Valais (Wallis): Schweizisk kanton ved Rhonedalen og Matterhorn
Valais (Wallis): Schweizisk kanton ved Rhonedalen med Matterhorn, verdensklasse ski, solrige vinmarker og storslåede alpeudsigter — oplev natur, kultur og eventyr.
Valais er en af de 26 kantoner i Schweiz i den sydvestlige del af landet.
Valais strækker sig langs Rhonedalen fra dens kilder i højlandet ned til Genevesøen. Dalen adskiller Pennine Alperne fra de Berner Alper og rummer nogle af Schweiz' højeste tinder. Kantonen er kendt for sit tørre, solrige klima i dalbunden og samtidig store mængder sne og nedbør på de højeste bjerge. Internationalt er Valais måske mest berømt for Matterhorn, men regionen har meget mere at byde på.
Geografi og natur
Valais omfatter en lang, smal dal og de stejle bjergsider på begge sider. Her ligger flere store gletsjere, herunder Aletschgletscher — den største gletsjer i Alperne — som er en del af et UNESCO-område. Højderne varierer fra omkring 400 meter ved Genevesøens bred til over 4.600 meter på de højest beliggende tinder. Store kunstige søer og reservoirer indgår i vandkraftudnyttelsen.
Klima og landbrug
I Rhône-dalen er klimaet relativt tørt og solrigt, hvilket gør området velegnet til vinproduktion. Vinmarker ligger i terrasser langs skråningerne, og Valais er et af Schweiz' vigtigste vinområder med druesorter som f.eks. Chasselas (lokalt kaldet Fendant), Petite Arvine og Humagne. Også frugtplantager og alpelt husdyrbrug er udbredt i lavere områder, mens højalpine enge bruges til sommergræsning.
Befolkning, sprog og byer
Valais har omkring 350.000 indbyggere (afhængigt af årstal). Kantonen er tosproget: den sydlige og vestlige del taler fransk, mens den nordøstlige del (Oberwallis) taler tysk (walliser-tysk dialekt). Hovedstaden er Sion (fransk: Sion, tysk: Sitten), kendt for sine historiske borge og kirker. Andre vigtige byer og turistcentre omfatter Sierre, Brig, Zermatt, Verbier, Crans-Montana og Martigny.
Økonomi og turisme
Turismen er en central del af økonomien i Valais. Om vinteren tiltrækker skisportssteder som Zermatt, Verbier og Crans-Montana skiløbere og snowboardere fra hele verden; om sommeren er regionen populær til vandring, klatring og mountainbike. Zermatt er desuden kendt som en bilfri by ved foden af Matterhorn. Ud over turisme er energi (især vandkraft via store anlæg som f.eks. Grande Dixence), vinproduktion og landbrug vigtige sektorer.
Transport og infrastruktur
Valais er godt forbundet med resten af Schweiz og nabolandene. Jernbaner og tunneller som Simplon-forbindelsen til Italien og Lötschberg-tunnelen giver hurtig nord-syd-transport. Veje og bjergpas forbinder dalene internt, og flere bjergbaner og svævebaner betjener skisportssteder og højere liggende landsbyer.
Kultur og seværdigheder
Ud over Matterhorn og alpin natur byder Valais på historiske byer, middelalderborge, kirker og museer. I Sion kan man besøge de velbevarede borge Valère og Tourbillon. Regionens madkultur omfatter lokale specialiteter som raclette og tørret kød samt et væld af lokale vine. Der afholdes desuden traditionelle folkefester og vinfestivaler gennem året.
Administration
Kantonen er opdelt i distrikter og kommuner som administrativt niveau. Valais har en kantonal regering og eget parlament, og kantonen fører ansvar for blandt andet uddannelse, sundhed og lokal infrastruktur inden for rammerne af den schweiziske føderation.
Alt i alt er Valais en kanton med stærk naturattraktion, rig kulturarv, en blanding af franske og tyske traditioner og en økonomi, der kombinerer turisme, landbrug og energiproduktion.
Geografi
Kantonen Valais ligger i den sydlige del af Schweiz. Mod syd ligger Italien og mod sydvest Frankrig. Mod nord ligger de schweiziske kantoner Vaud og Bern; mod øst ligger kantonerne Uri og Ticino.
Den brede, iskolde Rhônedal dominerer området. Der er mange sidedale ved siden af hoveddalen. I Mattertal-dalens hoved ligger Zermatt, en smuk turistby med udsigt til Matterhorn (4.478 m). Halvtreds af bjergene er mere end 4.000 m høje, hvoraf det højeste, Monte Rosa, når op på 4.638 m, og der er mange gletsjere.
Rhône afvander hoveddalen fra øst til vest op til Martigny i Schweiz og derefter i en ret vinkel mod nord til dens udmunding i Genevesøen. Efter den lille by Saint-Maurice hører flodens nordlige bredder til kantonen Vaud. Hoveddalen ligger mellem de Berner Alperne i nord og Pennine Alperne i syd. Kun omkring halvdelen af det samlede areal betragtes som produktivt.
Historie
Romerne kaldte området Vallis Poenina ("øvre Rhône-dal").
I 888 blev Valais en del af kongeriget Juran-Burgund.
Kong Rudolph III af Burgund gav området til biskoppen af Sion i 999 og gjorde ham til greve af Valais. Greve-biskopperne skulle forsvare deres område mod hertugerne af Savoyen.
i 1474 var slaget ved Planta, et sted i nærheden af hovedstaden Sion. Biskoppen af Sion og folket fra Sieben Zenden slog hertugen af Savoyen. Slaget ved Planta er en del af Burgund-krigen. Efter dette slag erobrede bisoferne området indtil Genevesøen.
Valais fulgte ikke den protestantiske reformation.
Den 12. marts 1529 blev Valais associeret medlem (Zugewandter Ort) af det schweiziske forbund.
I 1628 blev Valais en republik, République des Sept Dizains / Republik der Sieben Zenden, men biskoppen forblev ved magten, indtil Napoleons tropper invaderede Valais og oprettede République du Valais den 16. marts 1798, men den 1. maj 1798 blev Valais en del af den Helvetiske Republik og blev uafhængig igen i 1802 som den Rhodanske Republik.
I 1810 blev den rhodaniske republik en del af Frankrig og blev kaldt Simplon-departementet.
Valais blev uafhængig igen i 1813 og besluttede den 4. august 1815 at tilslutte sig det schweiziske forbund som en kanton (stat).
I 1845 sluttede Valais sig til den katolske separatistforening (Sonderbund), men kæmpede aldrig mod forbundstropperne, da andre medlemmer af foreningen begyndte at kæmpe i 1847.
Økonomi
Vinproduktion og turisme er nogle af de vigtigste erhverv i kantonen. Matterhorn ved Zermatt er en af de største turistattraktioner i de schweiziske bjerge, og det samme gælder søsterdalen umiddelbart øst for Saas Fee. Andre dele af bjergene i kantonen længere mod vest er også populære, f.eks. de mere fransktalende feriesteder nær Verbier og Evolene & Arolla-regionen. Feriestederne på nordsiden af Rhone-flodens hoveddal er populære, med udsigt mod syd mod Peninne-alperne og stadig en del af Berner Alpernes sydlige skråning, f.eks. det familieorienterede feriested Crans-Montana. Feriestederne i Goms-regionen er lidt mindre kendte, men får også opmærksomhed i sommerens vandresæson og vinterens skisæson.
Ud over turismen er landbruget stadig vigtigt, især kvægavl i bjergene og mælkeproduktion på sletterne. Vinindustrien i kantonen er den største i Schweiz. Der er også et stort antal frugtplantager i området, og der indsamles også safran her.
Den mest industrielle vestlige region i kantonen hedder Chablais. Området er meget vigtigt for økonomien. Der er mange fabrikker, hvoraf de vigtigste er Novartis' og Syngentas datterselskaber i Monthey. I byen Collombey ligger der et olieraffinaderi.
I nærheden af Visp ligger der et stort anlæg til fremstilling af aluminium. Andre metalprodukter og kemikalier fremstilles omkring Visp og Sierre.
På trods af den blomstrende turistindustri, den gode infrastruktur og de mange vinmarker er Valais stadig en af de fattigste af de schweiziske kantoner og ikke i nærheden af de rige bank- og finanskantoner. En stor del af kantonens jord og huse er nu ejet af udlændinge.
Transport
Der er en lille lufthavn i Sion, men de vigtigste transportmidler er jernbane og vej. Begge net er store og nyder godt af turismen. Mange af vejpassene er velkendte, f.eks. Grimselpasset. Verdens længste landtunnel, Lötschberg-basistunnelen, vil snart blive taget i brug, måske i slutningen af 2007, og forbinder byen Frutigen i kantonen Bern med byen Visp i kantonen Valais/Wallis via jernbane. Formålet er at fordele biltrafikken bedre i det meget naturskønne Kandertal og også at sikre hurtigere transport gennem de berniske alper fra det folkerige Mittelland i nord til den sydlige kanton Valais. Biler kan læsses på togene som gods.
Demografiske data
Valais er overvejende fransktalende. I den østlige del af kantonen Upper Valais tales derimod walliser-tysk. Den fransktalende befolkning udgør to tredjedele af befolkningen.
Befolkningen i kantonen er spredt ud over det meste af befolkningen. De største byer er hovedbyerne Sion (Sitten), Sierre og Brig. Der er ingen større byer i kantonen. Størstedelen af befolkningen er romersk-katolsk.
Byer og landsbyer
- Anzère
- Bluche
- Brig
- Sion
- Sierre
- Monthey
- Martigny
- Crans-Montana
- Leukerbad
- Saas-Fee
- Verbier
- Visp
- Zermatt
Byer
Følgende er kantonens byer, fordelt på distrikter.
Brig
Conthey
Entremont
Goms
Hérens
| Leuk
Martigny
Monthey
Raron
| Saint-Maurice
Sierre
Sion
Visp
|
Relaterede sider
- Sion, Schweiz - Hovedstad i kantonen.
- Fransk sprog
- Tysk sprog
Søge