Drøm
Drømme er det, som en person ser og hører i sit sind, når han/hun sover. De ligner ofte det virkelige liv på nogle måder, men kan også være meget mærkelige. Drømme kan virke så virkelige, mens de sker, at personen kan tro, at han/hun er vågen, når han/hun i virkeligheden sover.
Nogle gange indser en person under en drøm, at han/hun drømmer, men fortsætter med at drømme. Dette kaldes en lucid drøm. Dette sker meget lidt for de fleste mennesker, men for nogle mennesker sker det ofte. Under lucid drøm vil personen føle, at han/hun kontrollerer drømmen, og vil normalt drømme, at han/hun laver sjove ting, som han/hun ikke kan gøre i den virkelige verden.
De fleste mennesker husker deres drømme på en eller anden måde, selv om det kun er en lille del, men børn husker sandsynligvis det meste af deres drøm tydeligt. Det er ofte lettere for folk at huske drømme, hvis de skriver ned, hvad der skete i drømmen, lige efter at de er vågnet op. Af denne grund har mange mennesker drømmedagbøger, hvor de beskriver hver eneste drøm, de har.
Mareridt er drømme, der skræmmer eller chokerer folk. Mareridt er normalt baseret på personens daglige frygt, f.eks. edderkopper eller mørke steder, men selv en drøm, der ikke handler om disse ting, kan føles ubehagelig. Mareridt kan skyldes mange forskellige ting: at være utilpas eller have smerter, mens man sover, sygdom, stress eller endda at spise lige før man sover.
Der findes mange forskellige teorier om, hvorfor folk drømmer, og hvad deres drømme betyder. Alle mennesker har forskellige drømme. Nogle psykologer mener, at drømme afspejler, hvad der sker i det ubevidste sind (den del af sindet, der arbejder af sig selv). Andre mener, at personer, steder og genstande i drømme er symboler for andre ting i drømmerens virkelige liv. Gennem hele historien har folk forsøgt at forstå drømme for at lære noget af dem og har ofte brugt dem til spådomskunst eller spådomskunst. I dag findes der stadig mange bøger og websteder, der beskæftiger sig med at finde mening med drømme.
Drømme sker, når folk sover
Gamle ideer om drømme
Generelt troede de gamle civilisationer, at drømme var budskaber fra guderne (se Homers værker) eller alternativt en form for profeti. De vidste imidlertid, at drømme ofte vildledte drømmeren og fandt på forskellige forklaringer på dette. Aristoteles startede med sådanne idéer, men blev senere mere skeptisk og benægtede drømmenes guddommelige oprindelse.
Freudiansk teori
I sin Drømmetydning forbandt Sigmund Freud dem med sine ideer om psykoterapi. Drømme er efter Freuds opfattelse en form for "ønskeopfyldelse". De er forsøg fra det ubevidste på at løse en eller anden form for konflikt. Fordi oplysningerne i det ubevidste er i en ustyrlig og ofte forstyrrende form, vil en "censor" i det førbevidste ikke lade dem passere uændret ind i det bevidste. Freud beskriver tre hovedtyper af drømme: 1. Direkte profetier modtaget i drømmen; 2. Forudsigelse af en fremtidig begivenhed; 3. Den symbolske drøm, som kræver fortolkning.
Nogle forfattere, såsom Hans Eysenck, har hævdet, at de drømme, som Freud nævner, ikke rigtig støtter hans teorier. Eysenck hævder, at Freuds eksempler faktisk modbeviser hans drømmeteori.
Moderne arbejde
Siden Freud har man lagt vægt på drømmens biologi.
Opdagelsen af REM-søvn (rapid eye movement) og non-REM-søvn har været vigtig. Forskere har foretaget mange undersøgelser om dette. Forsøgspersoner er blevet vækket i begge faser og spurgt, hvad de tænkte på. Det er klart, at rapporterne fra non-REM-stadier var forskellige fra REM-stadier. Især forekommer drømme for det meste, når hjernen er i REM-tilstand. Der er også en vis sammenhæng mellem drømme og dagdrømme. Begge synes at forekomme i en cyklus på 90-110 minutter.
Tilsyneladende "er der intet bevis for, at man kan få en mere nyttig forståelse af personligheden ud fra dem, end man kan få ud fra den virkelige adfærd i vågen tilstand".
Hvis søvnen forhindres, lider folk og får det værre med alle former for aktivitet i vågen tilstand. Heraf fremgår det klart, at en vigtig funktion af søvnen er at opretholde normal hjerneaktivitet i vågen tilstand. På en eller anden måde genopretter hjernen sin normale funktion under søvnen. Søvn er, så vidt vides, universel blandt hvirveldyr. Det taler også for dens store betydning. Det vides imidlertid ikke, om drømme understøtter denne søvnens reparationsfunktion, eller om det er noget, der bare sker.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en falsk opvågning?
A: En falsk opvågning er, når en person drømmer om at vågne op, men i virkeligheden stadig sover.
Q: Hvor ofte har folk drømme?
A: Folk har normalt omkring 4-6 drømme om natten og har en tendens til kun at huske de to sidste.
Spørgsmål: Hvad er en lucid drøm?
A: En lucid drøm er, når en person under en drøm indser, at han/hun drømmer, men fortsætter med at have drømmen. Under denne type drøm har personen normalt fuld kontrol over sin krop og omgivelser.
Spørgsmål: Hvordan kan man huske sine drømme bedre?
Svar: At skrive ned, hvad der skete i drømmen lige efter at være vågnet, kan hjælpe folk til at huske deres drømme klarere. At føre en drømmedagbog, hvor hver drøm beskrives, kan også hjælpe med at huske den. Hvis nogen bliver vækket under en drøm, har de desuden en tendens til at få en bedre hukommelse af den.
Spørgsmål: Hvad er årsagen til mareridt?
A: Mareridt kan skyldes ubehag eller smerter under søvn, sygdom, stress eller endda at man spiser lige før man sover.
Spørgsmål: Hvad siger forskellige teorier om, hvorfor folk har drømme?
A: Forskellige teorier antyder, at drømme afspejler, hvad der sker i det ubevidste sind, eller at genstande og personer i drømme kan symbolisere noget fra det virkelige liv for den person, der drømmer dem.
Spørgsmål: Hvordan har folk gennem historien forsøgt at finde mening med deres drømme? A: Gennem hele historien har folk brugt deres forståelse af deres egne og andres drømme til spådomme eller spådomme.
