Banan

Bananplante

Bananplanten er den største urteagtige blomstrende plante. Bananplanter bliver ofte forvekslet med træer. Bananer har en falsk stamme (kaldet pseudostem), som udgøres af den nederste del af bladene. Denne pseudostamme kan blive to til otte meter høj. Hver pseudostamme vokser fra en korm. En pseudostamme kan producere en enkelt klas bananer. Efter frugtdannelsen dør pseudostammen og erstattes af en ny. Når de fleste bananer er modne, bliver de gule eller undertiden røde. Umodne bananer er grønne.

Bananbladene vokser i en spiral og kan blive 2,7 meter lange og 60 cm brede. De rives let i stykker af vinden, hvilket giver dem et velkendt, flosset udseende.

Frugt

Bananfrugterne vokser fra en bananblomst i hængende klaser, også kaldet en klas eller bananstamme. Frugterne vokser i rækker, der kaldes rækker eller hænder. Der kan være op til tyve frugter i en hånd og op til tyve rækker i en klas. En klas vejer normalt mellem 30 og 50 kg (65 til 110 pund).

En enkelt frugt vejer i gennemsnit ca. 125 gram, hvoraf ca. tre fjerdedele består af vand.

Hver banan (eller finger) har et beskyttende ydre lag (kaldet skræl eller hud). Indeni er der en kødfuld del, som let springer ud i tre segmenter. Det er den eneste kendte tresegmenterede frugt i verden. Både skindet og den indre del kan spises. Vestlige kulturer spiser normalt indersiden rå og smider skallen væk. Nogle asiatiske kulturer spiser både skindet og indersiden kogt. Hver frugt har mange strenge, der løber mellem skindet og den indre del.

Bananer indeholder en masse B-vitamin₆, C-vitamin og kalium.

Dyrkning af og handel med bananer

Bananer dyrkes i mindst 107 lande. De bananarter, der vokser i naturen, har frugter med mange hårde, store frø, men næsten alle bananer, der dyrkes til konsum, har frøløse frugter. Bananer klassificeres enten som dessertbananer eller som grønne madbananer. Næsten alle eksportbananer hører til dessertbananerne. Kun 10-15 % af den samlede produktion er beregnet til eksport. Dessertbananer skifter farve og bliver normalt gule, når de er modne, mens bananer og bananer, der normalt bruges til madlavning, forbliver grønne. Visse bananer har andre farver, når de er modne.

Blandt de lande, der producerer flest bananer, er Indien, Brasilien, Kina, Ecuador og Filippinerne. De fem lande, der eksporterede flest bananer, var Ecuador, Costa Rica, Filippinerne, Colombia og Guatemala. USA, EU og Japan er de lande, der køber flest bananer. Bananer er blandt de mest værdifulde landbrugseksportprodukter; de tegnede sig for ca. 60 % af Saint Lucias eksportindtægter og ca. 12 % af landets bruttonationalprodukt i perioden 1994-1996.

Bananproduktion, i procent af den største producent (Indien). En gul cirkel står for 10 %, en rød for 1 %.


Grønne og gule bananer på et marked

Allergier

Nogle mennesker er allergiske over for bananer. Der er to grundlæggende former for disse allergier. Den første er kendt som oralt allergisyndrom. Inden for en time efter at man har spist en banan, begynder der at opstå hævelse i munden eller halsen. Denne allergi er beslægtet med allergier forårsaget af pollen, som f.eks. fra birketræet. Den anden ligner latexallergi. Den forårsager urticaria og potentielt alvorlige symptomer i den øvre del af mave-tarmkanalen.

Andre anvendelser af bananer

Tekstiler

Bananplantens fibre har længe været brugt til fremstilling af tekstiler. I Japan har man i hvert fald siden det 13. århundrede dyrket bananer til beklædning og husholdningsbrug. I det japanske system skæres bladene og skuddene med jævne mellemrum af planten for at sikre, at de er bløde. De høstede skud skal først koges i lud for at forberede fibrene til garnfremstilling. Disse bananskud giver fibre af forskellig blødhed. De kan anvendes til garn og tekstiler af forskellige kvaliteter og til specifikke formål. F.eks. er de yderste fibre i skuddene de groveste - de er gode til duge. De blødeste inderste fibre er ønskelige til kimono og kamishimo. Denne traditionelle japanske banandugfremstillingsproces består af mange trin, som alle udføres i hånden.

Et andet system anvendes i Nepal. Her høstes bananplantens stamme i stedet for. Små stykker af denne stamme blødgøres derefter. Fibrene udvindes mekanisk, bleges og tørres. Derefter sendes de til Kathmandu-dalen, hvor der produceres tæpper af høj kvalitet. Disse tæpper har en tekstur og generelle kvaliteter, der ligner silke. Disse bananfibertæpper væves efter traditionelle nepalesiske håndknyttede metoder.

Hvad er fordelene ved bananer

En mellemstor banan giver ca. 320-400 mg kalium, hvilket dækker ca. 10 % af dit daglige behov for kalium. Kalium hjælper din krop med at opretholde et sundt hjerte og et sundt blodtryk. Desuden har bananer et lavt indhold af natrium. Kombinationen af lavt natrium og højt kaliumindhold er med til at kontrollere forhøjet blodtryk.

Papir

Bananfibre bruges også til at fremstille bananpapir. Der findes to forskellige former for bananpapir: papir fremstillet af barken og papir fremstillet af fibre og ubrugte frugter.

Billeder

Relaterede sider

• Bananbrød