SSRI (Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere): Funktion og eksempler

Lær hvordan SSRI (selektive serotonin‑genoptagelseshæmmere) virker, anvendelse ved depression og angst samt eksempler som fluoxetin, paroxetin, citalopram og escitalopram.

Forfatter: Leandro Alegsa

Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere er en gruppe af lægemidler. De kaldes normalt SSRI'er. De anvendes til behandling af depression, angstlidelser og nogle andre problemer som tvangstilstande (OCD), panikangst, social angst og nogle former for kroniske smerter eller forhøjet angst i forbindelse med sygdom.

Hvordan virker SSRI'er?

SSRI'er virker ved at hæmme genoptagelsen af neurotransmitteren serotonin i hjernecellerne. Det betyder, at mere serotonin bliver tilgængeligt i synapserne mellem nervecellerne, hvilket kan forbedre humør, reducere angst og regulere andre funktioner som søvn og appetit. Effekten indtræder ikke øjeblikkeligt; de fleste oplever begyndende forbedring efter 2–4 uger, mens fuld effekt ofte først ses efter 6–8 uger.

Hvornår bruges SSRI'er?

SSRI'er ordineres hyppigt ved:

  • depression (depression)
  • angstlidelser (generaliseret angst, panikangst, social angst)
  • tvangslidelser (OCD)
  • posttraumatisk stress (PTSD) i nogle tilfælde
  • premenstruel dysforisk lidelse (PMDD) og visse kroniske smertetilstande

Eksempler på SSRI'er

  • fluoxetin (Prozac)
  • paroxetin (Paxil)
  • citalopram (Celena)
  • escitalopram (Lexapro)

Almindelige bivirkninger

De fleste bivirkninger er milde og går ofte over i løbet af de første uger. Typiske bivirkninger omfatter:

  • kvalme og maveproblemer
  • hovedpine
  • søvnbesvær eller døsighed
  • nedsat sexlyst, orgasmeproblemer eller erektionsproblemer
  • tør mund, rysten, svedtendens
  • vægtsændringer

Alvorlige risici og forholdsregler

  • Serotoninsyndrom: En sjælden, men potentielt livstruende tilstand ved for høj serotonerg påvirkning (særligt ved kombinationer med andre serotonerge lægemidler såsom MAO-hæmmere, visse smertestillende midler eller triptaner). Symptomer: høj feber, kramper, hurtig puls, agitation, koordineringsbesvær.
  • Øget suicidaltanker hos unge: Unge under 25 kan i nogle tilfælde få forværret selvmordstanker i starten af behandlingen. Tæt opfølgning anbefales.
  • Blødningsrisiko: SSRI'er kan øge risikoen for blødning, især hvis de tages sammen med NSAID'er, blodfortyndende medicin (fx warfarin) eller antiplatelet medicin.
  • Hyponatriæmi: Særlig ældre kan få lavt saltindhold i blodet.
  • QT-forlængelse: Citalopram/escitalopram kan ved høje doser øge risikoen for hjerterytmeforstyrrelser; lægen tager dette i betragtning ved dosering og ved samtidig brug af andre lægemidler, der påvirker hjerterytmen.
  • Udløsning af mani: Personer med udiagnosticeret bipolar lidelse kan opleve en hypoman eller manisk episode; derfor screenes for bipolar sygdom før opstart.

Interaktioner

SSRI'er kan interagere med en række andre lægemidler. Vær særlig opmærksom ved samtidig brug af:

  • MAO-hæmmere (må ikke kombineres — risiko for serotoninsyndrom)
  • visse antibiotika (fx linezolid)
  • triptaner mod migræne
  • antikoagulantia og NSAID'er (øget blødningsrisiko)
  • lægemidler, der påvirker leverens CYP-enzymer — nogle SSRI'er (fx paroxetin, fluoxetin) kan hæmme disse enzymer og ændre niveauet af andre lægemidler

Dosering, start og ophør

Dosering og valg af præparat tilpasses individuelt af lægen. Som regel starter man i lav dosis og trappes langsomt op. Mange må tage medicinen i flere måneder for at få vedvarende effekt; ved tilbagevendende eller kronisk sygdom kan længerevarende behandling være nødvendig.

Hvis behandlingen skal afsluttes, anbefales ofte gradvis nedtrapning for at undgå abstinenssymptomer (svimmelhed, flu-lignende symptomer, følelsesmæssige udsving, søvnforstyrrelser). Fluoxetin har en længere halveringstid og giver ofte færre abstinenssymptomer sammenlignet med fx paroxetin, som kan give markante ophørssymptomer.

Graviditet og amning

Brug af SSRI under graviditet kræver individuel vurdering. Nogle SSRI'er er relativeret bedre dokumenterede end andre, og paroxetin frarådes i første trimester på grund af øget risiko for visse medfødte misdannelser. SSRI'er kan også være forbundet med øget risiko for vedvarende pulmonal hypertension hos nyfødte og forbigående tilpasningssymptomer efter fødslen. Drøft altid med din læge eller jordemoder ved graviditet eller ønske om graviditet.

Hvem bør være særlig opmærksom?

  • Personer med kendt bipolar lidelse
  • Personer med umiddelbar eller planlagt graviditet
  • Ældre med risiko for hyponatriæmi eller fald
  • Personer på blodfortyndende medicin eller NSAID'er
  • Personer, der tager andre psykiatriske lægemidler eller stærke enzymhæmmere/induktorer

Alternativer

Der findes andre typer antidepressiva (SNRI, tricykliske antidepressiva, MAO-hæmmere osv.) samt non-farmakologiske behandlinger som kognitiv adfærdsterapi (CBT), psykologisk behandling, livsstilsændringer og i udvalgte tilfælde ECT. Valg af behandling afhænger af diagnose, tidligere respons, bivirkningsprofil og patientens præferencer.

Hvornår skal man kontakte læge?

Kontakt læge eller psykiater hvis du:

  • oplever forværring af symptomer eller nye selvmordstanker
  • får høj feber, stivhed, kraftige rystelser eller bevidsthedspåvirkning (mistanke om serotoninsyndrom)
  • oplever alvorlige allergiske reaktioner, kramper eller tegn på blodmangel eller blødning
  • vil starte graviditet, er gravid eller ammer

Behandling med SSRI bør altid ske i samråd med læge. Hvis du er i tvivl om fordele og risici for netop din situation, så spørg din behandler — det er vigtigt at afveje behandlingsnytten mod mulige bivirkninger.

  SSRI'er kan hjælpe folk, der er deprimerede, som denne "sørgende gamle mand" malet af Vincent van Gogh  Zoom
SSRI'er kan hjælpe folk, der er deprimerede, som denne "sørgende gamle mand" malet af Vincent van Gogh  

Medicinske anvendelser

SSRI'er bruges hovedsageligt til at behandle:

Depression

Antidepressiva som SSRI'er er et førstevalg til behandling af mennesker med en meget svær depression. Når en persons depression ikke er så slem, men rådgivning ikke har hjulpet, kan antidepressive midler hjælpe.

Forskerne er ikke enige om, hvorvidt SSRI'er virker ved mild depression, der ikke varer særlig længe.

Angstlidelser

SSRI'er virker godt mod generaliseret angstlidelse. De hjælper med at mindske folks angst. Dette kan hjælpe dem med at deltage i rådgivning for at lære at håndtere deres angst.

SSRI'er virker også godt mod tvangstanker (OCD). De er det første valg til behandling af personer med meget slem OCD. Ligesom med depression og generaliseret angstlidelse er SSRI'er ikke en kur; folk skal også deltage i rådgivning og andre behandlinger. Personer med OCD, der har taget SSRI, har dog ca. dobbelt så stor sandsynlighed for at klare sig godt i behandlingen som personer, der ikke tager SSRI.

Fluoxetin (Prozac) og paroxetin (Paxil) er de eneste lægemidler, som USA's Food and Drug Administration har godkendt til behandling af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Medicin alene kan normalt ikke helbrede PTSD; de skal kombineres med rådgivning. Bortset fra Prozac og Paxil synes de fleste andre SSRI-præparater ikke at hjælpe på PTSD.

Spiseforstyrrelser

Når en person begynder at få behandling for bulimia nervosa eller binge eating disorder, kan SSRI'er være et nyttigt første skridt. I korte perioder kan de mindske nogle af symptomerne på disse spiseforstyrrelser. For eksempel laver personer, der tager SSRI'er, i en kort periode mindre binge eating. SSRI'er synes dog kun at hjælpe i en kort periode.

SSRI'er synes ikke at hjælpe mod anorexia nervosa. Men hvis en person med anoreksi også har depression, angst eller OCD, kan SSRI'er hjælpe med at behandle disse problemer.

Kroniske smerter

Forskning viser, at to SSRI'er kan hjælpe med at behandle kroniske smerter. Disse SSRI'er er paroxetin (Paxil) og citalopram (Celexa). Andre SSRI'er, som fluoxetin (Prozac), hjælper ikke mod kroniske smerter.

En anden gruppe af antidepressiva, de såkaldte tricykliske antidepressiva, behandler kroniske smerter bedre end SSRI'er. Tricykliske antidepressiva har dog mange flere bivirkninger end SSRI'er. Derfor ordinerer nogle læger paroxetin eller citalopram til kroniske smerter, fordi bivirkningerne ikke er så slemme.

Sådan fungerer de

Serotonin er et vigtigt kemisk stof i menneskekroppen. Det findes i forskellige dele af kroppen. I hjernen er det med til at kontrollere en persons humør, appetit og søvn.

Mange forskere mener, at et lavt niveau af serotonin i hjernen kan være med til at forårsage depression. Hvis en persons hjerne ikke har nok serotonin, kan serotoninet ikke gøre sit arbejde med at kontrollere humøret. Dette kan gøre personen deprimeret. (Det kan også forårsage andre symptomer på depression, såsom manglende appetit, manglende evne til at sove eller for meget søvn - fordi serotonin også styrer appetitten og søvnen).

SSRI'er øger mængden af serotonin, som hjernen kan bruge. Forskere mener, at dette hos deprimerede mennesker bringer mængden af serotonin i deres hjerne tilbage til det normale.

Men depression er kompliceret. Det samme gælder de andre problemer, som SSRI'er behandler, f.eks. angstlidelser. Der er ikke én enkelt årsag til disse lidelser. De skyldes som regel en blanding af flere ting. Derfor er SSRI'er ikke en kur. De fleste mennesker har også brug for rådgivning for at hjælpe med at behandle de andre årsager til deres depression, angst eller andre problemer.

 

Bivirkninger

Hver SSRI har sine egne mulige bivirkninger (bivirkninger). Det er vigtigt at huske, at enhver medicin har mange mulige bivirkninger. Det betyder ikke, at alle, der tager medicinen, vil få bivirkninger. Det betyder kun, at nogle personer, der tager denne medicin, har disse symptomer.

Her er nogle eksempler på bivirkninger, som SSRI'er kan forårsage.

Risiko for selvmord

Hvis børn og unge voksne tager SSRI-præparater, er de mere tilbøjelige til at tænke på selvmord og forsøge at begå selvmord. Dette gælder for unge voksne op til 24 år.

I 2004 undersøgte USA's Food and Drug Administration (FDA) kliniske forsøg på børn med større depressive lidelser. De fandt, at børn, der tog SSRI'er, havde:

  • En 80 % højere risiko for "mulige selvmordstanker og selvmordsadfærd"
  • Omkring 130 % større risiko for agitation (bliver let vred og ked af det) og fjendtlighed (opfører sig vredt over for andre mennesker)

I både USA og Storbritannien er kun tre SSRI-præparater godkendt til behandling af børn:

  • Prozac, til behandling af børn med depression
  • Sertralin (Zoloft) og fluvoxamin (Luvox), til børn med OCD

Forskerne er ikke enige om, hvorvidt SSRI-præparater gør voksne mere tilbøjelige til at tænke på selvmord eller forsøge at begå selvmord. FDA siger, at folk over 24 år ikke er mere tilbøjelige til at tænke på selvmord, når de tager SSRI'er.

Seksuelle problemer

SSRI'er forårsager ofte seksuelle problemer. Disse problemer omfatter erektil dysfunktion, manglende evne til at få orgasme, manglende lyst til sex og manglende glæde ved sex.

Seksuelle problemer er en af de mest almindelige grunde til, at folk holder op med at tage SSRI'er.

Blødende

Når en person tager SSRI'er sammen med antikoagulerende (blodfortyndende) medicin, er der lidt større sandsynlighed for at få blødningsproblemer. For eksempel er personen mere tilbøjelig til at få blødninger i mave-tarmkanalen eller til at bløde, efter at de er blevet opereret. Blødningsproblemer er mest sandsynlige hos personer, der:

  • Tager blodfortyndende medicin, som warfarin (Coumadin); OG
  • Tager medicin, der forhindrer blodpladerne i at danne blodpropper, f.eks. aspirin, OG
  • Tager ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDS), som ibuprofen; OG
  • Har leversygdom eller leversvigt.

Andre problemer

De fleste SSRI'er kan også gøre en person:

  • Større risiko for at brække en knogle
  • Føler dig meget rastløs og ude af stand til at stå stille (akathisia)
  • være meget følsom over for skarpt lys
 

Stopper pludselig

Hvis en person pludselig holder op med at tage SSRI'er, kan vedkommende få serotoninsyndrom ved ophør af serotonin. Dette kan forårsage:

En person og hans læge bør udarbejde en plan for, hvordan man stopper med at tage en SSRI. Hvis det er muligt, bør personen langsomt nedsætte mængden af medicin, som han/hun tager, lidt efter lidt, over nogle få uger.

 

Overdosis

Hvis en person overdoserer et SSRI-præparat, kan han/hun forgifte sig selv eller endda dø.

SSRI-overdoser kan forårsage:

 

Lægemiddelinteraktioner

Det er ikke sikkert at tage visse lægemidler sammen med SSRI'er. Indtagelse af disse lægemidler sammen med SSRI'er kan forårsage serotoninsyndrom. Her er nogle eksempler på lægemidler, der ikke kan tages sammen med SSRI'er:

  • Nogle andre lægemidler mod depression og angst:
    • Monoaminoxidasehæmmere (MAOI)
    • Tricykliske antidepressiva
    • Serotonin-norepinephrin-genoptagelseshæmmere (SNRI'er)
    • Litium
    • Buspiron (Buspar)
    • Mirtazapin (Remeron)
  • Nogle smertestillende lægemidler
    • Pethidin/meperidin (Demerol)
    • Tramadol (Ultram)
  • Andre ting
    • Dextromethorphan, et håndkøbsmedicin mod hoste
    • Johannesurt, en urt, som nogle mennesker bruger til at behandle depression
    • MDMA (Ecstasy), et ulovligt stof
 

Relaterede sider

 


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3