Haumea (symbol {) er en dværgplanet i solsystemet. Opdagelsen af den blev annonceret i 2005 af astronomerne Michael E. Brown, Chad Trujillo og David Rabinowitz fra USA og J. L. Ortiz fra Spanien. Den blev klassificeret som en dværgplanet den 17. september 2008. Haumea er et trans-neptunisk objekt, fordi den kredser om Solen efter Neptun. Den har to kendte måner, Hiʻiaka og Namaka. Haumea er bemærkelsesværdig på grund af sin meget korte dag og sin aflange, mærkelige form; den drejer en gang om sin akse hver fjerde time (ca. 3,9 timer). Denne hurtige rotation har formet Haumea til en kraftigt ellipsoide, og den var blandt de første fem, der fik status som dværgplanet.

Orbit og størrelse

Haumea bevæger sig i et ydre, ekscentrisk kredsløb langt uden for Neptuns bane med en gennemsnitlig afstand fra Solen på omkring 43 astronomiske enheder (AU) og en omløbstid på ca. 284 år. Kredsløbet har en relativt høj inklination og moderat ekscentricitet. På grund af dens utraditionelle form er bestemmelsen af en entydig "diameter" vanskelig: Haumea er kraftigt aflængeret, og tal for dens hovedakser varierer, men modeller peger på en triaxial form med hovedakser i størrelsesordenen tusinder af kilometer (med betydelig usikkerhed afhængig af antagelser om overfladealbedo og ringens indflydelse).

Rotation, form og densitet

Den ekstremt hurtige rotation (under 4 timer) gør, at Haumea antager en form, der nærmer sig en såkaldt Jacobi-ellipsoide — altså en roterende, aflæng kropsform som følge af centrifugalkraften. Tidlige observationer gav høje estimater af dens densitet (over 2 g/cm³), hvilket antydede en klippeagtig indre med en tykk iskrystallagskappe. Nyere data og opdagelsen af en ring omkring Haumea har dog givet plads til justeringer af disse estimater, og der er stadig usikkerhed omkring den præcise densitet og sammensætning.

Overflade og sammensætning

Spektrale undersøgelser viser en overflade stærkt domineret af krystallinsk vandis, hvilket giver Haumea en relativt høj albedo sammenlignet med mange andre transneptunske objekter. Den lyse, isholdige overflade og spektrale tegn på frisk is støtter teorien om, at Haumea er restproduktet af et voldsomt kollisionsforløb i det tidlige solsystem.

Måner, ring og kollisionsfamilie

  • Hiʻiaka — den største måne, opdaget kort efter hovedkroppen; den er betydeligt større end Namaka og viser is-spektre.
  • Namaka — en mindre, tættere kredsende måne med mere komplicerede banebevægelser.

I 2017 fandt man desuden en svag ring omkring Haumea tæt på ækvatorplanet, hvilket er usædvanligt for et objekt af denne størrelse. Kombinationen af Haumeas form, dets hurtige rotation, månerne og ringens tilstedeværelse peger på, at Haumea stammer fra en voldsom kollisionsbegivenhed, som også har skabt en familie af mindre objekter med lignende overflader og baner.

Navn, opdagelsesstrid og klassifikation

Navnet Haumea er hentet fra hawaisk mytologi (en frugtbarhedsgudinde), og månenes navne stammer ligeledes fra hawaisk tradition (Hiʻiaka og Namaka). Opdagelsen af Haumea var omgærdet af en offentlig diskussion om ophavsret og prioritet mellem de forskellige grupper, der havde identificeret objektet fra observationsdata. I september 2008 blev Haumea officielt klassificeret som dværgplanet af det internationale astronomiske fællesskab.

Hvorfor er Haumea interessant?

  • Den korte rotationsperiode og aflange form giver unikke muligheder for at studere gravitation, materialeegenskaber og rotationsdynamik hos små planetoider.
  • Krystallinsk vandis på overfladen og en mulig klippeagtig indre gør Haumea relevant for studier af tidlig kollisionshistorie i Kuiper-bæltet.
  • Månerne og ringen tilbyder indsigt i dynamiske processer og eftervirkninger af store tidlige påvirkninger.

Selvom mange grundlæggende egenskaber ved Haumea er kendt, er detaljer om dens nøjagtige form, massefordeling, densitet og ringens opbygning fortsat genstand for aktiv forskning. Fremtidige observationer og modeller vil forhåbentlig skærpe vores forståelse af dette usædvanlige trans-neptunske legeme.