Eris: Dværgplanet i Kuiperbæltet med månen Dysnomia

Opdagelse og navngivning

Eris blev opdaget i 2005 af et team ledet af Mike Brown ved California Institute of Technology, efter at den var blevet identificeret i billeder taget i 2003. Objektets opdagelse førte til øget opmærksomhed på trans-neptuniske objekter og var en medvirkende årsag til, at Den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 2006 definerede kategorien "dværgplanet" — samme afgørelse som gav Pluto status som dværgplanet. Navnet Eris kommer fra den græske gudinde for strid og uorden; månen blev navngivet Dysnomia efter Eris' datter i græsk mytologi.

Orbitale forhold

Eris har en meget excentrisk bane med en stor halvakse på omkring 67–68 AU, hvilket betyder at dens afstand til solen varierer kraftigt: den kommer på sit nærmeste (perihel) tættere på solen end mange Kuiperbælte-objekter og kan komme ind i omtrent samme afstand som Pluto, mens den i sin fjerneste (aphel) kan være langt ude i det ydre solsystem. Banens store hældning (ca. 44°) gør, at Eris bevæger sig i et plan, der er markant forskudt i forhold til Jordens bane.

Fysiske egenskaber

Eris er meget lysende og har en høj albedo, hvilket skyldes reflekterende is på overfladen, især methan og muligvis nitrogen- eller kuldioxid-is. Overfladefarven er derfor meget lys, næsten hvid. Størrelsen er blevet målt og anslås til et par tusinde kilometer i diameter; nyere målinger viser, at Eris er i samme størrelsesorden som Pluto, men en anelse mere massiv end Pluto. Den nøjagtige diameter og masse er bestemt blandt andet ved at observere dens måne Dysnomia og bruge dens bane til at beregne Eris' masse.

Dysnomia — Eris' måne

Dysnomia blev opdaget kort efter Eris og kredser omkring dværgplaneten. Månen er markant mindre end Eris; dens størrelse er ikke helt præcist kendt, men den estimeres til at være nogle hundrede kilometer i diameter afhængigt af, hvor mørk eller lys dens overflade er. Observationer af Dysnomias kredsløb har været afgørende for at bestemme Eris' masse, fordi månens bane kan bruges til at udlede centrallegemets tyngdekraft.

Betydning og observation

Opdagelsen af Eris udvidede forståelsen af det ydre solsystem og førte til genovervejelse af, hvad der definerer en planet. Objektet er for lyst og fjernt til at kunne ses med det blotte øje; observationer foretages med store jordbaserede teleskoper og rumteleskoper som Hubble. Indtil videre er der ikke sendt nogen sondemissioner til Eris, så viden om overfladen og sammensætningen bygger primært på fjernobservationer og spektralanalyser.

Bemærk: Mange af de nævnte tal er målt med en vis usikkerhed, og løbende observationer kan forbedre præcisionen af Eris' størrelse, masse og overfladesammensætning.