Eris: Dværgplanet i Kuiperbæltet med månen Dysnomia
Eris — dværgplanet i Kuiperbæltet og trans‑neptunisk objekt med månen Dysnomia. Læs om dens elliptiske bane, størrelse og unikke egenskaber.
Eris er en dværgplanet og et trans-neptunisk objekt (TNO). Eris er den næststørste kendte dværgplanet i solsystemet. Den er et "spredt skiveobjekt" og befinder sig i Kuiperbæltet, længere ude end Pluto. Den kaldes også en plutoid, fordi IAU har besluttet at omdøbe alle trans-neptuniske dværgplaneter til plutoider. Eris kredser om solen en gang hvert 557. jordår, og den har en elliptisk bane, der hælder i en vinkel på 44° mellem planetens baneplan og ekliptika, som er det plan, der indeholder Jordens bane. Eris har en måne kaldet Dysnomia.
Opdagelse og navngivning
Eris blev opdaget i 2005 af et team ledet af Mike Brown ved California Institute of Technology, efter at den var blevet identificeret i billeder taget i 2003. Objektets opdagelse førte til øget opmærksomhed på trans-neptuniske objekter og var en medvirkende årsag til, at Den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 2006 definerede kategorien "dværgplanet" — samme afgørelse som gav Pluto status som dværgplanet. Navnet Eris kommer fra den græske gudinde for strid og uorden; månen blev navngivet Dysnomia efter Eris' datter i græsk mytologi.
Orbitale forhold
Eris har en meget excentrisk bane med en stor halvakse på omkring 67–68 AU, hvilket betyder at dens afstand til solen varierer kraftigt: den kommer på sit nærmeste (perihel) tættere på solen end mange Kuiperbælte-objekter og kan komme ind i omtrent samme afstand som Pluto, mens den i sin fjerneste (aphel) kan være langt ude i det ydre solsystem. Banens store hældning (ca. 44°) gør, at Eris bevæger sig i et plan, der er markant forskudt i forhold til Jordens bane.
Fysiske egenskaber
Eris er meget lysende og har en høj albedo, hvilket skyldes reflekterende is på overfladen, især methan og muligvis nitrogen- eller kuldioxid-is. Overfladefarven er derfor meget lys, næsten hvid. Størrelsen er blevet målt og anslås til et par tusinde kilometer i diameter; nyere målinger viser, at Eris er i samme størrelsesorden som Pluto, men en anelse mere massiv end Pluto. Den nøjagtige diameter og masse er bestemt blandt andet ved at observere dens måne Dysnomia og bruge dens bane til at beregne Eris' masse.
Dysnomia — Eris' måne
Dysnomia blev opdaget kort efter Eris og kredser omkring dværgplaneten. Månen er markant mindre end Eris; dens størrelse er ikke helt præcist kendt, men den estimeres til at være nogle hundrede kilometer i diameter afhængigt af, hvor mørk eller lys dens overflade er. Observationer af Dysnomias kredsløb har været afgørende for at bestemme Eris' masse, fordi månens bane kan bruges til at udlede centrallegemets tyngdekraft.
Betydning og observation
Opdagelsen af Eris udvidede forståelsen af det ydre solsystem og førte til genovervejelse af, hvad der definerer en planet. Objektet er for lyst og fjernt til at kunne ses med det blotte øje; observationer foretages med store jordbaserede teleskoper og rumteleskoper som Hubble. Indtil videre er der ikke sendt nogen sondemissioner til Eris, så viden om overfladen og sammensætningen bygger primært på fjernobservationer og spektralanalyser.
Bemærk: Mange af de nævnte tal er målt med en vis usikkerhed, og løbende observationer kan forbedre præcisionen af Eris' størrelse, masse og overfladesammensætning.
Størrelsen af Eris sammenlignet med Pluto, Makemake, Haumea, Sedna, Orcus, 2007 OR10 , Quaoar og Jorden.
Eris og Dysnomia. Eris er det større objekt, og Dysnomia er den lille cirkel over det. Solen er cirklen af lys til venstre.
Eris' bane.
Opdagelse
Eris blev opdaget af Michael E. Brown, Chad Trujillo og David Rabinowitz den 5. januar 2005, da de kiggede nærmere på nogle billeder af det ydre solsystem, der blev taget i 2003.
Navngivning
Eris blev oprindeligt kaldt Xena, efter hovedpersonen i tv-serien Xena: Warrior Princess. Der er dog en regel, der siger, at alle objekter, der kredser uden for Neptuns bane, skal være opkaldt efter en skabning fra mytologien. Derfor fik den officielt navnet Eris den 13. september 2006. Eris er opkaldt efter gudinden for stridigheder, uenighed, stridigheder og rivalisering i den græske mytologi.
Eris' måner
Eris har en måne, der hedder Dysnomia. Den blev opdaget den 10. september 2005. Dysnomia fik oprindeligt tilnavnet Gabrielle, efter en karakter fra tv-serien Xena: Warrior Princess, ligesom Eris. Men ligesom Eris kunne den ikke kaldes sådan. Dysnomia blev opkaldt efter Eris' datter i den græske mytologi. Dysnomia er gudinde (eller ånd) for lovløshed og dårlig civil forfatning.
Klassifikation
I medierne har man i lighed med astronomer og NASA-forskere hævdet, at Eris er den tiende planet. Definitionen af en planet blev imidlertid ændret i august 2006. I henhold til de nye specifikationer blev Eris sammen med Pluto sænket i status til en dværgplanet.
Fremtidige
Forskerne fortsætter med at finde ud af mere om Eris og dens måne og med at lede efter flere måner og eventuelle ringe. Fordi Eris er så langt væk, ville det tage 24,5 år at besøge Eris med en rumsonde.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Eris?
A: Eris er en dværgplanet og et transneptunsk objekt (TNO) og er den næststørste kendte dværgplanet i solsystemet.
Q: Hvordan er Eris i forhold til Pluto i størrelse og masse?
A: Eris er lidt mindre end Pluto, men den har mere masse end Pluto.
Q: Hvor befinder Eris sig i Kuiperbæltet?
A: Eris er et "spredt skiveobjekt" i Kuiperbæltet og befinder sig længere ude end Pluto.
Q: Hvorfor kaldes Eris også for en plutoide?
A: Eris kaldes også en plutoide, fordi Den Internationale Astronomiske Union (IAU) besluttede at omdøbe alle transneptunske dværgplaneter til plutoider.
Q: Hvad er omløbstiden for Eris?
A: Eris kredser om solen en gang hvert 557. jordår.
Q: Hvad er hældningsvinklen på Eris' elliptiske bane?
A: Eris' elliptiske bane hælder i en vinkel på 44° mellem planetens baneplan og ekliptika, det plan, der indeholder Jordens bane.
Q: Har Eris nogen måner?
A: Ja, Eris har en måne, der hedder Dysnomia.
Søge