Hannibal ( | Karthagiske statsmand og general
Hannibal (Hǎnnibal Barca, 247 f.Kr. - ? 183/2/1/1 f.Kr.) var en karthagisk statsmand og general. Han var den største fjende af den romerske republik.
Hannibal er mest berømt for det, han gjorde i den anden puniske krig. Han førte en hær fra Iberien over Pyrenæerne og Alperne til Norditalien og besejrede romerne i en række slag. I slaget ved Cannae besejrede han den største hær, som Rom nogensinde havde samlet. Den romerske hær ved Cannae regnes til 16 legioner og i alt 86.000 mand. Over 80 % af denne hær blev dræbt eller taget til fange, herunder mange af dens hærførere.
Hannibal havde en hær i Italien i mange år. Til sidst fik en romersk invasion af Nordafrika ham til at vende tilbage til Karthago. Han tabte, og romerne fik ham til at forlade Karthago. Han boede ved det seleukidiske hof og overtalte dets kejser til at bekæmpe Rom. Da han tabte et søslag, flygtede Hannibal til det bithyniske hof. Da romerne bad ham om at give op, begik han selvmord.
Hannibal er en af historiens største militærledere. Militærhistorikeren Theodore Ayrault Dodge kaldte engang Hannibal for "strategiens fader", fordi selv hans største fjende, Rom, kopierede hans militære idéer.
Hannibals velkendte bedrift med at krydse Alperne med krigselefanter er gået over i den europæiske legende: en fresko detalje, ca. 1510, Capitolinske Museer, Rom
Tidlig karriere
Hannibals far, Hamilcar, var øverstkommanderende for de karthagiske styrker i slutningen af den første puniske krig. Efter at Karthago tabte krigen, drog Hamilcar over til Hispania for at erobre stammerne i det nuværende Spanien. På tidspunktet for denne invasion var Karthago i en dårlig forfatning. Dens flåde kunne ikke bære dens hær til Iberien (Hispania). Hamilcar var nødt til at marchere mod Herkules' søjler og gå over Gibraltarstrædet. Ifølge en historie i Livy fik Hamilcar Hannibal til at love Hannibal, at han aldrig ville blive Roms ven. Hannibal fortalte det til sin far:
Jeg sværger, så snart alderen tillader det... vil jeg bruge ild og stål til at stoppe Roms skæbne.
Til gengæld gik Hamilcar med til at tage Hannibal med sig til Hispania. Hamilcar brugte to år på at afslutte erobringen af Iberien syd for floden Ebro. Han døde i 229/228 i kamp, sandsynligvis ved at drukne i Jucar-floden. Hans svigersøn Hasdrubal overtog kommandoen, men blev myrdet i 221 f.Kr.
Med Hasdrubals død blev Hannibal leder af hæren. Rom frygtede Hannibals voksende styrke. De indgik en alliance med byen Saguntum og hævdede at beskytte byen. Saguntum lå syd for floden Ebro. Hannibal angreb byen på grund af dette. Den blev erobret efter otte måneder. Med dette angreb på en romersk allieret ønskede Rom retfærdighed fra Karthago. I stedet så den karthagiske regering intet galt i Hannibals handlinger. Den krig, som Hannibal ønskede, blev erklæret i slutningen af året.
Landtransport til Italien
Hannibals hær bestod af op til 75.000 fodfolk og 9.000 ryttere. Hannibal forlod "Ny Karthago" i slutningen af foråret 218 f.Kr. Han kæmpede sig vej nordpå til Pyrenæerne. Han besejrede stammerne ved hjælp af en klog bjergtaktik og stædige kampe. Efter at have marcheret 290 miles gennem Hispania og nået Ebro-floden valgte Hannibal de mest troværdige og loyale dele af sin hær af libyske og iberiske lejesoldater til at fortsætte med ham. Han efterlod 11.000 tropper til at holde vagt over det nyerobrede område. Ved Pyrenæerne lod han endnu 11.000 iberiske tropper gå. Hannibal gik ind i Gallien med 50.000 fodfolk og 9.000 ryttere.
Hannibal skulle krydse Pyrenæerne, Alperne og mange vigtige floder i regionen og kæmpede sig fra foråret 218 f.Kr. frem til Pyrenæerne. Han indgik fredsaftaler med de galliske stammeledere og nåede frem til Rhônefloden. Ved ankomsten til Rhône i september talte Hannibals hær 38.000 infanterister, 8.000 ryttere og 37 krigselefanter.
Hannibal slap væk fra en romersk styrke, der blev sendt for at bekæmpe ham i Gallien. Han gik derefter op i dalen af en af Rhône-flodens floder. Om efteråret nåede han frem til foden af Alperne. Hans rejse over bjergene er en af de mest berømte præstationer af nogen militærstyrke. Efter denne rejse kom Hannibal ned fra foden af bjergene til Norditalien, til romernes overraskelse. Han var ankommet med kun halvdelen af de styrker, han var startet med, og kun nogle få elefanter. Hannibal havde mistet op til 20.000 mand ved overgangen over bjergene.
Slaget ved Trebbia
Publius Cornelius Scipio havde kommandoen over den romerske styrke, der skulle stoppe Hannibal. Han forventede ikke, at Hannibal ville krydse Alperne. Han forventede at kæmpe mod Hannibal i Spanien. Med en lille hær stadig i Gallien forsøgte Scipio at stoppe Hannibal. Han flyttede sin hær til Italien ad søvejen i tide til at møde Hannibal. Hannibal gjorde området bag ham mere sikkert ved at besejre Taurini-stammen (det moderne Torino). De modsatte styrker kæmpede ved Karthago. Her tvang Hannibal romerne til at komme ud af den lombardiske slette. Denne sejr gjorde meget for at svække den romerske kontrol over gallerne. Gallerne besluttede sig for at slutte sig til karthaginerne. Snart var hele Norditalien uofficielt allieret. Galliske og liguriske tropper øgede snart hans hær tilbage til 40.000 mand. Hannibals hær var klar til at invadere Italien. Scipio trak sig tilbage over floden Trebia. Han slog lejr ved byen Placentia og ventede på flere tropper.
Senatet havde beordret Sempronius Longus til at bringe sin hær fra Sicilien for at møde Scipio og stå over for Hannibal. Hannibal var i position til at slå ham ned. Sempronius undgik Hannibal og sluttede sig til Scipio nær Trebbia-floden nær Placentia. Ved Trebia besejrede Hannibal det romerske infanteri ved et overraskelsesangreb fra et bagholdsangreb på flanken.
Slaget ved Trasimenesøen
Hannibal ankom til Etrurien i foråret 217 f.Kr. og besluttede sig for at lokke den romerske hovedhær under ledelse af Flaminius i kamp. Hannibal fandt Flaminius i lejr ved Arretium. Han marcherede rundt om sin modstanders venstre side og afskærede Flaminius fra Rom. Hannibal fik Flaminius til at jagte ham. Ved Trasimenussøens bred ødelagde Hannibal Flaminius' hær i vandet eller på de nærliggende skrænter. Han dræbte også Flaminius. Han havde gjort sig af med den eneste styrke, der kunne forhindre ham i at nå frem til Rom. Han indså, at han uden belejringsmaskiner ikke kunne gøre sig håb om at indtage hovedstaden, så han besluttede at fortsætte ind i det centrale og sydlige Italien. Han håbede, at denne magtdemonstration ville skabe et oprør mod den romerske regering. Efter Trasimenesøen sagde Hannibal: "Jeg er ikke kommet for at bekæmpe italienere, men på italienernes vegne mod Rom."
Fabius
Rom blev bragt i en enorm paniktilstand. De udnævnte en diktator ved navn Quintus Fabius Maximus. Han var en intelligent og omhyggelig general.
Fabius fulgte den "Fabianske strategi". Han nægtede åben kamp mod sin fjende og placerede flere romerske hære i nærheden af Hannibal for at begrænse hans bevægelser. Fabius sendte små styrker ud mod Hannibals fourageringspartier. Beboerne i små landsbyer i nord blev bedt om at holde udkig. De kunne samle deres husdyr og ejendele og gå til befæstede byer. Dette ville slide på angribernes udholdenhed.
Hannibal besluttede at marchere gennem Samnium til Campania. Han håbede, at ødelæggelserne ville trække Fabius ind i kampen, men Fabius nægtede at lade sig trække ind i kampen. Hans tropper blev irriterede over hans "feje ånd". Hans politik var ikke vellidt. Romerne var vant til at stå over for deres fjender i felten, og folket ønskede en hurtig afslutning på krigen.
Resten af efteråret fortsatte med hyppige skænderier. Efter seks måneder blev Fabius fjernet fra sin stilling i overensstemmelse med den romerske lov.
Slaget ved Cannae
I foråret 216 f.Kr. erobrede Hannibal det store forsyningsdepot i Cannae på den apuliske slette og placerede sig dermed effektivt mellem romerne og deres forsyningskilde. Det romerske senat genoptog valget af konsulater i 216. De valgte Caius Terentius Varro og Lucius Aemilius Paullus som konsuler. Romerne samlede den største hær til dato i deres historie for at besejre Hannibal. Det anslås, at hærens samlede styrke var på omkring 80.000 mand.
Den romerske hær marcherede sydpå til Apulien. Efter to dages march fandt de Hannibal ved Audifus-floden. Konsul Varro var en hensynsløs mand fuld af stolthed og var fast besluttet på at besejre Hannibal. Varros arrogance fik det bedste af ham og tillod Hannibal at trække ham i en fælde. Med en genial taktik omringede og ødelagde Hannibal det meste af denne styrke.
Det anslås, at 50.000-70.000 romere blev dræbt eller taget til fange ved Cannae. Blandt de døde var 80 senatorer. Det romerske senat bestod ikke af mere end 300 mænd - det var 25-30% af det regerende organ. Slaget ved Cannae et af de værste nederlag i det antikke Roms historie. Det er også et af de blodigste slag i hele menneskehedens historie med hensyn til antallet af tabte menneskeliv på en enkelt dag. Efter Cannae nægtede romerne at kæmpe mod Hannibal i slag. De forsøgte i stedet at besejre ham ved at nedslide ham. De stolede på deres fordele i form af forsyninger og mandskab.
På grund af denne sejr sluttede det meste af Syditalien sig til Hannibals sag. I samme år gjorde de græske byer på Sicilien oprør mod den romerske kontrol. Den makedonske konge, Filip V, støttede Hannibal. Dette startede den første makedonske krig mod Rom. Hannibal lavede sin nye base i Capua, den næststørste by i Italien.
Stilstand
Uden ressourcer fra sine allierede eller forstærkninger fra Karthago kunne Hannibal ikke gøre meget mere og begyndte at tabe terræn. Han fortsatte med at besejre romerne, når han kunne få dem i kamp, men var aldrig i stand til at score endnu en afgørende sejr.
Krigens afslutning i Italien
I 212 f.Kr. lukkede konspiratorer i Tarentum Hannibal ind i byen. De blæste derefter alarm med nogle romerske trompeter. Dette lod Hannibals tropper plukke romerne ned, mens de snublede ud i gaderne. Hannibal bad Tarentinerne om at markere hvert eneste hus, hvor Tarentinerne boede, så de ikke ville blive plyndret. Selv med plyndringerne holdt citadellet stand. Dette forhindrede Hannibal i at bruge havnen, og Rom vandt langsomt terræn over Hannibal. Samme år mistede han Campania.
I 211 f.Kr. faldt byen Capua. I sommeren samme år udslettede romerne den karthagiske hær på Sicilien. I mellemtiden havde Hannibal besejret Fulvius ved Herdonea i Apulien, men tabte Tarentum. Med tabet af Tarentum i 209 f.Kr. og romernes erobring af Samnium og Lucania var hans greb om Syditalien næsten tabt.
I 207 f.Kr. trak han sig tilbage til Bruttium. Disse begivenheder markerede afslutningen på Hannibals succes i Italien. I 203 f.Kr. blev Hannibal kaldt tilbage til Karthago for at lede forsvaret af sit hjemland mod en romersk invasion.
Destruktion af den romerske hær, venligst udlånt af Department of History, United States Military Academy.
Hannibals invasionsrute, venligst stillet til rådighed af Department of History, United States Military Academy
Et diagram, der viser den taktik, der blev anvendt i slaget ved Trebia.
Afslutningen af den anden puniske krig (203-201 f.Kr.)
Slaget ved Zama
Både Scipio og Hannibal mødtes på marken ved Zama. Hannibal havde omkring 50.000 infanterister og 4.000 kavalerister. Scipio havde 34.000 infanterister og 8.700 kavalerister. I årevis havde Hannibal vundet sejre med sin erfarne hær. Han stod nu over for den bedste af den romerske hær, mens han ledede en interimistisk hær. De klarede sig ikke godt mod romerne. Hannibal blev besejret. 20.000 mand af Hannibals hær blev dræbt ved Zama. Det samme antal mænd blev taget til fange. Romerne mistede så få som 500 døde og 4.000 sårede. Med deres bedste general besejret accepterede karthaginerne nederlaget og overgav sig til Rom.
Eksil og død (195-183 f.Kr.)
Syv år efter sejren ved Zama krævede romerne Hannibals overgivelse. Hannibal gik frivilligt i eksil. Han rejste til Tyrus, Karthagos moderby, og derefter til Efesos og Syrien.
I 190 f.Kr. fik han kommandoen over en fønikisk flåde, men blev besejret i et slag ud for Eurymedon-floden. Hannibal tog til Kreta, men han vendte snart tilbage til Lilleasien. Ved Libyssa på den østlige bred af Marmorasøen skulle han overgives til romerne. I stedet for at lade sig fange drak han gift. Det præcise årstal for hans død er ikke sikkert. Man mener, at det er 183 f.Kr. Han døde i samme år som Scipio Africanus.
Hannibal i film og tv
| År | Film | Andre bemærkninger |
| 2006 | Hannibal | Film med Vin Diesel i hovedrollen |
| 2004 | Fantomet i operaen | Den begyndende opera, der bliver indøvet, er en om Hannibal, som har fået titlen Hannibal. |
| 2005 | Den sande historie om Hannibal | Engelsk dokumentarfilm |
| 2001 | Hannibal: Manden der hadede Rom | Engelsk dokumentarfilm |
| 1997 | De store slag i Hannibal | Engelsk dokumentarfilm |
| 1996 | Gullivers Rejser | Gulliver tilkalder Hannibal fra et magisk spejl. |
| 1960 | Annibale | Italiensk film med Victor Mature i hovedrollen |
| 1955 | Jupiters elskede | Engelsk film med Howard Keel i hovedrollen |
| Scipio Africanus - Hannibals nederlag (Scipione l'africano) Arkiveret 2006-01-18 på Wayback Machine | Italiensk film | |
| 1914 | Cabiria | Italiensk stumfilm |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Hannibal?
A: Hannibal var en karthagisk statsmand og general, som er mest berømt for sine handlinger under den anden puniske krig.
Q: Hvad gjorde Hannibal i den anden puniske krig?
Svar: Under den anden puniske krig marcherede Hannibal med en hær fra Iberien over Pyrenæerne og Alperne til Norditalien og besejrede romerne i en række slag. I slaget ved Cannae besejrede han Roms største hær, der nogensinde var blevet samlet.
Spørgsmål: Hvor mange mænd var der i Roms hær ved Cannae?
Svar: Den romerske hær ved Cannae anslås at have bestået af 16 legioner med i alt 86.000 mand.
Spørgsmål: Hvad skete der med denne store hær?
Svar: Over 80 % af denne hær blev dræbt eller taget til fange, herunder mange af dens befalingsmænd.
Spørgsmål: Hvad gjorde Hannibal efter sit nederlag ved Karthago?
Svar: Efter sit nederlag i Karthago boede Hannibal ved det seleukidiske hof og overbeviste dets kejser om at bekæmpe Rom. Da han tabte et søslag, flygtede han til Bithynien, hvor han til sidst begik selvmord, da Rom bad ham om at give op.
Spørgsmål: Hvorfor anses Hannibal for at være en af historiens største militære hærførere?
Svar: Militærhistorikeren Theodore Ayrault Dodge kaldte engang Hannibal for "strategiens fader", fordi selv hans største fjende, Rom, kopierede hans militære idéer, hvilket gør ham til en af historiens største militære ledere.
Spørgsmål: Hvad betyder det, at Hannibal anses for at være "strategiens fader"?
A: Det betyder, at på grund af hans innovative taktik i krigstiden måtte selv hans fjender kopiere den, hvilket gør ham til en indflydelsesrig person med hensyn til krigsføringsstrategier gennem historien.
