Mælkevejen
Mælkevejen er vores hjemgalakse. Den indeholder over 200 milliarder stjerner, herunder vores sol.
Mælkevejen har en diameter på ca. 100.000 lysår og er en spiralformet galakse med barrer. Ideen om, at Mælkevejen er lavet af stjerner, går tilbage til den gamle græske filosof Demokrit.
Mælkevejen består af tre hoveddele: en skive, hvori Solsystemet befinder sig, en udbuling i kernen og en altomfattende halo. Selv om ordet "skive" antyder, at den er flad, er Mælkevejen faktisk ikke helt flad. Den er lidt skæv og snoet.
Denne galakse tilhører den lokale gruppe, der består af tre store galakser og over 50 mindre galakser. Mælkevejen er en af de største galakser i gruppen, næst efter Andromeda-galaksen. Mælkevejens nærmeste nabo er Canis Major Dwarf, som ligger ca. 25.000 lysår fra Jorden. Andromeda-galaksen bevæger sig mod Mælkevejen og vil møde den om ca. 3,75 milliarder år. Andromeda-galaksen bevæger sig med en hastighed på ca. 1.800 kilometer i minuttet.
Størrelse
Mælkevejsgalaksens stjerneskive er ca. 100.000 lysår (9×1017 km) i diameter og anses for at være ca. 1000 lysår tyk i gennemsnit.
Det anslås, at den indeholder mindst 200 milliarder stjerner og muligvis op til 400 milliarder stjerner. Tallet afhænger af antallet af dværgstjerner med meget lav masse, som er svære at opdage, især mere end 300 lysår fra vores sol. Derfor er de nuværende skøn over det samlede antal usikre. Dette kan sammenlignes med de en trillion (1012) stjerner i nabogalaksen Andromeda-galaksen.
Mælkevejens stjerneskive har ikke en skarp kant, en radius, uden for hvilken der ikke er nogen stjerner. Antallet af stjerner falder snarere jævnt med afstanden fra galaksens centrum. Ud over en radius på ca. 40.000 lysår falder antallet af stjerner meget hurtigere af årsager, som man ikke forstår.
Ud over stjerneskyen findes en meget tykkere gasskive. Nylige observationer viser, at Mælkevejens gasskive har en tykkelse på omkring 12.000 lysår - dobbelt så meget som den tidligere accepterede værdi. Som en vejledning om Mælkevejens relative fysiske størrelse kan man sige, at hvis Solsystemet ud til Plutos bane blev reduceret til størrelsen af en amerikansk kvart (ca. en tomme eller 25 mm i diameter), ville Mælkevejen have en diameter på 2000 km. Med en hastighed på 220 km i sekundet tager det solsystemet ca. 240 millioner år at gennemføre et kredsløb om galaksen (et galaktisk år).
Den galaktiske halo strækker sig udad, men er begrænset i størrelse af to mælkevejssatellitter, den Store og den Lille Magellanske Sky, hvis nærmeste afstand er omkring 180.000 lysår. Ved denne afstand eller længere væk vil de fleste halo-objekter få deres baner forstyrret af Magellanske Skyer, og de vil sandsynligvis blive skubbet ud af Mælkevejens nærhed.
Galaktisk centrum
Den galaktiske skive, som buler udad ved det galaktiske centrum, har en diameter på 70-100.000 lysår.
Den nøjagtige afstand fra Solen til galaktisk centrum er omdiskuteret. De seneste skøn giver en afstand til galaktisk centrum på 25-28.000 lysår.
Bevægelsen af materiale omkring det galaktiske centrum viser, at der er tale om et kompakt objekt med meget stor masse. Den intense radiokilde Sagittarius A*, som man troede markerede Mælkevejens centrum, er nu bekræftet som værende et supermassivt sort hul. Man mener, at de fleste galakser har et supermassivt sort hul i deres centrum.
Karakteren af galaksens bjælke er også genstand for en livlig debat, og skønnene for dens halvdel af længden og orientering spænder fra 3.300-16.000 lysår (kort eller lang bjælke) og 10-50 grader. Set fra Andromeda-galaksen ville den være det lyseste element i vores egen galakse.
Den observerede spiralstruktur i Mælkevejsgalaksen. Pilen viser solsystemets bevægelsesretning i forhold til spiralarmene.
Mælkevejens spiralarme. Vores sol befinder sig i Orion-Cygnus-armen.
Myte
I den græske mytologi lægger Zeus sin søn (babyen Herakles), hvis mor var en dødelig kvinde, på Heras bryst, mens hun sover, så barnet kan drikke hendes guddommelige mælk og blive udødeligt. Hera vågner imidlertid op, mens hun ammer barnet, og indser, at hun ammer et barn, hun ikke kender. Ifølge den græske mytologi skubber hun barnet væk, og en strøm af hendes mælk sprøjter ud på nattehimlen og danner et svagt lysbånd, der er kendt som Mælkevejen.
Relaterede sider
- Galaxy
- Lokal gruppe
- Liste over galakser
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Mælkevejen?
A: Mælkevejen er vores hjemlige galakse.
Q: Hvor mange stjerner er der i Mælkevejen?
A: Mælkevejen indeholder over 200 milliarder stjerner.
Q: Hvad er Mælkevejens diameter?
A: Mælkevejen har en diameter på omkring 170.000 eller 200.000 lysår.
Q: Hvad er Mælkevejens struktur?
A: Mælkevejen er en spiralgalakse med tre hoveddele: en skive, en udbulning i kernen og en ydre halo hele vejen rundt.
Q: Hvad er den lokale gruppe?
A: Den Lokale Gruppe er en gruppe af tre store galakser og over 50 mindre galakser, som Mælkevejen tilhører.
Q: Hvad er den nærmeste nabo til Mælkevejen?
A: Dværggalaksen Canis Major, som er omkring 25.000 lysår væk fra Jorden, er den nærmeste nabo til Mælkevejen.
Q: Hvornår vil Andromedagalaksen kollidere med Mælkevejen?
A: Andromedagalaksen vil kollidere med Mælkevejen om cirka 3,75 milliarder år.
