Søvn: Definition, funktion og betydning for sundhed

Søvn: Lær hvorfor søvn er vital for krop og hjerne — funktioner, sundhedsfordele, konsekvenser af søvnmangel og tips til bedre nattesøvn.

Forfatter: Leandro Alegsa

17-12-2025 22:39

Søvn er en biologisk tilstand af hvile, som forekommer hos dyr, herunder mennesker. Når dyr sover, er de i en tilstand med nedsat bevidsthed, og de fleste af de muskler, som dyrene normalt kan kontrollere, er delvist inaktive. Dyr, der sover, reagerer ikke på stimuli lige så hurtigt som dyr, der er vågne, men de kan normalt lettere vækkes fra søvn end fra dvale eller koma. Alle pattedyr og fugle — og mange krybdyr, padder og fisk — sover. Hos mennesker, andre pattedyr og de fleste andre dyr, der er blevet undersøgt, er regelmæssig søvn afgørende for overlevelsen.

Hvorfor sover vi?

Ligesom vand og mad er søvn afgørende for menneskers sundhed og velvære. Søvn hjælper kroppen og hjernen med at hvile, reparere og forberede sig til næste dag. Mange daglige funktioner — opmærksomhed, indlæring, problemløsning, følelsesmæssig regulering og immunforsvar — er afhængige af tilstrækkelig og god søvn. Ved søvnmangel svækkes evnen til at huske oplysninger, humøret forandres, og risikoen for både kort- og langsigtede helbredsproblemer stiger.

Kroppen bruger søvn til flere vigtige opgaver, herunder:

Immunforsvar: Immunsystemet frigiver cytokiner under søvn, som hjælper med at bekæmpe infektion og betændelse. Utilstrækkelig søvn kan reducere mængden af disse vigtige stoffer og øge modtageligheden for sygdom.
Hukommelse og læring: Søvn spiller en central rolle i konsolidering af hukommelse — korttidserindringer omdannes og integreres i langtidshukommelsen under søvn.
Vækst og reparation: Under søvn sker frigivelse af hormoner, fx væksthormon, som hjælper med muskelreparation og vævsgenopbygning.
Metabolisme og appetit: Søvnmangel forstyrrer hormoner, der regulerer sult og mæthed (fx leptin og ghrelin), og øger dermed risikoen for vægtøgning og metaboliske sygdomme.

Søvnens faser

Søvn består af to hovedtyper: NREM (non-rapid eye movement) og REM (rapid eye movement). NREM opdeles i flere stadier fra let til dyb søvn. Dybe NREM-stadier er vigtige for restitution og fysisk reparation, mens REM-søvnen er forbundet med drømme og har stor betydning for følelsesmæssig bearbejdning og hukommelseskonsolidering. En normal nattesøvn veksler mellem disse stadier i cyklusser af omkring 90 minutter.

Konsekvenser ved manglende søvn

Søvnmangel kan have både akutte og kroniske konsekvenser:

Kognitive problemer: nedsat opmærksomhed, langsommere reaktionstid, svækket problemløsning og hukommelse.
Følelsesmæssige ændringer: irritabilitet, angst og øget risiko for depression.
Fysiske helbredsrisici: øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes type 2 og vægtøgning.
Sikkerhedsrisici: øget risiko for ulykker i trafikken og på arbejdet pga. træthed og nedsat årvågenhed.
I ekstreme tilfælde bruges langvarig søvndeprivation som tortur, hvilket understreger hvor vital søvn er for både krop og sind.

Søvnbehov gennem livet

Søvnbehov varierer med alder. Generelle anbefalinger:

Nyfødte (0–3 måneder): 14–17 timer/døgn
Spædbørn (4–11 måneder): 12–15 timer
Småbørn (1–2 år): 11–14 timer
Førskolebørn (3–5 år): 10–13 timer
Børn i skolealderen (6–13 år): 9–11 timer
Teenagere (14–17 år): 8–10 timer
Voksne (18–64 år): 7–9 timer
Ældre (65+ år): 7–8 timer

Almindelige søvnforstyrrelser

Nogle af de hyppigste problemer, der kan forstyrre søvnen, er:

Insomni: vanskeligheder med at falde i søvn eller forblive i søvn.
Søvnapnø: gentagne pauser i vejrtrækningen under søvn, som kan føre til dagtræthed og øget sygdomsrisiko.
Restless legs-syndrom: ubehag i benene, der gør det svært at falde i søvn.
Narkolepsi: pludselige søvnanfald i løbet af dagen og katapleksi hos nogle.

Ved vedvarende søvnproblemer bør man søge læge eller en søvnspecialist. Diagnostiske metoder omfatter polysomnografi (søvnundersøgelse) og aktigrafi (bevægelsesmåling).

Siesta og lure

En person sover typisk om natten, men mange tager også korte hvil i løbet af dagen. En kort lur på 15–30 minutter kan øge vågenhed og præstation uden at forstyrre nattesøvnen. Længere lure (fx 30–60 minutter) kan give søvnig følelse, da man kan blive vækket midt i dyb søvn.

I nogle lande, især hvor vejret er varmt, er der tradition for at tage en lur lige efter middag eller tidligt på eftermiddagen. Denne tradition kaldes siesta og er mest udbredt i Spanien og Latinamerika. I visse områder lukker butikker og tjenester midlertidigt, mens ejere eller ansatte holder siesta.

Sådan forbedrer du din søvn (søvnhygiejne)

Hold fast rutine: stå op og gå i seng på samme tid hver dag — også i weekenden.
Skab et mørkt, køligt og stille soveværelse.
Undgå koffein, nikotin og store måltider tæt på sengetid.
Begræns skærmtid før sengetid; blåt lys kan hæmme melatoninproduktionen.
Vær fysisk aktiv i løbet af dagen, men undgå hård træning lige før sengetid.
Brug korte lure med omtanke (15–30 minutter) for at øge energi uden at forstyrre natten.
Hvis du ikke kan sove, stå op og lav en rolig aktivitet indtil du føler dig søvnig.

Forskning og teorier

Formålet med søvn er ikke fuldt ud kendt, og det forskes intensivt i forskellige funktioner. Teorier om søvnens funktion inkluderer energibesparelse, restitution af kroppen, synaptisk homeostase (justering af hjernens netværk efter vågentid) og hukommelseskonsolidering. Selvom detaljer stadig diskuteres, er det klart, at søvn er nødvendig for de fleste dyr for at fungere optimalt og overleve.

Hvornår skal du søge hjælp?

Søg læge eller søvnspecialist hvis du oplever:

Vedvarende problemer med at falde i søvn eller forblive i søvn.
Hyppig, uventet dagstræthed eller søvnanfald.
Høje snorkelyde efterfulgt af stilhed — kan indikere søvnapnø.
Signifikant nedsat livskvalitet pga. søvnproblemer.

Søvn er en grundlæggende biologisk funktion med stor betydning for fysisk og mental sundhed. Ved at forstå søvnens mekanismer og følge gode søvnvaner kan de fleste forbedre deres søvnkvalitet og dermed deres generelle trivsel.

Søvn er forbundet med en tilstand af muskelafspænding og begrænset opfattelse af omgivelsesstimuli.

Ord

Ordet "søvn" stammer fra de gamle oldgermanske verber for søvn. På old- og middelhøjtysk hed det "SLAF". Ordets oprindelige betydning var "at slappe", hvilket var beslægtet med ordet for "slap" (ikke hård eller fast).

Mange ord, der er relateret til "søvn", har dog meget forskellige betydninger. F.eks. blev "søvn" også brugt til at betyde død, så at "at lægge et dyr i søvn" betød at dræbe dyret uden smerte. "Sove med nogen" kan også have en seksuel betydning.

Hvad søvn er til for

Generelt er årsagen til søvn, at hjernen har arbejde at udføre under søvnen. Detaljerne er ikke helt klarlagt, men det er vigtigt at få nok søvn, for at kroppen og hjernen kan være sunde og fungere korrekt. Normalt sover dyr (og mennesker) med jævne mellemrum, f.eks. en gang om dagen. Visse dyr sender signaler til de andre om, at de snart vil gå i seng. Gabning er et sådant signal.

Både mennesker og mange dyr sover ca. en gang om dagen. Nogle dyr, som f.eks. katte, sover mange gange om dagen i korte perioder.

Når folk sover, har de ofte drømme. Det gør nogle dyr sikkert også.

Det er ikke kun mennesker, der sover, men også alle pattedyr og fugle og de fleste fisk, krybdyr og andre dyr.

Korte søvnfaser[ændre | ændre kilde]

Der er 4 faser under søvnen:

Trin 1: Den letteste søvn i NREM-søvnen (Non-Rapid Eye Movement), som er processen med at falde i søvn.
Fase 2: Den første opklarede fase af NREM-søvnen; begyndelsen af søvntilstanden, herunder regelmæssig vejrtrækning og hjertefrekvens, faldende kropstemperatur og afbrydelse af forbindelsen med omgivelserne.
Fase 3: Dyb NREM-søvn, som omfatter deltabølger eller langsomme bølger. Det er vanskeligt at vække en person i denne fase, da vedkommende befinder sig i dyb søvn. Almindelige forstyrrelser, der opstår i denne fase, er søvngængeri og snak.
Fase 4: Drømmestadiet, og hjernebølgerne er mere kraftige med hurtige øjenbevægelser. Opvågninger er mere almindelige i REM-søvn (Rapid Eye Movement) end i NREM-søvn.

Mens mennesker sover, er REM- og NREM-søvnmønstre de søvnmønstre, der hjælper med langtidshukommelse, hukommelse, proceduremæssig hukommelse og kreativ tænkning.

Forskellige typer af søvn

REM-søvn

Hos pattedyr og fugle kan søvn opdeles i to kategorier. I den ene af dem bevæger øjnene sig hurtigt. Det kaldes REM-søvn (fra rapid eye movement). De fleste drømme finder sted i denne fase, ligesom energien fra hjernen til kroppen skrider fremad, kroppen bliver afslappet, og øjnene farer frem og tilbage under søvnen. Denne fase er med til at forberede en med vitalitet til at præstere den næste dag. REM-søvn forekommer normalt med mellemrum i løbet af natten, og perioderne med REM-søvn øges i længde i anden halvdel af natten. Den opstår ofte 90 minutter efter, at man er faldet i søvn, og fortsætter med at forekomme hvert 90. minut. REM-søvn blev først opdaget i 1952-53.

REM-søvn findes hos pattedyr og sangfugle, men er "dårligt etableret" hos krybdyr og fisk. En undersøgelse tyder på det:

"Denne bemærkelsesværdige lighed mellem karakteristika kan være et resultat af en konvergent udvikling hos pattedyr og sangfugle".

NREM-søvn

Den anden kategori, hvor denne øjenbevægelse ikke finder sted, kaldes NREM-søvn (Non-REM sleep). Normalt forekommer drømme ikke i denne periode. Der er tre eller fire stadier af NREM-søvn. Trin I er knap nok søvn, eller døsende. Trin II er også let søvn. Normalt tilbringer voksne mennesker omkring halvdelen af den tid, de sover, i let søvn. Stadie III og IV kaldes dyb søvn. Dyb søvn er nødvendig for vækst og helbredelse. Det kan være ret vanskeligt at vække en person, der befinder sig i fase III eller IV-søvn. Nogle gange kombineres stadie III og IV og kaldes stadie III.

Voksne mennesker sover normalt i cyklusser på 90 til 110 minutter hver. Nattens søvn kan bestå af 4 eller 5 af disse cyklusser. Hver cyklus omfatter i denne rækkefølge: fase I, fase II, fase III (IV) og REM-søvn.

At få nok søvn

Personer, der får mindre end 8 timers søvn om natten, har tendens til at klage mere og føle sig meget trætte i løbet af dagen. Det er ekstremt vigtigt at få den rette mængde søvn, da det kan påvirke ens krop og øge risikoen for alvorlige helbredsproblemer. For hver alder er der forskellige mængder søvn, der anbefales:

- Småbørn (4 til 12 måneder): 12 til 16 timer (med lure)

- Småbørn (1-2 år): 11 til 14 timer (med lure)

- Børn i førskolealderen (3-5 år): 10 til 13 timer (med lure)

- Skoleelever (6 til 12 år): 9 til 12 timer

- Teenagere (13-18 år): 8 til 10 timer

- Voksne (inklusive ældre): 7 til 9 timer

Både tidspunktet for og mængden af søvn er vigtigt. Begge dele er forskellige for forskellige mennesker. Nogle voksne sover bedst fra kl. 22.00 til 05.00 eller 06.00 eller 07.00. Nogle sover bedst fra midnat til klokken syv eller otte. Disse variationer er normale.

Hvor meget søvn der er nok, afhænger også af alderen. Børn har brug for mere søvn end voksne. Nyfødte babyer sover ca. 18 timer om dagen. Små babyer sover mange gange om dagen; menneskebørn udvikler ikke cirkadiske rytmer, før de er 3-4 måneder gamle. Når de er 1 år gamle, sover de ca. 14 timer.

En niårig bør sove ca. 9-10 timer om dagen, og teenagere har også brug for så meget søvn. Voksne, der sover mindre end ca. 8 timer om dagen, klarer sig dårligere end de voksne, der sover så længe.

Dårlige vaner[ændre | ændre kilde]

Dårlige vaner kan påvirke ens søvnplan på mange måder, uden at man lægger mærke til det. Nogle få vaner, der er meget almindelige og ødelægger søvnen, er:

At være for mæt/overspise, da fordøjelsessystemet ikke vil arbejde for at fordøje de forarbejdede fødevarer
At sidde foran et tv hjælper dig ikke til at falde i søvn på grund af den kraftige lyskilde, der produceres.
Drik for meget, da det vil få dig til at bruge badeværelset flere gange i løbet af natten
Det er svært at gå på en telefon eller spille et videospil, fordi det kunstige lys fra skærmen simulerer sindet og kroppen.
Ikke at have en sengerutine
Enhver form for smerte som ryg-, led- eller tandsmerter kan gøre, at du lider af søvnbesvær, og du bør nok få det undersøgt.
Hvis du har kolde fødder, kan det også påvirke den, og derfor bør du have noget på for at holde dig varm.
Undgå for enhver pris koffein, hvilket vil resultere i "all-nighters"
Stress kan få hjernen til at holde sig aktiv ved at tænke på alle de ting, man har i hovedet
Snorken kan gøre det svært at sove, fordi du ikke har ro og ikke kan falde i søvn igen

Søvnproblemer

En god nats søvn er ekstremt vigtig for livskvaliteten. Folk kan have problemer med at falde i søvn, holde sig i søvn eller få nok søvn. Dette betyder normalt, at de er for søvnige om dagen.

Der er mange ting, der har indflydelse på søvnen. Også nogle stoffer, kaldet stimulanser - kaffe er et eksempel - kan forårsage dårlig søvn. Når folk lige har spist noget, har kroppen travlt med at fordøje det, de har spist. Dette kan også forårsage dårlig søvn. Bekymringer og stress kan forårsage dårlig søvn.

Der er mange sygdomme, der forårsager dårlig søvn. Feber kan føre til dårlige drømme. Dårlig søvn kan være en bivirkning af visse lægemidler.

Søvnforstyrrelser har direkte indflydelse på, hvordan en person sover. Eksempler på søvnforstyrrelser er narkolepsi, søvnapnø og søvnforstyrrelser i den cirkadiske rytme.

De 4 mest almindelige søvnforstyrrelser er:

- Søvnløshed, som består af problemer med at falde i søvn om natten, ingen energi, vågner ofte midt om natten, vågner tidligere end planlagt og ændrer humøradfærd.

- Søvnapnø, som skyldes manglende vejrtrækning i flere sekunder, hvilket resulterer i, at hjernen vågner og tvinger en respiratorisk effekt til at trække vejret hårdere. Som følge af de mange forekomster i løbet af natten kan kroppen ikke falde i søvn igen, hvilket fører til træthed.

- Restless Leg Syndrome er et behov for at bevæge benet, mens man hviler. Når man har trang til at bevæge fødderne om natten, kan det påvirke evnen til at falde og holde sig i søvn.

- Narkolepsi, manglende evne til at kontrollere hjernens søvn/vågne cyklus, hvilket fører til søvnighed om dagen og til at falde i søvn på uventede tidspunkter.

Søvnspecialister - læger med speciale i søvnproblemer - foreslår ofte en bedre søvnhygiejne til personer med søvnproblemer. Søvnhygiejne betyder ting, som folk kan prøve, f.eks:

at falde hurtigt og tidligt i søvn
undgå ekstreme følelser i timerne før du skal sove
at forsøge at stå op på samme tid hver dag (at holde sig til en rutine)
at sove på et køligt, roligt og meget mørkt sted med den rigtige madras, belysning, tæppe, pude og temperatur.
undgå skarpt lys den sidste time før sengetid. Spis aftensmaden mindst 3 timer før sengetid, så fordøjelsessystemet har tid til at nedbryde den.
at undgå et stort måltid lige før sengetid
at få tilstrækkelig motion hver dag
sove i forskellige stillinger. Undgå dog at sove på maven, da det begynder at udjævne rygsøjlens kurve, hvilket kan føre til alvorlige lændesmerter.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er søvn?

Svar: Søvn er en hviletilstand, hvor dyr, herunder mennesker, bliver bevidstløse og afslappede. I denne periode reagerer de ikke så hurtigt (hvis overhovedet), som de ville gøre, hvis de var vågne.

Spørgsmål: Hvorfor er søvn vigtig for menneskers sundhed og velvære?

Svar: Søvn er ekstremt vigtig for menneskers sundhed og velvære, fordi den giver kroppen mulighed for at blive forberedt på den næste dag. Hverdagens aktiviteter, ens udseende, og hvordan man udtrykker sig, afhænger alle af, om man får nok søvn. Hvis man ikke får nok søvn, kan man få svært ved at huske oplysninger, og det kan ændre ens humør, energi, helbred, fokus og en række andre virkninger. Det kan endda bruges som tortur. Derudover frigiver immunsystemet forbindelser kendt som cytokiner, som bruges til at bekæmpe inflammation og infektion; hvis en person ikke får nok søvn, vil vedkommende ikke have nok cytokiner til at beskytte sig mod at blive syg. Kroppen har måske heller ikke tid til at fuldføre hukommelsesindsamling, muskelreparation eller frigive hormoner, der regulerer vækst og appetit.

Spørgsmål: Hvad sker der under siestaen?

Svar: Siesta er en tradition i nogle lande (især hvor vejret er varmt), hvor folk tager en lur lige efter middag eller tidligt på eftermiddagen, mens butikker og tjenester lukker, mens deres ejere/ansatte holder siesta.

Spørgsmål: Hvor længe skal en lur vare?

A: En lur bør vare mellem 15-30 minutter for at give en god hvile; længere lure på 30-60 minutter vil resultere i, at man føler sig sløv og mindre opmærksom.

Søge