, vægt 34,7 g). Den største (både tungeste og højeste) nulevende flyvevågen fugl er strudsen (2,7 m, 156 kg), selv om nogle uddøde fugle er blevet større.
Det er nemt at passe flyvevåger i fangenskab, fordi de ikke behøver at være i bur. Strudsefugle blev engang opdrættet for deres dekorative fjer. I dag opdrættes de for kød og for deres skind, som bruges til at fremstille læder.
Der fandtes også andre familier af flyvevåger, såsom de nu uddøde Phorusrhacidae, som udviklede sig til at være meget stærke landjagende rovdyr.
Pingviner er et velkendt eksempel på flyvefærdige fugle
Fordele og ulemper ved flyvning
En fugl uden flyveevne er en fugl, der stammer fra forfædre, som havde flyveevne. Det kan virke mærkeligt, at en af de mest almindelige tilpasninger hos fugle er tabet af flyveevne! For at forstå det er man nødt til at forstå, hvad de vigtigste fordele ved flyvning er for dyr, som engang var begrænset til landjorden.Fordelene ved at flyve handler om at kunne leve i et meget større geografisk område end landbaserede dyr. Dette ses bedst hos trækfugle, som lever deres liv på to forskellige breddegrader og får det bedste ud af hver af dem. Det normale system er, at de lægger deres æg og opfostrer deres unger et sted og vokser det meste af deres vækst et andet sted. Selv fugle, der ikke trækker, har gavn af at flyve for at finde redepladser og få deres føde. Ud over at søge føde er den største fordel ved at flyve at undgå mange af de rovdyr, der æder landlevende dyr.
Forståeligt nok er flyvevåger i mindretal: ud af ca. 10.000 levende fuglearter er kun ca. 60 flyvevåger. Før mennesket kom til øerne, fandtes der mange flere arter af flyvevåge fugle. Da de fossile optegnelser aldrig er komplette, er det ikke muligt at give et tal for antallet af flyvevåge fuglearter, der levede, før mennesket forlod Afrika.
På trods af dette generelle billede har der været fugle, der mistede evnen til at flyve kort efter, at flyvning udviklede sig. De første fossile fugle uden flyveevne blev fundet i kridttiden. Det har længe været anerkendt, at der er omstændigheder, hvor det bestemt ikke er en god ting at have vinger. Sammenhængen mellem oceaniske øer og flyvefrihed var kendt af Darwin. Forklaringen er for det første, at oceaniske øer har få rovdyr. For det andet, at der opstår storme, som kan blæse fugle med vinger helt væk fra øen så langt væk, at de ikke kan finde tilbage. Når de først har mistet flyvningen, kan landfuglene udvikle sig til at blive større og tungere, og det gør mange af dem. Phorusrhacos blev et dominerende landrovdyr.
Eksempler på flugløse fugle
Følgende er flyvefærdige fugle i eller efter Holocæn-perioden.
Rotterne
- Struds
- Emu
- Kasuarer
- Moa (uddød)
- Elefantfugle (uddøde)
- Kiwier
- Rheas
Anseriformes (vandfugle)
- Dromornis (uddød)
Sphenisciformes (pingviner)
Charadriiformes (måger, terner, auker)
- Storalk (uddød)
Psittaciformes (Papegøjer)
Columbiformes (Duer, Duer)
- Dodo (uddød)
- Rodrigues Solitaire (uddød)
Struds
Storalk
Dodo
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er flyvevåger?
A: Flyvningsløse fugle er fugle, der ikke kan flyve, men er afhængige af deres evne til at løbe eller svømme.
Spørgsmål: Hvor mange arter af flyvevåge fugle findes der i dag?
A: Der findes ca. 60 arter af flyvevåge fugle, der lever i dag.
Spørgsmål: Hvad er den mindste flyvevåge fugl?
A: Den mindste flyvefærdige fugl er den uopnåelige ø-rille, som har en længde på 12,5 cm og en vægt på 34,7 g.
Spørgsmål: Hvad er den største nulevende flyvevåge fugl?
A: Den største levende flyvevåge er strudsen, som kan blive 2,7 m høj og veje 156 kg.
Spørgsmål: Hvorfor er nogle fuglearter, der lever på øer, ikke flyvefærdige?
A: Nogle fuglearter, der lever på øer, er flyveløse, fordi der er en selektion mod at flyve, når det ikke er nødvendigt for at overleve; at have vinger og være i stand til at flyve er forbundet med biologiske omkostninger, som disse fuglearter ikke behøver at betale, hvis de forbliver på jorden.
Spørgsmål: Er der andre uddøde familier, der er beslægtet med nutidens flyvevåger?
A: Ja, der fandtes andre familier af uddøde, men beslægtede, flyvevåge fugle som f.eks. phorusrhacidae, der udviklede sig til at være meget stærke jordiske rovdyr.
Spørgsmål: Hvordan bruges strudsefugle af mennesker i dag?
A: Strudse opdrættes for kødet og for deres skind, som bruges til at fremstille læder.
