REM-søvn: Definition, faser, drømme og funktion

Lær om REM-søvn: definition, faser, drømme og funktion — hvordan REM påvirker hukommelse, helbred og søvncyklusser. Få forskningsbaseret indsigt og praktiske tips til bedre søvn.

Hos pattedyr og fugle kan søvn opdeles i to overordnede kategorier. I den ene bevæger øjnene sig hurtigt — dette kaldes REM‑søvn (fra rapid eye movement). Mange af de mest levende og narrative drømme forekommer i denne fase. REM‑faser gentages med mellemrum i løbet af natten, og perioderne med REM bliver typisk længere i anden halvdel af nattesøvnen. REM‑søvn blev først beskrevet i begyndelsen af 1950'erne, men dens fulde funktion er stadig ikke fuldt ud forstået.

Definition og kendetegn

REM‑søvn karakteriseres af flere fysiologiske træk, som adskiller den fra NREM‑søvn:

• Hurtige øjenbevægelser, synlige ved elektrooculografi (EOG).
• Lavspændings, blandet frekvens EEG — hjerneaktiviteten ligner ofte vågen tilstand mere end dyb NREM‑søvn.
• Muskelatoni (næsten fuldstændig midlertidig paralyse af tværstribet muskulatur), som forhindrer, at drømme bliver fysisk handlet ud. Undtagelser ses ved f.eks. REM‑adfærdsforstyrrelse.
• Uregelmæssig vejrtrækning og variabel puls sammenlignet med roligere mønstre i dyb NREM.
• Specifikke elektrofysiologiske bølger i hjernestammen, bl.a. såkaldte PGO‑bølger (ponto‑geniculo‑occipitale bølger), er ofte associeret med REM hos pattedyr.

Faser og søvncyklus

Den anden hovedkategori hedder NREM‑søvn (Non‑REM‑søvn). NREM omfatter flere stadier: fase I (døsende), fase II (let søvn) og fase III/IV (dyb søvn eller slow‑wave sleep). Voksne bruger normalt omkring halvdelen af deres søvntid i let søvn (fase II), mens dyb søvn er vigtig for restitution, vækst og helbredelse. Trin III og IV kombineres ofte og omtales samlet som fase III i moderne klassifikationer.

En fuld søvncyklus varer typisk mellem 90 og 110 minutter. En nat består som regel af fire eller flere cyklusser. Den almindelige rækkefølge i en cyklus er: fase I → fase II → fase III (IV) → fase II → REM. De første REM‑perioder tidligt på natten er korte (ofte ~5–15 minutter), mens senere REM‑perioder kan vare op til en time. Samlet udgør REM‑søvn hos voksne typisk omkring 20–25 % af den samlede søvntid.

Drømme i REM og NREM

De fleste levende, følelsesladede og handlingsorienterede drømme forekommer under REM‑søvn, men drømme kan også opstå i NREM, ofte i mindre klare eller mere tankevækkende former. REM‑drømme beskrives ofte som mere visuelt intense og følelsesmæssigt ladede. Der er stor individuel variation i drømmeindhold, hyppighed og evne til at huske drømme.

Hypoteser om REM‑søvnens funktion

Selvom REM‑søvnens funktion ikke er endeligt afklaret, foreslår flere centrale hypoteser:

• Hukommelseskonsolidering: REM menes at spille en rolle i fordøjelse af emotionelle oplevelser og konsolidering af visse typer hukommelse, især proceduremæssige og følelsesrelaterede minder.
• Emotionel regulering: REM kan bidrage til at bearbejde og regulere følelser og traumatiske oplevelser.
• Hjerneudvikling: Nyfødte og spædbørn har meget mere REM‑søvn end voksne, hvilket tyder på en rolle i hjernens udvikling og synaptisk organisering.
• Synaptisk homeostase og neural plasticitet: REM kan indgå i finjustering af forbindelser mellem nerveceller efter døgnets indtryk.
• Aktiverings‑syntese‑teorien foreslår, at REM‑aktivitet kan være et udtryk for hjernens interne aktivering, hvor drømme er hjernens måde at skabe mening af disse signaler.

Eksperimenter, hvor REM med vilje forhindres, viser ofte REM‑rebound (øget REM efter deprivation) og kan give negative effekter på humør og indlæring, hvilket understøtter, at REM har vigtig funktioner.

REM gennem livet

Andelen af REM‑søvn ændrer sig markant med alderen. Spædbørn kan bruge op mod halvdelen af deres søvn i REM, hvilket understøtter hypotesen om en rolle i udvikling. Med stigende alder falder REM‑andelen, og ældre mennesker har ofte kortere REM‑perioder og mere fragmenteret søvn.

Måling og klinisk betydning

REM registreres objektivt ved hjælp af polysomnografi — en kombination af EEG (elektroencefalografi), EOG (øjenbevægelser) og EMG (muskulatur). REM‑associerede forstyrrelser har klinisk betydning:

• Narkolepsi: En søvnforstyrrelse med overdreven søvnighed og direkte overgange til REM eller symptomer som katapleksi (pludseligt tab af muskeltonus). Her ses ofte abnorm REM‑regulering.
• REM‑søvnadfærdsforstyrrelse: Manglende muskelatoni i REM, så personer handler ud deres drømme og risikerer skader.
• Søvnparalyse: Kortvarig manglende evne til at bevæge sig ved indsovning eller opvågning — relateret til REM‑atonien, der fortsætter i vågen tilstand.

Flere medikamenter påvirker REM: for eksempel reducerer mange antidepressiva (SSRIs, MAO‑hæmmere) REM‑søvn, mens andre stoffer og alkohol kan fragmentere eller ændre REM‑mønstre.

Historisk perspektiv

Professor Nathaniel Kleitman og hans elev Eugene Aserinsky identificerede i 1953 de hurtige øjenbevægelser og forbandt dem med drømme. REM‑søvn blev videre karakteriseret af forskere som William Dement og Michel Jouvet, som bidrog til forståelsen af REMs fysiologi og dets rolle i søvnens struktur. Siden da har forskning inden for neurofysiologi, billeddannelse og søvnmedicin udbygget vores viden, selvom mange spørgsmål om REM‑søvnens præcise funktioner stadig er genstand for forskning.

Evolutionær betydning

Det faktum, at både fugle og pattedyr viser REM‑ og NREM‑søvn, tyder på, at dette træk udviklede sig tidligt i landhvirveldyrers evolution. Tilstedeværelsen af REM i flere fjernt beslægtede grupper antyder, at REM‑mekanismer har været vigtige for hjerneudvikling og adfærdsmæssig tilpasning.

Samlet set er REM‑søvn et komplekst fænomen med tydelige fysiologiske kendetegn og sandsynligt vigtige roller for læring, følelsesmæssig bearbejdning og udvikling — men meget vedrørende dens fulde funktion er stadig under aktiv forskning.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er de to kategorier af søvn hos pattedyr og fugle?

Sp: Hvornår forekommer REM-søvn?

Spørgsmål: Hvem opdagede REM-søvnen?

Spørgsmål: Hvad er REM-søvnens funktion?

Sp: Hvor mange stadier er der i NREM-søvnen?

Spørgsmål: Hvor længe sover voksne mennesker typisk i hver cyklus?

Sp: Hvornår udviklede sig egenskaben ved at have både REM- og NREM-søvn?

Søg efter bogstav