Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere er en gruppe af lægemidler. De kaldes normalt SSRI'er. De anvendes til behandling af depression, angstlidelser og nogle andre problemer som tvangstilstande (OCD), panikangst, social angst og nogle former for kroniske smerter eller forhøjet angst i forbindelse med sygdom.
Hvordan virker SSRI'er?
SSRI'er virker ved at hæmme genoptagelsen af neurotransmitteren serotonin i hjernecellerne. Det betyder, at mere serotonin bliver tilgængeligt i synapserne mellem nervecellerne, hvilket kan forbedre humør, reducere angst og regulere andre funktioner som søvn og appetit. Effekten indtræder ikke øjeblikkeligt; de fleste oplever begyndende forbedring efter 2–4 uger, mens fuld effekt ofte først ses efter 6–8 uger.
Hvornår bruges SSRI'er?
SSRI'er ordineres hyppigt ved:
- depression (depression)
- angstlidelser (generaliseret angst, panikangst, social angst)
- tvangslidelser (OCD)
- posttraumatisk stress (PTSD) i nogle tilfælde
- premenstruel dysforisk lidelse (PMDD) og visse kroniske smertetilstande
Eksempler på SSRI'er
- fluoxetin (Prozac)
- paroxetin (Paxil)
- citalopram (Celena)
- escitalopram (Lexapro)
Almindelige bivirkninger
De fleste bivirkninger er milde og går ofte over i løbet af de første uger. Typiske bivirkninger omfatter:
- kvalme og maveproblemer
- hovedpine
- søvnbesvær eller døsighed
- nedsat sexlyst, orgasmeproblemer eller erektionsproblemer
- tør mund, rysten, svedtendens
- vægtsændringer
Alvorlige risici og forholdsregler
- Serotoninsyndrom: En sjælden, men potentielt livstruende tilstand ved for høj serotonerg påvirkning (særligt ved kombinationer med andre serotonerge lægemidler såsom MAO-hæmmere, visse smertestillende midler eller triptaner). Symptomer: høj feber, kramper, hurtig puls, agitation, koordineringsbesvær.
- Øget suicidaltanker hos unge: Unge under 25 kan i nogle tilfælde få forværret selvmordstanker i starten af behandlingen. Tæt opfølgning anbefales.
- Blødningsrisiko: SSRI'er kan øge risikoen for blødning, især hvis de tages sammen med NSAID'er, blodfortyndende medicin (fx warfarin) eller antiplatelet medicin.
- Hyponatriæmi: Særlig ældre kan få lavt saltindhold i blodet.
- QT-forlængelse: Citalopram/escitalopram kan ved høje doser øge risikoen for hjerterytmeforstyrrelser; lægen tager dette i betragtning ved dosering og ved samtidig brug af andre lægemidler, der påvirker hjerterytmen.
- Udløsning af mani: Personer med udiagnosticeret bipolar lidelse kan opleve en hypoman eller manisk episode; derfor screenes for bipolar sygdom før opstart.
Interaktioner
SSRI'er kan interagere med en række andre lægemidler. Vær særlig opmærksom ved samtidig brug af:
- MAO-hæmmere (må ikke kombineres — risiko for serotoninsyndrom)
- visse antibiotika (fx linezolid)
- triptaner mod migræne
- antikoagulantia og NSAID'er (øget blødningsrisiko)
- lægemidler, der påvirker leverens CYP-enzymer — nogle SSRI'er (fx paroxetin, fluoxetin) kan hæmme disse enzymer og ændre niveauet af andre lægemidler
Dosering, start og ophør
Dosering og valg af præparat tilpasses individuelt af lægen. Som regel starter man i lav dosis og trappes langsomt op. Mange må tage medicinen i flere måneder for at få vedvarende effekt; ved tilbagevendende eller kronisk sygdom kan længerevarende behandling være nødvendig.
Hvis behandlingen skal afsluttes, anbefales ofte gradvis nedtrapning for at undgå abstinenssymptomer (svimmelhed, flu-lignende symptomer, følelsesmæssige udsving, søvnforstyrrelser). Fluoxetin har en længere halveringstid og giver ofte færre abstinenssymptomer sammenlignet med fx paroxetin, som kan give markante ophørssymptomer.
Graviditet og amning
Brug af SSRI under graviditet kræver individuel vurdering. Nogle SSRI'er er relativeret bedre dokumenterede end andre, og paroxetin frarådes i første trimester på grund af øget risiko for visse medfødte misdannelser. SSRI'er kan også være forbundet med øget risiko for vedvarende pulmonal hypertension hos nyfødte og forbigående tilpasningssymptomer efter fødslen. Drøft altid med din læge eller jordemoder ved graviditet eller ønske om graviditet.
Hvem bør være særlig opmærksom?
- Personer med kendt bipolar lidelse
- Personer med umiddelbar eller planlagt graviditet
- Ældre med risiko for hyponatriæmi eller fald
- Personer på blodfortyndende medicin eller NSAID'er
- Personer, der tager andre psykiatriske lægemidler eller stærke enzymhæmmere/induktorer
Alternativer
Der findes andre typer antidepressiva (SNRI, tricykliske antidepressiva, MAO-hæmmere osv.) samt non-farmakologiske behandlinger som kognitiv adfærdsterapi (CBT), psykologisk behandling, livsstilsændringer og i udvalgte tilfælde ECT. Valg af behandling afhænger af diagnose, tidligere respons, bivirkningsprofil og patientens præferencer.
Hvornår skal man kontakte læge?
Kontakt læge eller psykiater hvis du:
- oplever forværring af symptomer eller nye selvmordstanker
- får høj feber, stivhed, kraftige rystelser eller bevidsthedspåvirkning (mistanke om serotoninsyndrom)
- oplever alvorlige allergiske reaktioner, kramper eller tegn på blodmangel eller blødning
- vil starte graviditet, er gravid eller ammer
Behandling med SSRI bør altid ske i samråd med læge. Hvis du er i tvivl om fordele og risici for netop din situation, så spørg din behandler — det er vigtigt at afveje behandlingsnytten mod mulige bivirkninger.

