Komet – definition, struktur og typer i solsystemet
Opdag kometer: definition, struktur og typer i solsystemet — fra isede kerner og lange haler til periodiske/non-periodiske kometer, oprindelse og dramatiske sammenstød.
En komet er en kugle, der for det meste består af is, og som bevæger sig rundt i det ydre rum. Kometer beskrives ofte som "beskidte snebolde". De er meget forskellige fra asteroider. Kometernes banelinklinationer er normalt høje og ligger ikke tæt på ekliptika, hvor de fleste objekter i solsystemet befinder sig. Periodiskekometer vender tilbage mange gange i løbet af årtier til hundreder af år, mens ikke-periodiske kometer typisk kommer én gang eller har meget lange omløbstider. De fleste korte-periode-kometer stammer fra Kuiperbæltet, mens de lange periode-kometer oftest kommer fra en fjerntliggende sky af isede legemer kaldet Oortskyen. Kuiperbæltet ligger ikke tæt på Solen, men nogle kometer kan alligevel komme tæt nok på Jorden til, at vi kan se dem om natten.
Struktur — fra kerne til hale
En komet består typisk af flere dele:
- Kernen — kometens hårde centrum er kernen. Den er lavet af is, frosne gasser og støv og kan variere i størrelse fra nogle få hundrede meter til flere titusinder af meter.
- Komaen — når en komet nærmer sig Solen, opvarmes isen og sublimerer (går direkte fra fast til gas), hvilket skaber en udstrakt atmosfære af gas og støv omkring kernen kaldet komaen.
- Haler — gas og støv strækkes ud til en eller flere haler, der kan blive millioner af kilometer lange og altid peger væk fra Solen.
De har lange "haler", fordi solen smelter isen. En komet har ikke en hale bag sig, men peger direkte væk fra Solen, fordi den blæses af solvinden og påvirkes af strålingstryk. Der er to hovedtyper af haler:
- Ionhale (gas): blålig, lavet af ioniserede gasser, og styres primært af solvinden.
- Støvhale: gul-rødlig, består af små støvpartikler, og formes af både solens strålingstryk og kometens bevægelse gennem rummet.
Overflade, refleksion og albedo
Kometens kernes overflade er ofte meget mørk. Kernen er en af de sorteste ting (laveste albedo) i solsystemet. Da lys skinnede på Halleys kometers kerne, reflekterede kometen kun 4 % af lyset tilbage til os. Den mørke farve skyldes organiske materialer og kubematerialer, som absorberer lyset.
Typer og oprindelse
Man skelner ofte mellem:
- Korte periode-kometer (typisk < 200 år): kommer ofte fra Kuiperbæltet, har mere cirkulære eller let excentriske baner og ligger i samme generelle plan som planeternes baner i nogen grad.
- Lange periode-kometer (op til millioner af år): stammer for det meste fra Oortskyen, kan komme ind fra alle retninger og have meget høje banelinklinationer eller næsten tilfældige retninger.
Fragmentering og påvirkninger
Kometer kan undertiden gå i stykker, som kometen Biela gjorde i det 19. århundrede. Kometen Shoemaker-Levy 9 gik i stykker, og stumperne ramte Jupiter i 1994. Når kometer fragmenterer, kan de efterlade spor af støv og småsten i deres baner; når Jorden passerer gennem disse spor, ser vi det som meteorregn (f.eks. Perseiderne fra Swift–Tuttle).
Observation og udforskning
Nogle kometer kan ses med det blotte øje, mens andre kræver teleskoper. Folk har studeret kometer både fra jorden og via rumsonder. Kendte missions-eksempler inkluderer ESA's Rosetta med landeren Philae, NASA's Deep Impact, og sondens besøg af Giotto ved Halley. Disse missioner har givet os direkte målinger af kometkerner, komaens sammensætning og støvpartikler.
Betydning for solsystemets historie
Kometer indeholder primitive materialer fra dannelsen af solsystemet og er derfor vigtige kilder til viden om solsystemets tidlige kemi og vandets oprindelse på Jorden. Studier af kometers isotopforhold og organiske molekyler hjælper forskere med at forstå, hvordan byggestenene til planeter og til liv blev bragt rundt i det unge solsystem.
Opsummering
Kometer er isrige, støvede og dunkle legemer med kerner, komae og haler, der ændres, når de nærmer sig Solen. Deres baner, oprindelse og opførsel (herunder fragmentering og interaktion med solvinden) gør dem både fascinerende at observere og vigtige for forståelsen af solsystemets historie.
Diagram over en komets bane
Berømte kometer
- Halleys komet
- Hale-Bopp
- Shoemaker-Levy 9
- Ikeya seki
Kometernes historie
I tusindvis af år har folk frygtet kometer. De vidste ikke, hvad de var, eller hvor de kom fra. Nogle troede, at de var ildkugler, der var sendt af dæmoner eller guder for at ødelægge jorden. De sagde, at hver gang en komet dukkede op, ville den bringe ulykke med sig. Hver gang en komet dukkede op, ville en konge dø. Bayeux-tapetet viser f.eks. Halleys kometens tilbagevenden og en konges død. Kometer var også kendt for at afslutte krige og blev anset for at bringe hungersnød. I renæssancen begyndte astronomerne at se på kometerne med mindre overtro og basere deres videnskab på observationer. Tycho Brahe argumenterede for, at kometer ikke kom fra jorden, og hans målinger og beregninger viste, at kometer må være seks gange længere væk end jorden er fra månen.
Edmond Halley mente, at nogle kometer er periodiske, dvs. at de dukker op igen efter et vist antal år, og igen og igen. Dette førte til den første forudsigelse af en komets tilbagevenden, Halleys komet, der er opkaldt efter ham.
Isaac Newton studerede også kometer. Han opdagede, at kometerne laver U-vendinger rundt om solen. Han bad sin ven Edmond Halley om at offentliggøre dette i sin bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica. Før Newton sagde dette, troede folk, at kometerne gik ind mod solen, hvorefter en anden komet kom ud bag solen.
I senere år troede nogle astronomer, at kometer blev spyttet ud af planeter, især Jupiter.
Alle disse nye oplysninger og denne forskning gav folk tillid, men nogle troede stadig, at kometer var budbringere fra guderne. En vision fra det 18. århundrede sagde, at kometer var de steder, hvor helvede var, og hvor sjæle ville ride hen og blive brændt op af solens varme og frosset af rummets kulde.
I moderne tid har rumsonder besøgt kometer for at lære mere om dem.
Relaterede sider
- Liste over kometer
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en komet?
A: En komet er en kugle af hovedsagelig is, der bevæger sig rundt i det ydre rum. De bliver ofte beskrevet som "beskidte snebolde".
Spørgsmål: Hvordan adskiller kometer sig fra asteroider?
A: Kometer har en højere banelinklination end asteroider, og de befinder sig normalt længere væk fra det ekliptiske plan, hvor de fleste objekter i solsystemet befinder sig.
Spørgsmål: Hvad er årsagen til, at kometer har haler?
A: Kometer har lange haler, fordi Solen smelter isen og skaber gas og støv, som derefter blæses væk af solvinden.
Spørgsmål: Hvad er kernen i en komet?
A: En komets kerne er dens hårde centrum, og den har en af de laveste albedos (refleksionsevne) i solsystemet. Da lys skinnede på Halleys kometers kerne, blev kun 4 % reflekteret tilbage til os.
Spørgsmål: Er der forskellige typer kometer?
A: Ja, der findes periodiske kometer, som kommer igen og igen, og ikke-periodiske kometer eller kometer med et enkelt optrin, som kun kommer én gang. Nogle kometer kredser også sammen i grupper, som astronomerne mener kan være brudstykker, der tidligere har været ét objekt.
Spørgsmål: Kan kometer gå i stykker?
Svar: Ja, nogle kometer kan gå i stykker med tiden på grund af tyngdekræfter eller kollisioner med andre objekter som planeter eller asteroider. F.eks. gik komet Biela i stykker i det 19. århundrede, og komet Shoemaker-Levy 9 gik i stykker, inden den ramte Jupiter i 1994.
Spørgsmål: Hvor kommer de fleste kometer fra?
Svar: De fleste kometer kommer fra Kuiperbæltet, som er meget langt væk fra solen, men tæt nok på til, at vi kan se dem om natten, når de passerer tæt på Jorden.
Søge