Cyklon: definition, typer (tropisk, ekstratropisk) og cyklogenese

Lær om cykloner: definition, tropiske og ekstratropiske typer, cyklogenese, struktur og dannelse — hvordan vinde, jetstrømme og fronter styrer deres udvikling.

I meteorologien betegner en cyklon et lavtryksområde med vinde, der bevæger sig spiralformet indad omkring et centrum. På den sydlige halvkugle roterer cykloner med uret, mens de på den nordlige halvkugle roterer mod uret — en effekt af Corioliskraften. Begrebet dækker over flere forskellige lavtrykssystemer, blandt andre tropiske cykloner, ekstratropiske cykloner og tornadoer, men også mindre systemer som mesocycloner og polare lavtryk.

Struktur og energikilde

Cykloner varierer i størrelse og struktur, men tropiske cykloner har typisk:

• Øjet — et relativt roligt område i centrum.
• Øjenvæg — zonen omkring øjet med de kraftigste vinde og mest intense nedbør.
• Regnbånd — spiralformede bånd med kraftig regn og torden omkring øjenområdet.

Tropiske cykloner er normalt varmkerne-systemer, hvor energien hovedsageligt kommer fra frigivelsen af latent varme ved kondensation over varmt havvand. Ekstratropiske cykloner er ofte koldkerne eller barokliniske systemer, som henter energi fra temperaturkontraster (varme- og koldluftsmasser) langs fronter.

Typer af cykloner

Generelt inddeles cykloner efter dannelsesmekanisme, størrelse og termisk struktur:

Tropiske cykloner

Tropiske cykloner (kaldet orkaner i Atlanterhavet og det østlige Stillehav, tyfoner i det vestlige Stillehav) er intense, varmkerne-systemer, der udvikler sig over tropiske og subtropiske havområder. Nogle væsentlige betingelser for udvikling:

• Havtemperaturer typisk over ~26,5 °C.
• Tilstrækkelig afstand fra ækvator, så Corioliskraften kan give rotation.
• Lav vertikal vindskæring (så systemet ikke "rives fra hinanden").
• En forstyrrelse i troposfæren som udgangspunkt (f.eks. en tropisk bølge).
• Fugtig midterste troposfære for at støtte konvektiv udvikling.

Tropiske cykloner klassificeres efter vindstyrke (fx Saffir–Simpson-skalaen for orkaner), og deres faresignatur omfatter stærk vind, kraftig nedbør, stormflod (storm surge) og oversvømmelser.

Ekstratropiske cykloner

Ekstratropiske cykloner dannes typisk i de mellemste breddegrader som bølger i store områder med temperaturkontraster — de såkaldte barokliniske zoner. Dannelsen foregår ofte i tilknytning til overliggende dynamik i jetstrømmen og øvre troposfære, og processen indbefatter:

• Udvikling af vejrfronter (kold- og varmfront).
• Intensivering af cirkulationen efterhånden som systemet lukker sig og bliver mere kompakt.
• Senere i forløbet dannes ofte en okkluderet front, hvor kold luft indhenter varmfronten.

Ekstratropiske cykloners skala er ofte synoptisk — typisk omkring 1000 km eller mere — og deres livscyklus varer typisk 2–6 dage, hvor jetstrømmen og overliggende strømninger styrer baneforløbet.

Subtropiske og polare cykloner

Der findes også subtropiske cykloner, som har blandede egenskaber mellem tropiske og ekstratropiske systemer (ofte med både varm- og koldkernede træk), samt polare koldkernetykloner og mindre polare lavtryk (polarlavninger) med kortere livstider og mere begrænsede arealer.

Mesoskala-systemer og tornadoer

På mindre skala findes mesocycloner og tornadoer, som også omtales som cykloner i bred forstand, men de adskiller sig markant fra tropiske og ekstratropiske cykloner i størrelse, dannelse og varighed. Tornadoer er meget små, intense roterende søjler af luft og bør ikke forveksles med tropiske cykloner, selvom begge er roterende lavtryk.

Cyklogenese og livscyklus

Processen med dannelse og forstærkning af cykloner omtales som cyklogenese. For tropiske cykloner indebærer dette initial konvektion, organisering af et centrum, øget øjenvægstruktur og hurtig eller langsom intensivering afhængig af miljøforhold. For ekstratropiske cykloner er cyklogenese ofte bundet til barokliniske processer og interaktion med øvre luft dynamik (f.eks. et overliggende lavtryk eller en trough i jetstrømmen).

Mange cykloner gennemgår senere i deres livscyklus en fase kaldet extratropical transition, hvor tropiske systemer mister deres varmkerne-karakter og bliver indkorporeret i mid-latitude strømfelter og fronter.

Påvirkninger og sikkerhed

Cykloner kan medføre alvorlige konsekvenser:

• Stærke vinde, der kan rive bygninger og træer ned.
• Stor nedbør og oversvømmelser i både kystnære og indlandskredse.
• Stormflod langs kysterne som følge af lave strandniveau og høj vandstand.
• Tordenbyger og sekundære tornadoer især i regnbånd.

Forudsigelse og overvågning sker vha. satellitter, radar, vejrfly, bøje-netværk og numeriske vejrmodeller. Tidlig varsling, evakueringsplaner og kystbeskyttelse er vigtige midler til at reducere skader og tab af menneskeliv.

Eksempler uden for Jorden

Cyklonlignende fænomener findes også på andre planeter. Der har været cykloner på andre planeter uden for Jorden, f.eks. på Mars og Neptun. Kendte eksempler i solsystemet er f.eks. den store røde plet på Jupiter og den store sorte plet på Neptun, som begge repræsenterer langlivede, roterende lavtrykssystemer i planeternes atmosfærer.

Opsummeret er en cyklon et roterende lavtryksområde, som kan antage mange former afhængig af dannelsesmåde, termisk struktur og skala. Kendskab til de forskellige typer og deres udviklingsbetingelser er centralt for vejrvarsling og risikohåndtering.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en cyklon?

Spørgsmål: Hvordan roterer cykloner?

Spørgsmål: Hvad er den synoptiske skala?

Spørgsmål: Hvad er cykloner med varm kerne?

Spørgsmål: Er der andre planeter uden for Jorden, der har haft cyklusser?

Spørgsmål: Hvad er cyklogenese?

Spørgsmål: Hvor lang tid tager det for en cyklus at gennemføre sin livscyklus?

Søg efter bogstav