Recapitulationsteori

Haeckels teori

Haeckel formulerede sin teori således: "Ontogeni genoptager phylogeni". Ontogeni er de trin, som en organisme tager i sin udvikling, før den bliver født, fra en enkelt celle til en baby. Fylogeni er de skridt, som en art tager i sin udvikling, hvor den starter som en meget simpel organisme og udvikler sig til den nuværende organisme. "Recapitulerer" er et synonym for "afspejler" og indebærer, at en organismes ontogeni svarer til dens arts fylogeni.

Haeckel indså f.eks., at der er et tidspunkt, hvor mennesker har slidser i halsen, før de bliver født. Disse slidser ligner gællerne på voksne fisk. Haeckel mente, at dette betød, at vi var fiskelignende, før vores art blev menneske. Dette synspunkt støttes af fossilfund og andre beviser. Efterhånden som det ufødte menneske kommer tættere på at blive født, udvikler det en hale. Nogle menneskebørn fødes endda med en hale. Haeckel konkluderede, igen med rette, at på et tidspunkt i menneskets nyere evolutionære fortid (efter at vi havde gennemgået vores fiskestadium) havde den art, der senere skulle blive til mennesker, en hale.

Det var dog ikke alle Haeckels beviser eller konklusioner, der var så gode. Haeckel lavede flere embryotegninger, som ofte overbetonede ligheder mellem embryoner af beslægtede arter. Disse tegninger fandt vej ind i mange lærebøger i biologi og i den folkelige viden, selv om de var forkerte. Desuden brugte Haeckel disse "beviser" til at konkludere, at hvide mennesker var evolutionært overlegne i forhold til mennesker af andre racer. Ikke alene er dette et racistisk synspunkt, men vi ved i dag, at det ikke er sandt.

Romanes' kopi fra 1892 af Ernst Haeckels kontroversielle embryotegninger (denne version af figuren tilskrives ofte fejlagtigt Haeckel).

Afvisning

I dag mener videnskabsfolk, at Haeckel overdrev sagen. For eksempel fungerer "gællerne" hos et menneske under udvikling ikke (selv om Haekel aldrig har sagt, at de gjorde det). Efterhånden som der blev foretaget bedre observationer, opdagede man desuden, at spædbørn under udvikling ikke ser nøjagtigt ud som de billeder, Haeckel tegnede. Han kan have overdrevet det, han så, for at understøtte sin pointe bedre. Desuden handlede Haeckels diskussion udelukkende om morfologi: han diskuterede ikke udviklingen og udviklingen af dyrs adfærd.

Det betyder dog ikke, at der ikke er noget fornuftigt ved teorien. Det er sandt, at vores ontogeni giver os fingerpeg om vores fylogeni. Men forholdet er ikke nær så direkte, som Haeckel sagde, at det var. Faktisk førte Haeckels overdrevne påstande i sin tid til overdrevne afvisninger.

Moderne observationer

I dag er videnskabsfolk enige om, at nogle dele af Haeckels teori stadig giver mening. For eksempel:

• Før de bliver født, ligner organismer af forskellige arter hinanden i udvikling hinanden.
• Denne lighed varer længere hos arter, der har delt sig fra hinanden for ret nylig.
• Organismer under udvikling kan have træk, som de ikke har, når de fødes, men som de organismer, de er udviklet fra, havde, da de var voksne.