Kanton (Schweiz) | Schweiz er opdelt i 26 forskellige områder kaldet kantoner
Schweiz er opdelt i 26 forskellige områder, der kaldes kantoner. En kanton svarer til en stat i USA.
Tidligere havde hver kanton sin egen hær og sine egne penge. Dette ændrede sig i 1848, da Schweiz afsluttede en borgerkrig og ændrede sig til den struktur, det har i dag.
Kantonerne Uri, Schwyz, Unterwalden (Nidwalden og Obwalden kaldes sammen Unterwalden) kaldes Urkantone. En Urkanton er en kanton, der har eksisteret siden Schweiz' grundlæggelse i 1291. Med tiden er andre kantoner kommet til Schweiz. Jura er den nyeste kanton i Schweiz siden 1978. I det år blev den splittet fra kantonen Bern efter nogle optøjer.
Kantonerne Basel-Stadt, Basel-Landschaft, Appenzell-Innerrhoden, Appenzell-Ausserrhoden, Obwalden og Nidwalden adskiller sig fra de andre på én måde. Af historiske årsager tæller deres stemmer anderledes ved de nationale valg. Ellers er de de samme som de andre.
I Schweiz er de enkelte kommuner og kantoner meget frie. Normalt findes der en schweizisk lov (på niveauet for hele forbundsstaten). Meget ofte står der heri generelle ting og står, at kantonerne skal følge denne regel. Kantonerne udarbejder derefter detaljerede regler, hver på den måde, som de finder passende. Nogle gange fører dette til mærkelige situationer. Der findes 26 forskellige skolesystemer.
Narkotikamisbrug er en forbundsforseelse. Straffen er normalt et til tre år, men kan også være en bøde. Problemet er: Selve forbruget (ikke handel eller gratis bortgivelse) er ikke strafbart. Også i lette tilfælde kan politiet sige, at der ikke vil blive givet nogen bøde. Dette har ført til, at denne lov anvendes forskelligt i de enkelte kantoner. I en kanton vil rygning af marihuana betyde en bøde, i en anden kanton kan det betyde en fængselsstraf.
Ordet for dette kaldes føderalisme. Det betyder, at hver kanton har sin egen regering. Så alle kantoner har deres egen forfatning. Forfatningen er den højeste lov i en stat.
Kantonerne i Schweiz
Liste og kort
Kantonerne er opført i den rækkefølge, der er angivet i den føderale forfatning.
| Flag | Abbr | Canton | Siden | Kapital | Befolkning1 | Område2 | Antal kommuner1 | Officielle sprog | |
|
| ZH | Zürich (Zürich) | 1351 | Zürich | 1,228,600 | 1,729 | 701 | 171 | |
|
| BE | Bern (Bern) | 1353 | Berne | 947,100 | 5,959 | 158 | 399 | |
|
| LU | Lucerne | 1332 | Lucerne | 350,600 | 1,493 | 233 | 107 | |
|
| UR | Uri | 1291 | Altdorf | 35,000 | 1,077 | 33 | 20 | |
|
| SZ | Schwyz | 1291 | Schwyz | 131,400 | 908 | 143 | 30 | |
|
| OW | Obwalden (Obwald) | 1291 | Sarnen | 32,700 | 491 | 66 | 7 | |
|
| NW | Nidwalden (Nidwald) | 1291 | Stans | 38,600 | 276 | 138 | 11 | |
|
| GL | 1352 | Glarus | 38,300 | 685 | 51 | 28 | ||
|
| ZG | Zug | 1352 | Zug | 100,900 | 239 | 416 | 11 | |
|
| FR | Fribourg | 1481 | Fribourg | 239,100 | 1,671 | 141 | 242 | |
|
| SO | Solothurn | 1481 | Solothurn | 245,500 | 791 | 308 | 126 | |
|
| BS | Basel-Stadt (Basel-by) | 1501 | Basel | 186,700 | 37 | 5,072 | 3 | |
|
| BL | Basel-Landschaft (Basel-Landskab) | 1501 | Liestal | 261,400 | 518 | 502 | 86 | |
|
| SH | Schaffhausen | 1501 | 73,400 | 298 | 246 | 34 | ||
|
| AR | Appenzell Ausserrhoden (ydre Rhodos) | 1513 | Herisau4 | 53,200 | 243 | 220 | 20 | |
|
| AI | Appenzell Innerrhoden (Indre Rhodos) | 1513 | Appenzell | 15,000 | 173 | 87 | 6 | |
|
| SG | St. Gallen (St. Gall) | 452,600 | 2,026 | 222 | 90 | |||
|
| GR | Graubünden (Graubünden) | Chur | 185,700 | 7,105 | 26 | 211 | ||
|
| AG | Aargau (Argovia) | 550,900 | 1,404 | 388 | 232 | |||
|
| TG | Thurgau (Thurgovia) | Frauenfeld | 228,200 | 991 | 229 | 80 | ||
|
| TI | Bellinzona | 311,900 | 2,812 | 110 | 244 | |||
|
| VD | Vaud | Lausanne | 626,200 | 3,212 | 188 | 382 | ||
|
| VS | 1815 | Sion | 278,200 | 5,224 | 53 | 160 | ||
|
| NE | Neuchâtel | 1815 | Neuchâtel | 166,500 | 803 | 206 | 62 | |
|
| GE | Genève | 1815 | 414,300 | 282 | 1,442 | 45 | ||
|
| JU | 1979 | Delémont | 69,100 | 838 | 82 | 83 | ||
|
| CH | Schweiz |
| 7,261,200 | 41,285 | 174 | 2,890 |
Bemærkninger: 1 Pr. 31. december 2001, National Statistics, 2km²,3 pr. km², baseret på befolkningstal 20004 regeringens og parlamentets hjemsted, retsmyndighederne har deres hjemsted i Trogen.
Forkortelserne på to bogstaver for de schweiziske kantoner er meget udbredt, f.eks. på nummerplader og i ISO 3166-2-koderne (med præfikset "CH-", f.eks. CH-SZ for kantonen Schwyz).
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er en kanton i Schweiz?
A: En kanton svarer til en delstat i USA, og der er 26 af dem i Schweiz.
Spørgsmål: Hvordan ændrede Schweiz' struktur sig i 1848?
A: I 1848 ændrede Schweiz efter en borgerkrig sin struktur, så hver kanton ikke længere havde sin egen hær eller sine egne penge.
Spørgsmål: Hvad er en urkanton?
A: En urkanton er en af de oprindelige kantoner, der har eksisteret siden Schweiz' grundlæggelse i 1291. Disse omfatter Uri, Schwyz og Unterwalden (Nidwalden og Obwalden tilsammen).
Spørgsmål: Hvornår blev Jura en ny kanton?
Svar: Jura blev en ny kanton i 1978, da den blev udskilt fra kantonen Bern efter nogle optøjer.
Spørgsmål: Hvordan adskiller visse schweiziske kantoner sig fra andre, når det gælder afstemning?
A: Af historiske årsager tæller stemmerne i Basel-Stadt, Basel-Landschaft, Appenzell-Innerrhoden, Appenzell-Ausserrhoden, Obwalden og Nidwalden anderledes end i de øvrige schweiziske kantoner ved nationale valg.
Spørgsmål: Hvor stor frihed har kommuner og kantoner i Schweiz?
A: Kommuner og kantoner har ret stor frihed, da der normalt kun er fastsat generelle regler i schweizisk lov på forbundsplan, mens de detaljerede regler fastsættes af hver enkelt kanton efter eget skøn.
Spørgsmål: Hvordan varierer straffen for stofmisbrug mellem de forskellige schweiziske kantoner?
A: Narkotikamisbrug betragtes som en forbrydelse på forbundsniveau, men straffen herfor kan variere meget mellem de forskellige kantoner, idet nogle udsteder bøder, mens andre kan udstede fængselsstraffe selv i lette tilfælde, afhængigt af hvor strengt de anvender denne lov.
