Narkolepsi: Hvad er det? Typer, symptomer, årsager og behandling
Narkolepsi: Lær om typer, symptomer, årsager og behandling — genkend katapleksi, få klar vejledning til diagnose, behandling og hverdagshåndtering.
Narkolepsi er en søvnforstyrrelse. Den opstår, når nervesystemet ikke fungerer korrekt. Personer med narkolepsi har en tendens til at falde i søvn om dagen, selv om de ikke ønsker det. Meget ofte sover de ikke godt om natten, og om dagen falder de ukontrolleret i søvn. Der findes to forskellige former. Den klassiske (mest almindelige) form er den med muskelsvigt (kaldet katapleksi). Der findes også en mindre almindelig form uden katapleksi.
Narkolepsi påvirker den måde, nerverne fungerer på. Det er ikke en psykisk sygdom eller forårsaget af psykologiske problemer. Det anslås, at mellem 25 og 50 personer pr. 100.000 lider af narkolepsi. Der rapporteres kun om meget få tilfælde.
Den første beskrivelse blev givet i 1877. Jean-Baptiste Gélineau, en militærlæge, brugte først navnet narkolepsi i 1880.
I visse lande må personer med narkolepsi ikke køre bil.
Typer af narkolepsi
Man deler ofte narkolepsi i to hovedtyper:
- Type 1 (narkolepsi med katapleksi): Karakteriseret ved dagligdags søvnighed og perioder med pludselig muskelsvaghed (katapleksi). Mange med type 1 har lave niveauer af hypocretin (også kaldet orexin) i cerebrospinalvæsken.
- Type 2 (narkolepsi uden katapleksi): Har fremtrædende døsighed, men ingen katapleksi og som regel normale hypocretin-niveauer. Symptomer kan være mindre typiske og kræver ofte grundigere udredning.
Almindelige symptomer
Symptomer kan variere, men de hyppigste er:
- Overdreven søvnighed om dagen – stærk trang til at sove, som ikke forsvinder ved normal nattesøvn.
- Katapleksi – pludselig, kortvarig tab af muskelkraft udløst af følelser (grin, overraskelse osv.).
- Søvnparalyse – midlertidig manglende evne til at bevæge sig ved indsovning eller opvågning.
- Hypnagogiske eller hypnopompe hallucinationer – livagtige sanseoplevelser ved indsovning eller opvågning.
- Fragmenteret natlig søvn – hyppige opvågninger og dårlig kvalitet af nattesøvn.
- Automatiske handlinger – fortsat udførelse af rutineopgaver uden fuld bevidsthed.
Årsager og risikofaktorer
Nøjagtig årsag kendes ikke fuldt ud, men væsentlige fund inkluderer:
- Tab af hypocretin-producerende neuroner i hypothalamus er centralt ved type 1. Hypocretin (orexin) er et stof, der hjælper med at regulere vågenhed og søvn.
- Autoimmun mekanisme mistænkes ofte — kroppens immunsystem kan ødelægge hypocretin-neuroner hos disponerede personer.
- Genetisk disposition — visse HLA-typer, især HLA DQB1*06:02, er associeret med øget risiko.
- Miljøudløsere såsom infektioner eller sjældent vaccinationer er blevet sat i forbindelse med debut i nogle tilfælde.
- Aldersfordeling: Debut ses ofte i ungdomsårene eller omkring 30-årsalderen, men kan opstå i alle aldre.
Diagnose
Diagnosen stilles typisk af en speciallæge i søvnmedicin eller neurologi efter:
- Grundig sygehistorie og søvndagbog/aktivitetsmålinger.
- Epworth Sleepiness Scale eller andre standardiserede spørgeskemaer til at måle søvnighed.
- Nattlig polysomnografi (PSG) for at udelukke andre søvnforstyrrelser (apnø, bevægelsesforstyrrelser).
- Multiple Sleep Latency Test (MSLT) dagen efter PSG, som måler hvor hurtigt en person falder i søvn og tid til REM-søvn.
- Undersøgelse af cerebrospinalvæske (CSF) for hypocretin-1 kan bekræfte type 1 i tvivlstilfælde.
Behandling og håndtering
Der findes ingen kur, men symptomer kan ofte kontrolleres med kombination af medicin og livsstilsændringer:
- Livsstilsændringer: regelmæssige, korte planlagte lure om dagen, god søvnhygiejne, undgå alkohol og tungt måltid før kørsel eller arbejde, struktur i daglige aktiviteter og justering af arbejds-/skema.
- Vågenhedsbevarende medicin: modafinil eller armodafinil, methylphenidat eller amfetaminlignende stimulanser kan reducere daglig søvnighed.
- Sodium oxybate (natriumoxybat) er effektivt mod både overdreven søvnighed og katapleksi hos mange patienter, men kræver særlig opfølgning pga. bivirkninger og bivirkningsstyring.
- Antidepressiva: visse SSRI, SNRI eller tricykliske antidepressiva kan reducere kataplektiske anfald ved at påvirke REM-søvn.
- Pitolisant (en histamin H3-receptorantagonist/inverse agonist) er et nyere alternativ, der kan forbedre vågenhed og mindske katapleksi hos nogle patienter.
Behandlingen tilpasses individuelt, og bivirkninger og interaktioner skal diskuteres med lægen.
Sikkerhed, arbejde og kørsel
Narkolepsi kan påvirke sikkerheden ved arbejde, maskinbetjening og bilkørsel. Mange lande har regler for kørsel ved narkolepsi; i nogle tilfælde kræves stabil behandling og dokumenteret symptomkontrol for at få lov til at køre. Det er vigtigt at drøfte kørsel og arbejdsforhold med lægen og følge lokale lovkrav og anbefalinger.
Prognose og støtte
Narkolepsi er en kronisk tilstand, men mange lever et godt og aktivt liv med korrekt behandling og støtte. Patientuddannelse, psykosocial rådgivning, opmærksomhed på søvnsikkerhed og netværk med patientforeninger kan være vigtige elementer i håndteringen.
Hvornår skal man søge læge?
Søg læge, hvis du oplever vedvarende og uhåndterlig søvnighed om dagen, pludselig muskelsvaghed ved følelser, hyppige hallucinationer i forbindelse med søvn eller søvnparalyse. Tidlig udredning kan forbedre funktion og livskvalitet.
En narkoleptisk teenager venter på, at kataplexi skal gå over
Symptomer
Ting, som personer med narkolepsi kan opleve:
- Overdreven døgnsøvnighed: Det er meget træt i løbet af dagen, selv efter en hel nat med søvn. Dette er det mest almindelige symptom på narkolepsi.
- Kataplexi: Pludselig svigter en muskel. Det kan være alt fra en let svaghed og problemer med at tale tydeligt til fuldstændig kollaps.
- Søvnparalyse: Når man vågner op, er man lammet (ude af stand til at bevæge sig) i et vist tidsrum. Lammelsen forsvinder til sidst.
- Hallucinationer, mens du falder i søvn eller vågner.
- Automatisk adfærd: Folk fortsætter med at gøre ting, mens de sover. Senere kan de ikke huske det.
Hallucinationer, søvnparalyse og automatisk adfærd kan også forekomme hos personer, der ikke er narkoleptikere. Dette sker som regel, når folk er meget trætte og ikke har sovet i lang tid.
Årsager
Nogle forskere mener, at narkolepsi skyldes mangel på hypokretin. Hypokretin er et kemisk stof i hjernen, som vækker folk og regulerer søvnen. Man ved dog endnu ikke med sikkerhed, hvad der forårsager det. En hel del af de syge har også et andet familiemedlem med sygdommen. Det kan tyde på, at noget af det, der forårsager sygdommen, kan gå fra forældrene til børnene via generne.
Behandlinger
Der findes visse lægemidler, som kan behandle virkningerne af narkolepsi. De kan ikke behandle årsagen, da den er ukendt. Generelt er disse lægemidler særlige former for stimulanser. Almindelige stimulanser, som f.eks. kaffe, hjælper normalt ikke. Nogle behandlingsstrategier er ikke afhængige af lægemidler:
- Tilpasning af adfærden for at undgå situationer, der udløser søvn om dagen; dette er generelt kendt som Coping. Det indebærer også at ændre dagsrytmen for at tilpasse sig søvnfaserne.
- Søvnhygiejne
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er narkolepsi?
A: Narkolepsi er en søvnforstyrrelse, der får folk til at falde ukontrolleret i søvn om dagen.
Q: Hvorfor falder folk med narkolepsi i søvn i dagtimerne?
A: Folk med narkolepsi falder i søvn om dagen, fordi deres nervesystem ikke fungerer ordentligt.
Q: Hvordan påvirker narkolepsi folks søvn?
A: Narkolepsi får folk til at sove dårligt om natten og falde ukontrolleret i søvn om dagen.
Q: Hvad er de to forskellige former for narkolepsi?
A: Der findes to forskellige former for narkolepsi: den klassiske form med muskelsvigt (katapleksi) og en mindre almindelig form uden katapleksi.
Q: Er narkolepsi en psykisk sygdom?
A: Nej, narkolepsi er ikke en psykisk sygdom; det påvirker den måde, nerverne fungerer på.
Q: Hvor mange mennesker anslås at lide af narkolepsi?
A: Det anslås, at mellem 25 og 50 personer pr. 100.000 lider af narkolepsi, men meget få tilfælde er rapporteret.
Q: Må folk med narkolepsi køre bil i visse lande?
A: I visse lande må personer, der er diagnosticeret med narkolepsi, ikke køre bil.
Søge