Keratin
Keratiner er en familie af fibrøse proteiner. Keratin er det, der danner hår hos dyr, samt horn, negle, klove, skaller, næb og fjer. Navnet kommer af det græske ord keras, der betyder "horn".
Keratiner er hårde og uopløselige. De danner de hårde, men ikke-mineralske strukturer hos krybdyr, fugle, padder og pattedyr. En lignende biologisk sejhed findes i chitin.
Mikroskopi af keratinfilamenter inde i celler.
Forskellige anvendelsesmuligheder for dyr
Keratiner er den vigtigste bestanddel af strukturer, der vokser fra huden:
- α-keratinerne i pattedyrs hår (herunder uld), horn, negle, kløer og klove
- de hårdere β-keratiner i krybdyrs skæl og kløer, deres skjold (chelonia, f.eks. skildpadder, skildpadder, terrapiner) og i fuglenes fjer, næb og kløer. Disse keratiner er hovedsageligt dannet i beta-plader. Der findes dog også beta-blade i α-keratiner.
Leddyr som f.eks. krebsdyr har ofte dele af deres exoskelet lavet af keratin, nogle gange i kombination med kitin.
Keratiner findes også i mave-tarmkanalen hos mange dyr, herunder rundorme (som også har et ydre lag af keratin).
Selv om det nu er svært at være sikker, er det næsten sikkert, at dinosaurernes skæl, kløer, nogle af deres beskyttelsespanser og næb har bestået af en type keratin.
Silke
De silkefibroiner, der produceres af insekter og edderkopper, klassificeres ofte som keratiner, selv om det er uklart, om de er fylogenetisk beslægtede med keratiner fra hvirveldyr.
Silke, der findes i insektpupper og i edderkoppespind og æggehuse, har også snoede β-foldede ark, der er indarbejdet i fibre, der er viklet ind i større supermolekylære aggregater.
