Banan (Musa): Definition, oprindelse, arter, dyrkning og anvendelser
Alt om banan (Musa): oprindelse, arter, dyrkning og anvendelser — fra dessertbananer og plantains til fibre, øl og skyggeplanter. Læs guide til dyrkning og brug.
Banan er det fælles navn for en type frugt og også navnet på de urteagtige planter, der dyrker den. Disse planter hører til slægten Musa. De er hjemmehørende i den tropiske region i Sydøstasien.
Det menes, at bananer blev dyrket til fødevarer for første gang i Papua Ny Guinea. I dag dyrkes de i tropiske områder over hele verden. De fleste bananplanter dyrkes for deres frugter, som botanisk set er en slags bær. Nogle dyrkes som prydplanter eller for deres fibre.
Oprindelse og domesticering
Bananens vilde forfædre stammer fra Sydøstasien og det sydlige Stillehavsområde. Gennem tusinder af år er vigtige vilde arter, især Musa acuminata og Musa balbisiana, blevet krydset og udvalgt af mennesker, så der i dag findes mange kultivarer. Mange af de spisesorter, vi bruger i dag, er sterile hybrider (ofte triploide) og formeres vegetativt frem for ved frø.
Botanisk beskrivelse
Bananplanter er lave, urteagtige stauder med en træagtig stængel (pseudostamme) dannet af sammenrullede bladskafter. De bærer store, brede blade og en blomsterstand, som udvikler sig til klaser af frugter. Botanisk set er bananfrugten et bær, og mange kommercielle sorter er næsten frøfri, søde og bløde—de kaldes ofte dessertbananer. Andre sorter, som er fastere og mere stivelsesholdige, betegnes normalt plantainer og bruges til madlavning.
Arter og kultivarer
Der findes omkring 100–110 arter i slægten Musa, men de kommercielt vigtigste spisesorter er få og er resultat af krydsninger mellem nogle af disse vilde arter. I populærkulturen og i handelen henviser "banan" normalt til den søde dessertbanan, mens plantain anvendes i mange kulturer som stivelsesholdigt kostelement.
Dyrkning og pleje
Bananer kræver varmt, frostfrit klima, rigelig fugt og næringsrig, veldrænet jord. De dyrkes både i små haver og på store plantager. Almindelige dyrkningsmetoder omfatter:
- Formering ved sideskud (suckers) eller via vævskultur for at sikre ensartede sorter.
- Vanding i tørre perioder og gødskning med organisk materiale eller mineralgødning.
- Beskyttelse mod vind, da store blade og pseudostamme kan skades.
- Skadedyrs- og sygdomsovervågning—tidlig indsats kan begrænse tab.
Væsentlige skadedyr og sygdomme
Nogle af de alvorligste problemer i banandyrkning er:
- Panama-sygdom (Fusarium oxysporum f. sp. cubense), især Tropical Race 4 (TR4), som angriber rødder og kan ødelægge plantager.
- Black Sigatoka (Mycosphaerella fijiensis), en svampesygdom der nedsætter blomstring og udbytte.
- Banana bunchy top virus og andre virusser, som kan forkrøble planterne.
- Skadedyr som bananbille (Cosmopolites sordidus) og forskellige insekter, der kan skade stængler og blade.
Høst og efterbehandling
Bananer høstes ofte grønne, mens klasen stadig er fast. Frugter modner efter høst; lagring ved køligere temperaturer og kontrolleret atmosfære samt tilførsel af ethylen benyttes til at regulere modning i kommerciel distribution. Skånsom håndtering mindsker skader og efterfølgende spild.
Anvendelser
Bananer har mange anvendelser:
- Som fødevare: dessertbananer spises friske; plantains steges, koges eller bages.
- Fremstilling af mel og chips af tørrede plantains.
- Produktion af fibre til reb, tekstiler og papir.
- I Afrika fremstilles øl ved at fermentere saften af visse sorter, der er kendt som ølbananer.
- Asken fra bananer kan bruges til at fremstille sæbe.
- Som skyggeplanter: I Asien plantes bananer ofte for at give skygge til kaffe, kakao, muskatnød eller sort peber. Derfor kan man ofte finde bananplanter i plantager med andre afgrøder.
Næringsmæssigt
Bananer er en kilde til kulhydrater (især sukker i modne frugter eller stivelse i plantains), vitamin B6, vitamin C og mineraler som kalium. De er letfordøjelige og bruges ofte som hurtig energi ved sport eller som del af kost til børn og ældre.
Miljømæssige og økonomiske aspekter
Bananer er en vigtig eksportafgrøde i mange tropiske lande og en central del af fødevaresikkerheden i lokalområder. Storskala monokultur kan dog føre til tab af biodiversitet, øget risiko for skadedyr og sygdomsudbrud og udtømning af jorden. Bæredygtige dyrkningsmetoder, diversificering og modstandsdygtige sorter er vigtige for at sikre langsigtet produktion.
Opsummering
Bananen (Musa) er både en udbredt tropisk frugt og navnet på de urteagtige planter, der producerer den. Fra oprindelsen i Sydøstasien har bananer spredt sig globalt og er blevet tilpasset mange kulturer og formål—fra frisk spisning til madlavning, fiberproduktion og industrielle anvendelser. Samtidig står banandyrkningen over for udfordringer som sygdomme, skadedyr og miljøpåvirkninger, hvilket gør forskning og bæredygtige dyrkningsmetoder vigtige for fremtiden.
Bananplante
Bananplanten er den største urteagtige blomstrende plante. Bananplanter bliver ofte forvekslet med træer. Bananer har en falsk stamme (kaldet pseudostem), som udgøres af den nederste del af bladene. Denne pseudostamme kan blive to til otte meter høj. Hver pseudostamme vokser fra en korm. En pseudostamme kan producere en enkelt klas bananer. Efter frugtdannelsen dør pseudostammen og erstattes af en ny. Når de fleste bananer er modne, bliver de gule eller undertiden røde. Umodne bananer er grønne.
Bananbladene vokser i en spiral og kan blive 2,7 meter lange og 60 cm brede. De rives let i stykker af vinden, hvilket giver dem et velkendt, flosset udseende.
Frugt
Bananfrugterne vokser fra en bananblomst i hængende klaser, også kaldet en klas eller bananstamme. Frugterne vokser i rækker, der kaldes rækker eller hænder. Der kan være op til tyve frugter i en hånd og op til tyve rækker i en klas. En klas vejer normalt mellem 30 og 50 kg (65 til 110 pund).
En enkelt frugt vejer i gennemsnit ca. 125 gram, hvoraf ca. tre fjerdedele består af vand.
Hver banan (eller finger) har et beskyttende ydre lag (kaldet skræl eller hud). Indeni er der en kødfuld del, som let springer ud i tre segmenter. Det er den eneste kendte tresegmenterede frugt i verden. Både skindet og den indre del kan spises. Vestlige kulturer spiser normalt indersiden rå og smider skallen væk. Nogle asiatiske kulturer spiser både skindet og indersiden kogt. Hver frugt har mange strenge, der løber mellem skindet og den indre del.
Bananer indeholder en masse B-vitamin6, C-vitamin og kalium.
Dyrkning af og handel med bananer
Bananer dyrkes i mindst 107 lande. De bananarter, der vokser i naturen, har frugter med mange hårde, store frø, men næsten alle bananer, der dyrkes til konsum, har frøløse frugter. Bananer klassificeres enten som dessertbananer eller som grønne madbananer. Næsten alle eksportbananer hører til dessertbananerne. Kun 10-15 % af den samlede produktion er beregnet til eksport. Dessertbananer skifter farve og bliver normalt gule, når de er modne, mens bananer og bananer, der normalt bruges til madlavning, forbliver grønne. Visse bananer har andre farver, når de er modne.
Blandt de lande, der producerer flest bananer, er Indien, Brasilien, Kina, Ecuador og Filippinerne. De fem lande, der eksporterede flest bananer, var Ecuador, Costa Rica, Filippinerne, Colombia og Guatemala. USA, EU og Japan er de lande, der køber flest bananer. Bananer er blandt de mest værdifulde landbrugseksportprodukter; de tegnede sig for ca. 60 % af Saint Lucias eksportindtægter og ca. 12 % af landets bruttonationalprodukt i perioden 1994-1996.
Bananproduktion, i procent af den største producent (Indien). En gul cirkel står for 10 %, en rød for 1 %.
Grønne og gule bananer på et marked
Allergier
Nogle mennesker er allergiske over for bananer. Der er to grundlæggende former for disse allergier. Den første er kendt som oralt allergisyndrom. Inden for en time efter at man har spist en banan, begynder der at opstå hævelse i munden eller halsen. Denne allergi er beslægtet med allergier forårsaget af pollen, som f.eks. fra birketræet. Den anden ligner latexallergi. Den forårsager urticaria og potentielt alvorlige symptomer i den øvre del af mave-tarmkanalen.
Andre anvendelser af bananer
Tekstiler
Bananplantens fibre har længe været brugt til fremstilling af tekstiler. I Japan har man i hvert fald siden det 13. århundrede dyrket bananer til beklædning og husholdningsbrug. I det japanske system skæres bladene og skuddene med jævne mellemrum af planten for at sikre, at de er bløde. De høstede skud skal først koges i lud for at forberede fibrene til garnfremstilling. Disse bananskud giver fibre af forskellig blødhed. De kan anvendes til garn og tekstiler af forskellige kvaliteter og til specifikke formål. F.eks. er de yderste fibre i skuddene de groveste - de er gode til duge. De blødeste inderste fibre er ønskelige til kimono og kamishimo. Denne traditionelle japanske banandugfremstillingsproces består af mange trin, som alle udføres i hånden.
Et andet system anvendes i Nepal. Her høstes bananplantens stamme i stedet for. Små stykker af denne stamme blødgøres derefter. Fibrene udvindes mekanisk, bleges og tørres. Derefter sendes de til Kathmandu-dalen, hvor der produceres tæpper af høj kvalitet. Disse tæpper har en tekstur og generelle kvaliteter, der ligner silke. Disse bananfibertæpper væves efter traditionelle nepalesiske håndknyttede metoder.
Hvad er fordelene ved bananer
En mellemstor banan giver ca. 320-400 mg kalium, hvilket dækker ca. 10 % af dit daglige behov for kalium. Kalium hjælper din krop med at opretholde et sundt hjerte og et sundt blodtryk. Desuden har bananer et lavt indhold af natrium. Kombinationen af lavt natrium og højt kaliumindhold er med til at kontrollere forhøjet blodtryk.
Papir
Bananfibre bruges også til at fremstille bananpapir. Der findes to forskellige former for bananpapir: papir fremstillet af barken og papir fremstillet af fibre og ubrugte frugter.
Billeder
· 
Bananplante i Kew Gardens i London
· 
Bananer på en plantage i Marokko
· 
Frugter af vildbananer har mange store, hårde frø.
Relaterede sider
- Bananbrød
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det fælles navn for en type frugt?
A: Det almindelige navn for en type frugt er banan.
Spørgsmål: Hvor er bananer hjemmehørende?
A: Bananer er hjemmehørende i den tropiske region i Sydøstasien.
Spørgsmål: Hvor mange forskellige bananarter findes der?
Svar: Der findes ca. 110 forskellige bananarter.
Spørgsmål: Hvilken slags bananer omtales normalt i populærkulturen og i handelen?
A: I populærkultur og handel henviser "banan" normalt til den bløde og søde slags bananer, også kendt som dessertbananer.
Spørgsmål: Bruges plantainer mest til madlavning eller til fibre?
A: Plataner bruges mest til madlavning eller til fibre.
Spørgsmål: Kan man lave øl af visse banansorter i Afrika?
Svar: Ja, der kan fremstilles øl ved at fermentere saften af visse sorter i Afrika, der er kendt som ølbananer.
Spørgsmål: Hvilke andre planter kan man finde i nærheden af bananplantager?
A: Andre planter, der ofte vokser i nærheden af bananplantager, er kaffe, kakao, muskatnød eller sort peber - planter, der kan lide skygge.
Søge