Wakame: Undaria pinnatifida – spiselig tang, brug og invasiv udbredelse

Wakame (Undaria pinnatifida): spiselig tang, kulinarisk brug i miso og salater, samt invasive spredning, miljøpåvirkning og kontrolmetoder.

Forfatter: Leandro Alegsa

Wakame (japansk: わかめ eller 若布) er en type tang. Folk spiser det. Dens videnskabelige navn er Undaria pinnatifida.

Den sælges enten tørret eller saltet. Den bruges ofte i misosuppe og salater. I Korea kaldes den miyeok. Den bruges i salater eller som hovedingrediens i miyeok-suppe. I Kina kaldes den qundaicai. Den kinesiske produktion er koncentreret omkring Dalian.

I New Zealand er Undaria pinnatifida en meget alvorlig ukrudtsplante og er en af de 100 værste invasive arter i verden. Den blev første gang set i Wellington Harbour i 1987. Den kom sandsynligvis tilfældigt ind i slutningen af 1980'erne med skibe fra Asien i ballastvand. Den er hjemmehørende i koldt tempererede kystområder i Japan, Korea og Kina, men har for nylig også spredt sig til Frankrig, Storbritannien, Spanien, Italien, Argentina og Australien.

Undaria findes nu i store dele af det sydøstlige New Zealand og så langt nord som Auckland. Den spredes på to måder. Naturligt gennem de millioner af mikroskopiske sporer, som frigives af hver enkelt frugtbar plante, og ved at sætte sig fast på skibsskrog og havbrugsudstyr.

Undaria er en meget succesfuld og frugtbar art, hvilket gør den til en alvorlig invaderende art.

Udseende og biologiske træk

Undaria pinnatifida er en brunalge med brede, flade og ofte elastiske blade (lamina) med takkede eller bølgede kanter. Fruktbare bladesider kan udvikle små sporangier, hvor millioner af mikroskopiske sporer dannes. Planten har et lille holdfast (fæste) der sidder på sten eller menneskeskabte strukturer, og et stilklignende stipe, som fører til bladene.

Arten har en livscyklus med skifte mellem en større sporofyte (den synlige tang) og små gametofyter. Høj formeringsevne og spredningsevne gør arten særlig tilpasningsdygtig i nye områder.

Anvendelse som fødevare og tilberedning

Wakame er et almindeligt spiseligt tang i det østasiatiske køkken. Den kan købes tørret eller saltet og skal normalt blødlægges i vand før brug. Efter iblødsætning skylles den for at fjerne sand og overskydende salt. Typiske anvendelser:

  • Misosuppe og klare supper, hvor wakame tilsættes lige før servering.
  • Salater (fx japansk wakame-salat), ofte med sesam, soja og risvineddike.
  • Kogte retter og som fyld i ris- og nudelretter.
  • I Korea som miyeok, især i miyeok-suppe, der traditionelt serveres ved fødselsdage og efter fødsler.

Wakame har en mild, let salt og let sødlig umami-smag samt en blød tekstur efter iblødsætning eller kort opvarmning.

Næringsindhold og sundhed

Wakame er næringsrig og indeholder kostfibre, vitaminer (fx A, C, E og nogle B-vitaminer), mineraler (især jod, calcium, magnesium og jern) samt bioaktive forbindelser som fucoxanthin (en carotenoid med antioxidantvirkning). Fordele og forholdsregler:

  • Fordele: fiberindhold kan støtte fordøjelsen; mineraler og vitaminer bidrager til det ernæringsmæssige indhold.
  • Jod: tang indeholder ofte høje mængder jod. Det er godt for stofskiftet i moderate mængder, men for meget jod kan påvirke skjoldbruskkirtlens funktion — personer med skjoldbruskkirtelproblemer bør konsultere læge.
  • Forurening: Tang kan akkumulere tungmetaller og andre forurenende stoffer fra vandet. Køb fra pålidelige kilder og undgå at indtage store mængder fra ukendte/forurenede områder.

Høst og dyrkning

Wakame høstes både vildt og dyrkes kommercielt. Dyrkning foregår ofte ved at sætte sporebelagte snore eller reb i havet, hvor tangplanterne vokser hurtigt. Ved høst skal man sikre korrekt forarbejdning (rengøring, tørring eller saltning) for fødevaresikkerhed. I nogle områder har kommerciel dyrkning også økonomisk betydning som ingrediens i fødevarer og kosttilskud.

Invasiv udbredelse og økologiske konsekvenser

Siden introduktionen uden for sit naturlige udbredelsesområde har Undaria pinnatifida etableret sig i en række tempererede kystområder, hvor den kan sprede sig hurtigt. Som teksten nævner, blev den registreret i Wellington i 1987 og findes nu mange andre steder.

Konsekvenser af invasiv spredning kan omfatte:

  • Konkurrence med hjemmehørende tangarter om plads, lys og næringsstoffer.
  • Ændring af bundsamfund og habitater, fx påvirkning af muslinger, søstjerner og andre bundlevende arter.
  • Problemer for akvakultur ved, at undaria sætter sig fast på net, liner og installationsudstyr og dermed øger vedligeholdelsesomkostninger og tab.
  • Økonomiske konsekvenser for fiskeri, turisme og havbrugsbranchen i områder med stor udbredelse.

Spredningsveje og forebyggelse

Spredningen sker både naturligt via sporer og menneskeligt gennem:

  • Skibsskrog og undervandsdele, hvor tang fastsætter sig.
  • Ballastvand og transport af havbrugsudstyr eller levende akvakulturprodukter.
  • Flytning af garn, liner og andet udstyr uden korrekt afrensning.

Forebyggende tiltag inkluderer regelmæssig rengøring af skrog (hull cleaning), strengere ballastvandshåndtering, karantæne og afrensning af akvakulturudstyr samt overvågning og tidlig opsporing for at kunne reagere hurtigt.

Kontrol og management

Når arten først er etableret, er fuldstændig udryddelse ofte vanskelig. Effektive tiltag kan være:

  • Tidlig registrering og hurtig indsats i nye områder.
  • Fysisk fjernelse ved dykning på lokal skala (manuelt fjernarbejde), især ved spæde bestande.
  • Strengere rengøringsrutiner for kommercielt udstyr og skibe for at forhindre videre spredning.
  • Offentlig information og samarbejde mellem myndigheder, forskere og erhverv (fx havbrug og fiskeri).

Regulering og anbefalinger

Mange lande har indført biosecurity-regler for at begrænse introduktion og spredning af invasive marine arter. For forbrugere anbefales det at købe wakame fra pålidelige leverandører og følge vejledninger vedrørende tilberedning. Personer med sygdomme i skjoldbruskkirtlen eller som tager medicin relateret til jodindtag bør konsultere læge, før de spiser store mængder tang regelmæssigt.

Kort opsummering: Wakame (Undaria pinnatifida) er en populær spiselig tang med høj ernæringsmæssig værdi, men den er også en effektiv og udbredt invasiv art uden for sit oprindelige område. Både fødevareanvendelse og håndtering af spredningsveje kræver omtanke for at balancere ernæringsfordele med miljømæssige risici.

Wakame-salatZoom
Wakame-salat

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Wakame?


A: Wakame er en type tang.

Q: Hvor kommer den fra?


A: Wakame er hjemmehørende i koldt tempererede kystområder i Japan, Korea og Kina, men for nylig har den også spredt sig til Frankrig, Storbritannien, Spanien, Italien, Argentina og Australien.

Spørgsmål: Hvordan bruges det?


A: Den bruges ofte i misosuppe og salater. I Korea kaldes den miyeok og bruges i salater eller som hovedingrediens i miyeok-suppe. I Kina kaldes den qundaicai.

Spørgsmål: Er Wakame en invasiv art?


A: Ja, i New Zealand er Undaria pinnatifida (det videnskabelige navn for wakame) et meget alvorligt ukrudt og en af de 100 værste invasive arter i verden. Den blev første gang set i Wellington Harbour i 1987 og har siden spredt sig i store dele af det sydøstlige New Zealand og så langt nordpå som Auckland.

Spørgsmål: Hvordan er Wakame kommet til New Zealand?


A: Den kom sandsynligvis tilfældigt med skibe fra Asien i slutningen af 1980'erne via ballastvand.

Spørgsmål: Hvordan spredes Wakame?



Svar: Undaria spredes på to måder - naturligt gennem millioner af mikroskopiske sporer, der frigives af hver enkelt frugtbar plante, og ved at den fastgøres til skibsskrog og havbrugsudstyr.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3