Pupillen i øjet: Definition, funktion og lysregulering

Pupillen i øjet: Forklaring af struktur, funktion, muskelstyring og lysregulering — hvordan pupillen styrer fokus samt natte- og dagsyn.

Forfatter: Leandro Alegsa

13-01-2026 14:00

Pupillen er åbningen i midten af øjet, gennem hvilken lys trænger ind. Lyset passerer først gennem pupillen og derefter gennem linsen, som fokuserer billedet på nethinden. Pupillen fungerer som øjets blænde og regulerer, hvor meget lys der når lysfølsomme celler bagest i øjet.

Hvordan styres pupillen?

Pupillens størrelse kontrolleres af glatte muskler i iris (den farvede del af øjet). Der er to muskelgrupper:

Sphincter pupillae (cirkulær muskel) trækker pupillen sammen (miosis) via det parasympatiske nervesystem.
Dilator pupillae (radiære fibre) trækker pupillen større (mydriasis) via det sympatiske nervesystem.

Når der er behov for mere lys, udvider pupillen sig for at lukke mere lys ind; ved kraftigt lys trækker den sig sammen for at begrænse lysmængden — ligesom en kamera-blænde. Ud over lyset påvirker også fokus (akkomodation), følelser, smerte, medicin og visse neurologiske tilstande pupillens størrelse.

Pupillerefleksen og nærreaktionen

Når lys rettes mod et øje aktiveres en refleks, som gør pupillen mindre. Denne reaktion har to dele:

Afferent led fra nethinden via synsnerven til hjernestammen.
Efferent led fra hjernestammen (Edinger–Westphal-kernen) via parasympatiske fibre til sphincter-musklen.

Refleksen er normalt bilateral: lys i ét øje giver sammentrækning i begge pupiller (direkte og consensual respons). Ved nærfokus sker den såkaldte nærrespons (accommodation reflex): øjnene konvergerer, linsen bliver tykkere, og pupillerne snævres ind for at øge skarphedsdybden.

Normal størrelse og variationer

Pupillestørrelse måles i millimeter. Typiske intervaller er omkring 2–4 mm ved stærkt lys og 4–8 mm i skumring eller mørke, men der er stor individuel variation og aldersafhængige ændringer (ældre personer får ofte mindre reaktive og mindre pupiller).

Pupillen fremstår normalt sort fordi lyset, der passerer gennem åbningen, absorberes af vævet på indersiden af øjet (bl.a. pigment i iris og det bagvedliggende væv). Selvom iris har farve, er selve pupillen ikke farvet.

Klinisk betydning — sygdomme og lægemidler

Pupillens størrelse og reaktioner giver vigtigt diagnostisk ledetråd i øjen- og neurologisk undersøgelse. Eksempler:

Anisocori (ulige pupiller) kan være normalt hos nogle, men kan også skyldes sygdom som Horner-syndrom (mindre pupil, hængende øjenlåg) eller skade på tredje hjernenerve (oftalmoplegi) hvor pupillen ofte er udvidet og reagerer dårligere.
Marcus Gunn pupil (afferent pupillary defect) ses ved betydende skade af synsnerven og afspejles ved en unormal reaktion ved svingende lysprøve.
Inflammation i iris eller forreste del af øjet (iridocyclitis/uveitis) kan give irregulær pupilstørrelse eller sammenvoksninger (synechier).
Ikke-reaktive, dilaterede pupiller kan indikere alvorlig neurologisk skade (fx aneurisme, kompression af n. III) og kræver ofte akut vurdering.

Mange lægemidler påvirker pupilen: mydriatika som atropin eller tropicamid udvider pupillen, miotika som pilokarpin trækker den sammen. Opioider giver typisk kraftig miosis, mens sympatomimetika (fx phenylephrin) giver mydriasis.

Måling og undersøgelse

Læger og optikere vurderer pupillens størrelse, form og reaktion ved at lysstimulere øjet (og ved at lave en svingende lyskilde-test for at afsløre afferente defects). Undersøgelsen er hurtig og informativ ved mistanke om øjen- eller neurologisk sygdom.

Pupiller hos dyr

Hos mennesker er pupillen rund, men blandt dyr ses mange variationer: katte har ofte spalteformede pupiller, og hos nogle krybdyr kan pupillen have anden form og farvetone. Pupilformen er tilpasset dyrets levevis — rovdyr og nataktive dyr får ofte fordel af en bestemt form, som hjælper med at kontrollere lysindfald og dybdeskarphed.

Til sidst: pupillen er en lille, men vigtig del af synssystemet — dens størrelse og reaktioner regulerer mængden af lys til nethinden, hjælper ved fokusering og kan afsløre både øjen- og neurologiske sygdomme.

Diagram af øjet

Pupillen er det centrale gennemsigtige område (sort)

Elever og sundhed

Hos mennesker kan eleverne fortælle os mange ting om, hvor sund en persons hjerne er. For eksempel:

Størrelse

Normale pupiller er ca. 4 mm brede. Pupiller, der har en normal størrelse, kaldes "normale".

Pupiller, der både er "pinpoint" (på størrelse med spidsen af en knappenål - ca. 1 mm på tværs), er et tegn på, at en person kan have et af disse problemer:

De har fået en overdosis af et opiat (f.eks. heroin eller oxycodon)
De er blevet forgiftet med en type kemikalie kaldet et organofosfat, som omfatter ting som visse pesticider og nervegasser som sarin.
De bløder i en del af hjernestammen kaldet pons (dette er meget sjældent)

En persons pupiller kan også være mindre end normalt, hvis vedkommende befinder sig i meget stærkt lys.

Pupiller, der begge er "udvidede" (større end normalt, op til 8 mm på tværs), er et tegn på, at en person kan have et af disse problemer:

De er hypoxiske (deres hjerne får ikke nok ilt)
De har brugt ulovlige stoffer som methamfetamin, LSD, marihuana eller ecstasy
Den pågældende er død

Pupillerne kan også være udvidede, hvis man befinder sig et mørkt sted, eller hvis man har brugt visse former for øjendråber.

Ligestilling

Hos de fleste raske mennesker bør pupillerne være lige store ("lige store"). Pupiller, der er "ulige" (den ene er større end den anden), er normalt et tegn på, at der er noget galt med hjernen. Det kan f.eks. være, at deres hjerne er skadet, eller at de har fået et slagtilfælde.

Op til 20 % af raske mennesker har dog pupiller, der er forskellige størrelser. Hos disse mennesker er dette normalt og er ikke et tegn på et problem. Normalt er der kun en lille forskel i størrelsen.

Form

Sunde elever er runde. Når den ene pupil har en anden form, har personen som regel fået en skade på øjet.

Reaktivitet

Når der lyses i den ene pupil, skal begge pupiller blive mindre på samme tid. Når lyset fjernes, skal begge pupiller blive større på samme tid. Dette kaldes "lysreaktivitet" (pupillerne reagerer på ændringer i lyset).

Hvis begge pupiller ændrer størrelse på samme tid, men ændringen sker langsomt, kaldes pupillerne "sløve". Dette kan være et tegn på brug af ulovlige stoffer, hypoxi (ikke får nok ilt til hjernen) eller en skade.

Hvis kun den ene pupil ændrer størrelse, er der normalt et problem med hjernen eller synsnerven (nerven, der går fra hjernen til øjet).

Hvis ingen af pupillerne ændrer form, når der skinner lys ind i dem, kaldes pupillerne "faste". Dette er et tegn på et meget alvorligt problem i hjernen. Det er meningen, at hjernen skal få pupillerne til at ændre form, så hvis dette ikke sker, betyder det, at hjernen ikke fungerer normalt. Når en person er i koma eller er død, vil pupillerne både være fikserede og udvidede (store).

Sunde elever

Da hjernen styrer pupillerne, er sunde pupiller et tegn på en sund hjerne. Læger beskriver sunde pupiller med forkortelsen PERRL:

Eleverne er
Lige,
Rundt,
Almindelig, og
Lysreaktiv

· Dyr med ikke-cirkulære pupiller

En krokodille med lodret spaltede pupiller

En blæksprutte med W-formede pupiller

En gekko med "perlesnore"-elever

En kat med lodrette spalte pupiller

Ung græshoppe, hvis øjne er så godt camoufleret, at de næsten ikke kan ses

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er eleven?

A: Pupillen er åbningen i midten af øjet. Lyset kommer ind gennem pupillen og går gennem linsen, som fokuserer billedet på nethinden.

Spørgsmål: Hvordan påvirker lyset pupillens størrelse?

Svar: Når der er behov for mere lys, bliver pupillen større. Ved kraftigere lys bliver pupillen mindre. Lyset får pupillen til at ændre sin størrelse. Når det er mørkere, udvider (bliver større) pupillerne sig, fordi de skal lukke mere lys ind i øjet for at kunne se. Når det er lyst, vil pupillen trække sig sammen (blive mindre) for at begrænse mængden af lys, der kommer ind i øjet, så vi kan se.

Sp: Hvilken form har et menneskes pupil normalt?

Svar: Et menneskes pupil har normalt en rund form.

Sp: Hvilken farve har de fleste dyrs pupiller?

Svar: De fleste dyrs pupiller er sorte.

Spørgsmål: Hvorfor har vi en pupil?

A: Vi har en pupil for at regulere og kontrollere, hvor meget lys der kommer til vores nethinde, så vi kan se klart og præcist.

Spørgsmål: Er der andre dyr med anderledes formede pupiller end mennesker?

A: Ja, nogle dyr som f.eks. katte har spalteformede pupiller i stedet for runde pupiller, som mennesker har.

Spørgsmål: Hvorfor har vores pupiller ingen farve? A: Vores pupiller har ingen farve, fordi alt det indkommende lys absorberes af væv inde i vores øjne, når det passerer gennem dem.

Søge