Mælkevejen er vores hjemgalakse. Den indeholder over 200 milliarder stjerner, herunder vores sol.
Mælkevejen har en diameter på ca. 100.000 lysår og er en spiralformet galakse med barrer. Ideen om, at Mælkevejen er lavet af stjerner, går tilbage til den gamle græske filosof Demokrit.
Mælkevejen består af tre hoveddele: en skive, hvori Solsystemet befinder sig, en udbuling i kernen og en altomfattende halo. Selv om ordet "skive" antyder, at den er flad, er Mælkevejen faktisk ikke helt flad. Den er lidt skæv og snoet.
Denne galakse tilhører den lokale gruppe, der består af tre store galakser og over 50 mindre galakser. Mælkevejen er en af de største galakser i gruppen, næst efter Andromeda-galaksen. Mælkevejens nærmeste nabo er Canis Major Dwarf, som ligger ca. 25.000 lysår fra Jorden. Andromeda-galaksen bevæger sig mod Mælkevejen og vil møde den om ca. 3,75 milliarder år. Andromeda-galaksen bevæger sig med en hastighed på ca. 1.800 kilometer i minuttet.
Størrelse, masse og struktur
Udover den omtrentligte diameter på ~100.000 lysår har Mælkevejens stjernedisk en tykkelse på typisk nogle få hundrede til omkring 1.000 lysår. Den lysende disk er omgivet af en langt større, spredt halo af gamle stjerner og kuglehobe, der strækker sig flere hundrede tusinde lysår fra centrum. Hele systemets samlede masse — når man tæller både synligt stof og det dominerende mørke stof med — skønnes til omkring 1–1,5 billioner solmasser (ca. 10^12–1,5×10^12 gange Solens masse).
I midten af Mælkevejen findes et supermassivt sort hul, kendt som Sagittarius A*, med en masse på omkring 4 millioner gange Solens masse. Galaksen har en stangformet struktur (bar) og flere spiralarme; to af dem er fremtrædende, mens andre er mindre armsgrene og sporer.
Stjerner, stjernedannelse og kuglehobe
Mælkevejen indeholder over 200 milliarder stjerner i forskellige aldre og kemiske sammensætninger. Den aktive stjernedannelse foregår især i spiralarmene, hvor molekylære skyer kollapser og danner nye stjerner. Den samlede stjernedannelsesrate er moderat — nogenlunde 1–2 gange Solens masse per år. Galaksen rummer også omkring 150 kuglehobe, som består af meget gamle stjerner og kredser i haloen.
Vores placering og bevægelse
Solsystemet befinder sig i den galaktiske skive, cirka 25.000–27.000 lysår fra centrum. Solen og Solsystemet bevæger sig rundt om galaksens centrum med en hastighed på omkring 220–250 km/s, hvilket svarer til en omløbstid på cirka 225–250 millioner år (et "galaktisk år").
Nærmeste naboer og Mælkevejens fremtid
Denne galakse er en del af den lokale gruppe, der primært består af Mælkevejen, Andromeda (M31) og Trekantgalaksen (M33) samt mange dværggalakser. Canis Major Dwarf nævnes ofte som en af de tætteste kendte dværggalakser i nærheden. Lokale dværggalakser og tidligere sammensmeltninger har bidraget til Mælkevejens vækst og struktur.
Andromeda-galaksen nærmer sig Mælkevejen, og observationer (bl.a. med Hubble og Gaia) viser, at de to galakser forventes at interagere og i sidste ende smelte sammen om nogle få milliarder år — typiske estimater ligger omkring 3–5 milliarder år. Nyere målinger af Andromedas hastighed peger på en relativt høj tilgangshastighed langs synslinjen på omkring 110 km/s, men den præcise bane bestemmes også af tværgående bevægelse og tyngdefeltet i Lokalgruppen, så tidspunkt og udfald har stadig usikkerhed.
Observationer og opdagelseshistorie
Idéen om, at Mælkevejen består af mange stjerner, kan føres tilbage til gammel græsk tænkning, som nævnt med Demokrit. Det var dog først med teleskoper (bl.a. Galileos tidlige observationer) og senere spektroskopi, radioastronomi og rummissioner som Gaia, at vi kunne kortlægge galaksens struktur og bevægelser i detaljer. I dag afslører stjernedata fra Gaia lagdelinger, bølger og tidligere sammensmeltninger i Mælkevejens skive og halo.
Hvad dominerer galaksen?
Mælkevejens synlige stof (stjerner, gas, støv) udgør kun en del af massen. Det meste af massen er usynligt mørkt stof, som former galaksens gravitationsfelt og bestemmer rotationen i de ydre dele af skiven. Forståelsen af mørkt stof og galaksens detaljer er stadig aktivt forskningsemne.
Samlet set er Mælkevejen en kompleks, dynamisk struktur — en stor spiralgalakse med en rig historie af stjernedannelse, sammensmeltninger og fortsat udvikling. Observationer fra jordbaserede teleskoper og rumteleskoper fortsætter med at afsløre nye detaljer om vores hjem i universet.
