Kiwi (fugl): Beskrivelse, arter og fakta om New Zealands ikon
Kiwi (fugl): Lær om New Zealands ikon — arter, unikke fakta, adfærd, udseende og bevaring. Opdag alt om den fjerede, nataktive strudsefugl.
Kiwien er en karakteristisk fugl fra New Zealand. De tilhører slægten Apteryx i familien Apterygidae. Der findes flere arter og underarter af kiwi, og fuglen er et velkendt symbol for New Zealand. Indbyggere fra landet får ofte tilnavnet "Kiwis".
Udseende
Kiwier har et langt, slankt næb med næsebor, der sidder helt ude i spidsen — en særegenhed blandt fugle, som gør, at de kan lugte bytte i jorden. Deres kropsbeklædning består af brune, grove fjer, hvis struktur ligner pels mere end typiske fuglefjer. Vingerne er meget små og skjulte, så kiwi kan ikke flyve, og vingernes rester ses ofte kun som små knopper. De har kraftige ben og kløer, tilpasset et liv på jorden. Synet er relativt svagt, mens hørelsen, lugtesansen og følehårene omkring næbet er veludviklede.
Størrelse
Størrelsen varierer mellem arterne: de mindste kiwier er signifikant mindre end de største. Generelt er kiwier blandt de mindste strudsefugle, med vægte fra under et kilo hos de mindste til flere kilo hos de større arter.
Arter og udbredelse
Der findes flere anerkendte arter, bl.a. brun kiwi, tokoeka, lille plettet kiwi (little spotted kiwi) og stor plettet kiwi (great spotted kiwi). Nogle arter eller populationer lever kun på isolerede øer eller i særlige dele af Nord- eller Sydøen, og flere underarter er genetisk og adfærdsmæssigt forskellige.
Adfærd og levevis
Kiwier er primært nataktive og lever på skovbund, buskland eller græsarealer, hvor de leder efter føde ved at stikke næbet ned i blade og jord. De er ensomme eller lever i par med territoriel adfærd. Kiwier kan ikke flyve og graver heller ikke reder i samme forstand som mange andre fugle; de bruger hulrum, buskads eller lave huler som dagligt skjul og som rede.
Føde
Kiwier spiser hovedsageligt smådyr fra jorden: orme, insekter, larver og andre små hvirvelløse dyr, samt frugt og bær. Deres lange næb og veludviklede lugtesans hjælper dem med at finde bytte i mørke og i løvlaget.
Forplantning
Kiwiers æg er usædvanligt store i forhold til forældrefuglens størrelse; et æg kan udgøre en meget stor del af hunens kropsvægt. Hos mange arter tager hannen størstedelen af rugningen på sig, og rugeperioden er lang. Ungerne klækkes veludviklede (precociale) og kan ofte forlade reden kort tid efter klækning.
Trusler og bevarelse
De største trusler mod kiwier er indførte rovdyr som rotter, fælder, mårdyr (stoats) og hunde, samt tab af levesteder. Flere arter og bestande er truede eller sårbare. Der foregår omfattende bevarelsesarbejde i New Zealand, herunder predatorbekæmpelse, fredede områder, ø-sanktuarier og opdræt/udslusningsprogrammer som f.eks. Operation Nest Egg, som hjælper med at øge overlevelsen af unge kiwier.
Kulturel betydning
Kiwi er et vigtigt nationalt symbol for New Zealand og indgår i både populærkultur og maorisk kultur og mytologi. Fuglen bruges ofte som et kendetegn for nationale produkter, militære enheder og sportshold. For mange newzealændere har kiwien stor følelsesmæssig og kulturel værdi.
Fakta i punktform:
- Familie: Apterygidae, slægt: Apteryx.
- Næb: langt med næsebor i spidsen.
- Flyveevne: manglende — vingene er reducerede.
- Levevis: nataktiv, bundlevende, lever af smådyr og frugt.
- Bevarelse: flere arter er truede; aktive beskyttelsesprogrammer i New Zealand.
Afspil medier
Livet
Kiwi er natfugle (natfugle). De spiser for det meste hvirvelløse dyr som orme og insekter. Kiwi holder et territorium, hvor de lever alene eller sammen med deres mage. I deres territorium bygger de flere små huler, hvor de sover eller lægger deres æg. Kiwi'er er monogame; hannen og hunnen bliver sammen, indtil en af dem dør. Hannen og hunnen bor i det samme territorium og opfostrer deres børn sammen. Kiwihunnerne lægger 1-3 æg. Sammenlignet med moderens størrelse er æggene de største af alle fuglearter. Kiwi er kønsmodne, når de er 2 år gamle, og de kan leve mere end 20 år. En kiwi, der holdes i en zoologisk have, er endda blevet 35 år gammel.
Æg
Hunnen lægger enorme æg, som er næsten en sjettedel af hendes egen kropsvægt. Det tager 11 uger at udruge disse æg, hvilket er den længste tid for nogen fugl. Til sammenligning tager gulbrystede katteæg kun 11 dage, og hønseæg tager 21 dage.
Habitat
Kiwi foretrækker at bo i huler, som de laver i skovområder. De laver enten deres huler i jorden som kaniner, mellem træernes rødder eller på skjulte, beskyttede steder som f.eks. hule træstammer. Kiwi'er foret deres huler med blade for at gøre dem mere komfortable og varme. Nogle gange skjuler de indgangen til deres huler ved hjælp af bunker af kviste. Kiwi'er kan have mere end ti forskellige huler i deres territorium og skifter af og til mellem dem.
Kiwi er truet af mange pattedyr. Stokrotter er den største trussel mod kiwi-ungerne. Ildere og hunde dræber voksne kiwier.
Søge