Musa: Slægten bag bananer og plantainer — arter, biologi og anvendelse
Musa: Lær om bananer og plantainer — 70 arter, biologi, vækst, økologiske roller og anvendelser fra mad til foder. Guide til arter, dyrkning og brug.
Musa er en af to eller tre slægter i familien Musaceae; den omfatter bananer og plantainer. Der kendes omkring 70 arter af Musa, og slægten har en lang række forskellige anvendelsesmuligheder – fra frugtproduktion og foder til tekstilfibre og prydplanter.
Udseende og biologi
Musa-arter er kraftige urter. Mange bananer og plantainer kan vokse så højt som træer, men de er ikke træagtige. Den tilsyneladende "stamme" er en pseudostamme, dannet af basen af de store bladstængler. Under jordoverfladen findes et krybende rodstok (rhizom), hvorfra nye skud (suckers) dannes. Af denne grund er de teknisk set gigantiske urter.
Bladene er store og langstrakte, og blomsterne sidder i store klaser (inflorescenser) nedadgående fra toppen. Frugterne kan være små og fyldt med frø hos vilde arter, men de dyrkede, spiselige bananer er oftest sterile og frøfattige som følge af hybriddannelse og polyploidi (flere kromosomsæt). Mange kultivarer er parthenokarpe (frugt udvikles uden befrugtning).
Udbredelse
Slægten stammer fra Sydøstasien og Malesien, hvor biologisk mangfoldighed og vilde arter er mest talrig. Musa-arter findes i tropiske og subtropiske områder verden over som dyrkede planter og naturaliserede bestande efter menneskelig udbredelse.
Dyrkning og forædling
De kommercielle bananer (fx Cavendish-gruppen) og plantainer stammer primært fra hybridisering mellem Musa acuminata og Musa balbisiana, og mange kultivarer er triploide sterile kloner. Dyrkning foregår oftest vegetativt ved opdeling af rhizomer eller ved planting af sideskud (suckers). Moderne formeringsmetoder omfatter også vævskultur, som sikrer sygdomsfri materiale og hurtig opformering.
Sygdomme og skadedyr
Bananer er følsomme over for flere alvorlige sygdomme og skadedyr, der kan true både små producenter og storindustri. Kendte problemer er blandt andet Fusarium-wilt (Panama-sygdom) forårsaget af Fusarium oxysporum f.sp. cubense, samt svampeagtige bladpletter som black sigatoka, virus som banana bunchy top virus og en række insekter. Disse sygdomme har historisk ændret hvilke kultivarer, der er dominerende i verdenshandelen.
Anvendelse
Frugt: De mest kendte anvendelser er som frugt – spiseklare dessertbananer og stivelsesrige plantainer, der bruges i madlavning. Mange kultivarer er vigtige basisfødevarer i tropiske egne.
Andre produkter: Bladene anvendes til indpakning af fødevarer, som serverings- eller madlavningsredskab i mange kulturer, og fibrene fra stænglerne kan bruges til reb, tæpper og papir. I nogle områder fremstilles alkoholiske drikke og stivelse fra rodstokke og frugter.
Økologi og bevaring
Økologisk rolle: Musa-arter bruges som foderplanter af larverne af flere Lepidoptera-arter. Eksempler omfatter den store leopardmøl og andre Hypercompe-arter, herunder H. albescens (kun registreret på Musa), H. eridanus og H. icasia. Som store, hurtigvoksende planter bidrager de også til skygge, jorddækning og habitater for fugle og smådyr i tropiske landskaber.
Bevaring: Flere vilde Musa-arter er truet af habitatødelæggelse, ændret arealanvendelse og hybridisering med dyrkede former. Bevaring af genetisk diversitet er vigtig både for økosystemets sundhed og for fremtidig planteskoleforædling, hvor resistente eller klimaanpassede egenskaber kan hentes fra vilde bestande.
Afsluttende bemærkning
Musa er en økonomisk og kulturelt vigtig planteslægt med stor variation i form, anvendelse og økologisk betydning. Mens de kommercielle kultivarer forsyner millioner med føde og indkomst, er både sygdomstrusler og bevaringsbehov centrale udfordringer for fremtidig bæredygtighed i bananproduktionen.
Søge