Kanton (Schweiz) | Schweiz er opdelt i 26 forskellige områder kaldet kantoner

Schweiz er opdelt i 26 forskellige områder, der kaldes kantoner. En kanton svarer til en stat i USA.

Tidligere havde hver kanton sin egen hær og sine egne penge. Dette ændrede sig i 1848, da Schweiz afsluttede en borgerkrig og ændrede sig til den struktur, det har i dag.

Kantonerne Uri, Schwyz, Unterwalden (Nidwalden og Obwalden kaldes sammen Unterwalden) kaldes Urkantone. En Urkanton er en kanton, der har eksisteret siden Schweiz' grundlæggelse i 1291. Med tiden er andre kantoner kommet til Schweiz. Jura er den nyeste kanton i Schweiz siden 1978. I det år blev den splittet fra kantonen Bern efter nogle optøjer.

Kantonerne Basel-Stadt, Basel-Landschaft, Appenzell-Innerrhoden, Appenzell-Ausserrhoden, Obwalden og Nidwalden adskiller sig fra de andre på én måde. Af historiske årsager tæller deres stemmer anderledes ved de nationale valg. Ellers er de de samme som de andre.

I Schweiz er de enkelte kommuner og kantoner meget frie. Normalt findes der en schweizisk lov (på niveauet for hele forbundsstaten). Meget ofte står der heri generelle ting og står, at kantonerne skal følge denne regel. Kantonerne udarbejder derefter detaljerede regler, hver på den måde, som de finder passende. Nogle gange fører dette til mærkelige situationer. Der findes 26 forskellige skolesystemer.

Narkotikamisbrug er en forbundsforseelse. Straffen er normalt et til tre år, men kan også være en bøde. Problemet er: Selve forbruget (ikke handel eller gratis bortgivelse) er ikke strafbart. Også i lette tilfælde kan politiet sige, at der ikke vil blive givet nogen bøde. Dette har ført til, at denne lov anvendes forskelligt i de enkelte kantoner. I en kanton vil rygning af marihuana betyde en bøde, i en anden kanton kan det betyde en fængselsstraf.

Ordet for dette kaldes føderalisme. Det betyder, at hver kanton har sin egen regering. Så alle kantoner har deres egen forfatning. Forfatningen er den højeste lov i en stat.


  Kantonerne i Schweiz  Zoom
Kantonerne i Schweiz  

Liste og kort

Kantonerne er opført i den rækkefølge, der er angivet i den føderale forfatning.

Flag

Abbr

Canton

Siden

Kapital

Befolkning1

Område2

Densitet3

Antal kommuner1

Officielle sprog

Canton of Zürich

ZH

Zürich (Zürich)

1351

Zürich

1,228,600

1,729

701

171

Tysk

Bern (canton)

BE

Bern (Bern)

1353

Berne

947,100

5,959

158

399

Tysk, fransk

Canton of Lucerne

LU

Lucerne

1332

Lucerne

350,600

1,493

233

107

Tysk

Canton of Uri

UR

Uri

1291

Altdorf

35,000

1,077

33

20

Tysk

Schwyz (canton)

SZ

Schwyz

1291

Schwyz

131,400

908

143

30

Tysk

Obwalden

OW

Obwalden (Obwald)

1291

Sarnen

32,700

491

66

7

Tysk

Nidwalden

NW

Nidwalden (Nidwald)

1291

Stans

38,600

276

138

11

Tysk

Canton of Glarus

GL

Glarus

1352

Glarus

38,300

685

51

28

Tysk

Canton of Zug

ZG

Zug

1352

Zug

100,900

239

416

11

Tysk

Canton of Fribourg

FR

Fribourg

1481

Fribourg

239,100

1,671

141

242

Fransk, tysk

Canton of Solothurn

SO

Solothurn

1481

Solothurn

245,500

791

308

126

Tysk

Basel-Stadt

BS

Basel-Stadt (Basel-by)

1501

Basel

186,700

37

5,072

3

Tysk

Basel-Landschaft

BL

Basel-Landschaft (Basel-Landskab)

1501

Liestal

261,400

518

502

86

Tysk

Canton of Schaffhausen

SH

Schaffhausen

1501

Schaffhausen

73,400

298

246

34

Tysk

Appenzell Ausserrhoden

AR

Appenzell Ausserrhoden (ydre Rhodos)

1513

Herisau4

53,200

243

220

20

Tysk

Appenzell Innerrhoden

AI

Appenzell Innerrhoden (Indre Rhodos)

1513

Appenzell

15,000

173

87

6

Tysk

Canton of St. Gallen

SG

St. Gallen (St. Gall)

1803

St. Gallen

452,600

2,026

222

90

Tysk

Graubünden

GR

Graubünden (Graubünden)

1803

Chur

185,700

7,105

26

211

Tysk, romersk, italiensk

Aargau

AG

Aargau (Argovia)

1803

Aarau

550,900

1,404

388

232

Tysk

Thurgau

TG

Thurgau (Thurgovia)

1803

Frauenfeld

228,200

991

229

80

Tysk

Ticino

TI

Ticino

1803

Bellinzona

311,900

2,812

110

244

Italiensk

Vaud

VD

Vaud

1803

Lausanne

626,200

3,212

188

382

Fransk

Valais

VS

Valais

1815

Sion

278,200

5,224

53

160

Fransk, tysk

Canton of Neuchâtel

NE

Neuchâtel

1815

Neuchâtel

166,500

803

206

62

Fransk

Canton of Geneva

GE

Genève

1815

Genève

414,300

282

1,442

45

Fransk

Canton of Jura

JU

Jura

1979

Delémont

69,100

838

82

83

Fransk

Switzerland

CH

Schweiz

 

Bern

7,261,200

41,285

174

2,890

Tysk, fransk, italiensk, romersk, tysk

Bemærkninger: 1 Pr. 31. december 2001, National Statistics, 2km²,3 pr. km², baseret på befolkningstal 20004 regeringens og parlamentets hjemsted, retsmyndighederne har deres hjemsted i Trogen.

Forkortelserne på to bogstaver for de schweiziske kantoner er meget udbredt, f.eks. på nummerplader og i ISO 3166-2-koderne (med præfikset "CH-", f.eks. CH-SZ for kantonen Schwyz).



 

Spørgsmål og svar

Sp: Hvad er en kanton i Schweiz?


A: En kanton svarer til en delstat i USA, og der er 26 af dem i Schweiz.

Spørgsmål: Hvordan ændrede Schweiz' struktur sig i 1848?


A: I 1848 ændrede Schweiz efter en borgerkrig sin struktur, så hver kanton ikke længere havde sin egen hær eller sine egne penge.

Spørgsmål: Hvad er en urkanton?


A: En urkanton er en af de oprindelige kantoner, der har eksisteret siden Schweiz' grundlæggelse i 1291. Disse omfatter Uri, Schwyz og Unterwalden (Nidwalden og Obwalden tilsammen).

Spørgsmål: Hvornår blev Jura en ny kanton?


Svar: Jura blev en ny kanton i 1978, da den blev udskilt fra kantonen Bern efter nogle optøjer.

Spørgsmål: Hvordan adskiller visse schweiziske kantoner sig fra andre, når det gælder afstemning?


A: Af historiske årsager tæller stemmerne i Basel-Stadt, Basel-Landschaft, Appenzell-Innerrhoden, Appenzell-Ausserrhoden, Obwalden og Nidwalden anderledes end i de øvrige schweiziske kantoner ved nationale valg.

Spørgsmål: Hvor stor frihed har kommuner og kantoner i Schweiz?


A: Kommuner og kantoner har ret stor frihed, da der normalt kun er fastsat generelle regler i schweizisk lov på forbundsplan, mens de detaljerede regler fastsættes af hver enkelt kanton efter eget skøn.

Spørgsmål: Hvordan varierer straffen for stofmisbrug mellem de forskellige schweiziske kantoner?



A: Narkotikamisbrug betragtes som en forbrydelse på forbundsniveau, men straffen herfor kan variere meget mellem de forskellige kantoner, idet nogle udsteder bøder, mens andre kan udstede fængselsstraffe selv i lette tilfælde, afhængigt af hvor strengt de anvender denne lov.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3