Dværgplanet er den betegnelse, der bruges til at klassificere visse små legemer i solsystemet. Definitionen blev vedtaget den 24. august 2006 af den Internationale Astronomiske Union (IAU) og lyder kort sagt: En dværgplanet er et legeme i kredsløb om Solen, der er stort nok til at runde sig selv ved hjælp af sin egen tyngdekraft, men som ikke har ryddet sin bane for andre rivaliserende legemer. På samme møde blev begrebet planet også defineret for første gang. Beslutningen førte til megen debat, og nogle astronomer mener stadig, at betegnelsen "dværgplanet" er forvirrende eller upræcis.

Kriterierne for at være en dværgplanet

  • Kredsløb om Solen: Objektet må ikke være en satellit (må ikke kredse om en anden planet).
  • Hydrostatisk ligevægt: Objektet skal have tilstrækkelig masse til at overkomme faste styrker og antage en næsten rund form på grund af sin egen tyngdekraft.
  • Banerengøring: Objektet har ikke ryddet nabolaget omkring sin bane for andre betydende legemer — det adskiller en dværgplanet fra en fuld planet.

Eksempler og status

IAU har officielt anerkendt fem dværgplaneter: Ceres, Pluto, Haumea, Makemake og Eris. Udover disse findes der mange andre kandidater, som enten mangler tilstrækkelig observation for at få officiel status, eller som diskuteres blandt forskere. Listen nedenfor viser nogle af de kendte og ofte nævnte dværgplanet-objekter, i grov rækkefølge efter afstand fra Solen:

  • Ceres (i asteroidebæltet) — officielt anerkendt dværgplanet; diameter ca. 940 km.
  • Orcus — et stort transneptunisk objekt og potentiel dværgplanet (kandidat).
  • Pluto (navnet blev foreslået af den 11-årige Venetia Burney i 1930; tilfældigvis svarer initialerne "PL" også med navnet på den tidligere astronom Percival Lowell, som havde søgt efter en mulig yderligere planet). )
  • Haumea — officielt anerkendt; kendetegnet ved sin aflange form og hurtige rotation.
  • Makemake — officielt anerkendt; et lyst Kuiperbælteobjekt.
  • Eris — officielt anerkendt; næsten på størrelse med Pluto og en af de mest massive kendte transneptuniske objekter.
  • Sedna — et fjerntliggende, "detached" objekt med en meget lang og excentrisk bane; ofte omtalt som kandidat til dværgplanetstatus.

Bemærk: Kun de fem nævnte (Ceres, Pluto, Haumea, Makemake og Eris) er officielt klassificerede som dværgplaneter af IAU; Orcus, Sedna og mange andre er stærke kandidater, men kræver flere observationer og vurderinger for officiel anerkendelse.

Hvor findes dværgplaneter i solsystemet?

Dværgplaneter findes i flere forskellige regioner af solsystemet:

  • Asteroidebæltet: Ceres er det mest fremtrædende eksempel og det eneste kendte dværgplanet i dette bælte mellem Mars og Jupiter.
  • Kuiperbæltet og trans‑Neptun‑regionen: Her findes mange af de kendte og potentielle dværgplaneter, blandt andre Pluto, Haumea, Makemake, Orcus og Quaoar. Kuiperbæltet ligger uden for Neptuns bane.
  • Spredt disk og detached objekter: Objekter som Eris og Sedna befinder sig i mere excentriske og ofte meget fjerntliggende baner (spredt disk og det der kaldes det yderste transneptuniske område eller Oort-skyens indre dele).

Plutos høje excentricitet betyder, at dens bane til tider bringer den inden for Neptuns baneniveau, men størstedelen af tiden ligger den uden for Neptun.

Fysiske egenskaber

Dværgplaneter varierer meget i størrelse, form og sammensætning. Nogle centrale træk:

  • Masser og dimensioner spænder fra Ceres (diameter ~940 km) til Pluto og Eris (diametre på omkring 2300 km), med Haumeas aflange form som følge af meget hurtig rotation.
  • Nogle har atmosfærer, om end tynde og forbigående — Pluto har for eksempel en tynd atmosfære af kvælstof, der kan sublimeres, når den nærmer sig Solen.
  • Flere dværgplaneter har måner (Pluto–Charon-systemet er et særligt tæt binært system, hvor Charon er forholdsvis stor i forhold til Pluto).
  • Overflader kan være meget varierede: is, frosne gasser, klipper og kratre; geologisk aktivitet er ikke ualmindelig.

Missioner og observationer

NASA's Dawn- og New Horizons-missioner nåede henholdsvis Ceres og Pluto i 2015. Dawn havde tidligere kredset om og observeret Vesta i 2011. New Horizons gav os de første næroptagelser af Pluto og dets måner og afslørede uventet kompliceret geologi og atmosfærisk dynamik.

Hvor mange dværgplaneter findes der?

Der findes mange flere mulige dværgplaneter i solsystemet end de fem, som IAU officielt har navngivet. Observationer af trans‑Neptun‑regionen afslører hundredvis af objekter, og flere af dem opfylder sandsynligvis kriterierne for at være i hydrostatisk ligevægt. Tallet på kandidater vokser, efterhånden som teleskoper og observationsteknikker bliver bedre.

Kritik og fremtidige definitioner

IAU‑definitionen fra 2006 blev mødt med både støtte og kritik. Særligt omstridt er kravet om, at en planet skal have "ryddet sin bane" — nogle mener, at dette begreb er upræcist eller ikke hensigtsmæssigt for at beskrive objekter ved de ydre dele af solsystemet. Diskussioner fortsætter, og fremtidige observationer eller en bredere konsensus blandt astronomer kan medføre ændringer eller nye kategorier.

Konklusion

Dværgplaneter udgør en vigtig gruppe af legemer i solsystemet, der hjælper os med at forstå dannelse, udvikling og dynamik i de ydre regioner. Selvom kun fem objekter i dag er officielt klassificerede, vil den fortsatte kortlægning af Kuiperbæltet og fjernere regioner sandsynligvis øge antallet af kendte dværgplaneter i de kommende år.