Valais

Geografi

Kantonen Valais ligger i den sydlige del af Schweiz. Mod syd ligger Italien og mod sydvest Frankrig. Mod nord ligger de schweiziske kantoner Vaud og Bern; mod øst ligger kantonerne Uri og Ticino.

Den brede, iskolde Rhônedal dominerer området. Der er mange sidedale ved siden af hoveddalen. I Mattertal-dalens hoved ligger Zermatt, en smuk turistby med udsigt til Matterhorn (4.478 m). Halvtreds af bjergene er mere end 4.000 m høje, hvoraf det højeste, Monte Rosa, når op på 4.638 m, og der er mange gletsjere.

Rhône afvander hoveddalen fra øst til vest op til Martigny i Schweiz og derefter i en ret vinkel mod nord til dens udmunding i Genevesøen. Efter den lille by Saint-Maurice hører flodens nordlige bredder til kantonen Vaud. Hoveddalen ligger mellem de Berner Alperne i nord og Pennine Alperne i syd. Kun omkring halvdelen af det samlede areal betragtes som produktivt.

Historie

Romerne kaldte området Vallis Poenina ("øvre Rhône-dal").

I 888 blev Valais en del af kongeriget Juran-Burgund.

Kong Rudolph III af Burgund gav området til biskoppen af Sion i 999 og gjorde ham til greve af Valais. Greve-biskopperne skulle forsvare deres område mod hertugerne af Savoyen.

i 1474 var slaget ved Planta, et sted i nærheden af hovedstaden Sion. Biskoppen af Sion og folket fra Sieben Zenden slog hertugen af Savoyen. Slaget ved Planta er en del af Burgund-krigen. Efter dette slag erobrede bisoferne området indtil Genevesøen.

Valais fulgte ikke den protestantiske reformation.

Den 12. marts 1529 blev Valais associeret medlem (Zugewandter Ort) af det schweiziske forbund.

I 1628 blev Valais en republik, République des Sept Dizains / Republik der Sieben Zenden, men biskoppen forblev ved magten, indtil Napoleons tropper invaderede Valais og oprettede République du Valais den 16. marts 1798, men den 1. maj 1798 blev Valais en del af den Helvetiske Republik og blev uafhængig igen i 1802 som den Rhodanske Republik.

I 1810 blev den rhodaniske republik en del af Frankrig og blev kaldt Simplon-departementet.

Valais blev uafhængig igen i 1813 og besluttede den 4. august 1815 at tilslutte sig det schweiziske forbund som en kanton (stat).

I 1845 sluttede Valais sig til den katolske separatistforening (Sonderbund), men kæmpede aldrig mod forbundstropperne, da andre medlemmer af foreningen begyndte at kæmpe i 1847.

Økonomi

Vinproduktion og turisme er nogle af de vigtigste erhverv i kantonen. Matterhorn ved Zermatt er en af de største turistattraktioner i de schweiziske bjerge, og det samme gælder søsterdalen umiddelbart øst for Saas Fee. Andre dele af bjergene i kantonen længere mod vest er også populære, f.eks. de mere fransktalende feriesteder nær Verbier og Evolene & Arolla-regionen. Feriestederne på nordsiden af Rhone-flodens hoveddal er populære, med udsigt mod syd mod Peninne-alperne og stadig en del af Berner Alpernes sydlige skråning, f.eks. det familieorienterede feriested Crans-Montana. Feriestederne i Goms-regionen er lidt mindre kendte, men får også opmærksomhed i sommerens vandresæson og vinterens skisæson.

Ud over turismen er landbruget stadig vigtigt, især kvægavl i bjergene og mælkeproduktion på sletterne. Vinindustrien i kantonen er den største i Schweiz. Der er også et stort antal frugtplantager i området, og der indsamles også safran her.

Den mest industrielle vestlige region i kantonen hedder Chablais. Området er meget vigtigt for økonomien. Der er mange fabrikker, hvoraf de vigtigste er Novartis' og Syngentas datterselskaber i Monthey. I byen Collombey ligger der et olieraffinaderi.

I nærheden af Visp ligger der et stort anlæg til fremstilling af aluminium. Andre metalprodukter og kemikalier fremstilles omkring Visp og Sierre.

På trods af den blomstrende turistindustri, den gode infrastruktur og de mange vinmarker er Valais stadig en af de fattigste af de schweiziske kantoner og ikke i nærheden af de rige bank- og finanskantoner. En stor del af kantonens jord og huse er nu ejet af udlændinge.

Transport

Der er en lille lufthavn i Sion, men de vigtigste transportmidler er jernbane og vej. Begge net er store og nyder godt af turismen. Mange af vejpassene er velkendte, f.eks. Grimselpasset. Verdens længste landtunnel, Lötschberg-basistunnelen, vil snart blive taget i brug, måske i slutningen af 2007, og forbinder byen Frutigen i kantonen Bern med byen Visp i kantonen Valais/Wallis via jernbane. Formålet er at fordele biltrafikken bedre i det meget naturskønne Kandertal og også at sikre hurtigere transport gennem de berniske alper fra det folkerige Mittelland i nord til den sydlige kanton Valais. Biler kan læsses på togene som gods.

Demografiske data

Valais er overvejende fransktalende. I den østlige del af kantonen Upper Valais tales derimod walliser-tysk. Den fransktalende befolkning udgør to tredjedele af befolkningen.

Befolkningen i kantonen er spredt ud over det meste af befolkningen. De største byer er hovedbyerne Sion (Sitten), Sierre og Brig. Der er ingen større byer i kantonen. Størstedelen af befolkningen er romersk-katolsk.

Byer og landsbyer

• Anzère
• Bluche
• Brig
• Sion
• Sierre
• Monthey
• Martigny
• Crans-Montana
• Leukerbad
• Saas-Fee
• Verbier
• Visp
• Zermatt

Byer

Følgende er kantonens byer, fordelt på distrikter.

Relaterede sider

• Sion, Schweiz - Hovedstad i kantonen.
• Fransk sprog
• Tysk sprog