Helium er et kemisk grundstof. Det har det kemiske symbol He, atomnummer 2 og en atomvægt på ca. 4,002602. Der findes 9 isotoper af helium, hvoraf kun to er stabile: 3He og 4He. 4He er langt den mest almindelige isotop.
Fysiske og kemiske egenskaber
Helium tilhører gruppen af ædelgasser og er kemisk meget inert; det reagerer normalt ikke med andre stoffer under almindelige betingelser. Det er farveløst og lugtfrit, har den laveste kogepunkt af alle grundstofferne (kondenserer til væske ved cirka 4,2 K eller −268,95 °C ved 1 atm) og forbliver gasformigt ved atmosfærisk tryk ned til meget lave temperaturer. Ved endnu lavere temperaturer optræder unikke fænomener: flydende 4He bliver superflydende under lambda-punktet ved omkring 2,17 K. 3He har også superfluiditetsfænomener, men ved langt lavere temperaturer og med andre kvantemekaniske egenskaber (3He er en fermion, 4He er en boson).
Isotoper og dannelse
Udover de to stabile isotoper findes flere radioaktive isotoper af helium, men de har meget korte halveringstider. 4He dannes i stort omfang ved kernefusion i stjerner, når brint fusionerer til helium. På Jorden dannes helium hovedsageligt ved naturligt radioaktivt henfald af tunge grundstoffer som thorium og uran. De partikler, der udsendes ved mange former for radioaktivt henfald — de såkaldte alfapartikler — er i praksis 4He-kerner.
Forekomst
Helium er det næstmest almindelige grundstof i universet efter brint, men det er relativt sjældent i Jordens atmosfære. Den lave masse gør, at helium let undslipper jordens tyngdefelt, så de komet- og stjerneprocesser, der dannede helium i kosmisk skala, ikke førte til høje koncentrationer her på Jorden. De forekomster af helium, som udvindes kommercielt, findes især i naturgasfelter, hvor helium er fanget sammen med andre gasser og kan separeres.
Anvendelser
- Fyldning af balloner og luftskibe — helium har lavere massefylde end almindelig luft, og det er ikke brændbart, hvilket gør det sikrere end brint til løftformål.
- Kryogenik — flydende helium leverer ekstremt lave temperaturer (omkring 4,2 K) og bruges til at køle superconducting magneter, f.eks. i MRI-scannere og partikelacceleratorer.
- Laboratorie- og industrigasser — helium anvendes som bærer- eller beskyttelsesgas i gaschromatografi, svetsning (ofte i blanding med argon), og som tryk- og skyllegas ved fremstilling og test af følsomme systemer.
- Lækagedetektion — på grund af sin lille atomstørrelse og inerti er helium velegnet til at finde lækager i beholdere og rør.
- Dykning — heliox- og trimix-blandinger (helium med ilt og ofte nitrogen) bruges ved tekniske og dybe dyk for at reducere nitrogennarkose og andre dykkersyger.
- Elektriske og optiske apparater — helium anvendes i visse typer af pærer og elektronstrålerør samt i forskningssammenhænge, hvor inert atmosfære er nødvendig.
- Forskning i lavtemperaturfysik — især 3He og 4He er centrale i eksperimenter, der studerer kvantemekanik ved ekstremt lave temperaturer.
Sikkerhed og sundhed
Helium er ikke giftigt og brænder ikke. Alligevel kan inhalation være farligt: hvis man indånder helium i stedet for normal luft, kan det føre til hypoxi (iltmangel), som kan forårsage bevidstløshed eller i værste fald død. Mange kender den kortvarige og harmløse effekt, at stemmen lyder højere og lysere efter indånding af helium (stemmer ændres), men det er en risikabel prank, og gentagen eller langvarig eksponering kan skade stemmebåndene eller føre til alvorlige helbredsskader. Højt tryk fra flasker kan også medføre mekaniske skader eller i sjældne tilfælde luftemboli, så håndtering af komprimeret helium skal ske forsvarligt.
Ressourcer og fremtid
Helium betragtes i flere sammenhænge som en begrænset ressource, fordi det ikke nemt kan genproduceres og store reserver kun findes i visse naturgasfelter. Dette har ført til fokus på genbrug af helium især i industrien med store kølesystemer og på mere effektiv udvinding og lagring. Flere lande har udviklet nationale reserver og strategier for at sikre tilgængelighed til kritiske anvendelser.
Historie
Heliums tilstedeværelse i Solens spektrum blev opdaget af astronomer i 1868; spektrallinjerne blev identificeret i lyset fra Solen, og gassen blev deraf opkaldt efter solguden Helios. Først senere — i 1895 — blev helium isoleret og identificeret på Jorden.
Samlet set er helium et unikt grundstof med vigtige industrielle, medicinske og videnskabelige anvendelser, men dets knappe forekomst på Jorden gør ansvarlig udnyttelse og genbrug til nøglepunkter for fremtiden.

