Exoplanet | naturlig planet i et planetsystem uden for vores eget solsystem

Historie

Tidlige spekulationer

I det 16. århundrede fremsatte den italienske filosof Giordano Bruno, en tidlig tilhænger af den kopernikanske teori om, at Jorden og de andre planeter kredser om Solen, den opfattelse, at de faste stjerner ligner Solen og ligeledes ledsages af planeter. Bruno blev brændt på bålet af den hellige inkvisition.

I det attende århundrede blev den samme mulighed nævnt af Isaac Newton i sin Principia. I en sammenligning med Solens planeter skrev han: "Og hvis de faste stjerner er centrum for lignende systemer, vil de alle være bygget efter samme mønster og underlagt en enkelt persons herredømme".

Bekræftede opdagelser

Den første offentliggjorte og bekræftede opdagelse blev gjort i 1988. Den blev endelig bekræftet i 2002.

I 1992 annoncerede radioastronomer, at de havde opdaget planeter omkring en pulsar. Disse pulsarplaneter menes at være dannet af de usædvanlige rester af den supernova, der producerede pulsaren, i en anden runde af planetdannelse. Ellers kan de være de resterende klippekerner fra gasgiganter, der overlevede supernovaen og derefter henfaldt til deres nuværende baner.

Den 6. oktober 1995 annoncerede Michel Mayor og Didier Queloz fra universitetet i Geneve den første endelige opdagelse af en exoplanet i kredsløb om en almindelig hovedstjerne (51 Pegasi). Denne opdagelse, der blev gjort på Observatoire de Haute-Provence, var startskuddet til den moderne æra for opdagelse af exoplaneter. Teknologiske fremskridt, især inden for højopløsningsspektroskopi, førte til hurtig opdagelse af mange nye exoplaneter. Disse fremskridt gjorde det muligt for astronomerne at opdage exoplaneter indirekte ved at måle deres gravitationelle indflydelse på deres moderstjerners bevægelse. Yderligere ekstrasolare planeter blev efterhånden opdaget ved at observere okkultationer, når en stjerne bliver svagere, når en planet i kredsløb passerer foran den.

I maj 2016 meddelte NASA, at man havde opdaget 1.284 exoplaneter, hvilket bragte det samlede antal exoplaneter op på over 3.000.

Typer

Ekstrasolare planeter kan have mange forskellige former.

• De kan være gasgiganter eller klippeplaneter
• De kan muligvis være dværgplaneter, dvs. planeter, der er mindre og mindre tætte end almindelige planeter.
• De kan kredse om flere forskellige typer stjerner
• De kan være frit svævende og kredse om en brun dværg.
• De kan bære liv. En nyligt opdaget exoplanet, Gliese 581g, menes muligvis at kunne bære liv, men eksistensen af denne planet er endnu ikke bekræftet.

 Klasserne af exoplaneter omfatter:

• En superterran eller superjord er en jordplanet, der er større end Jorden, men mindre end Neptun.

• En vandverden er en hypotetisk klasse af planeter mellem jordiske og joviske planeter. Disse verdener ville have meget lidt, hvis overhovedet noget tørt land.

• Hot Jupiters er gasplaneter, der kredser tættere om deres stjerner end Merkur i forhold til solen.

• Skurkeplaneter kredser ikke om nogen stjerner overhovedet.

Nærmeste

Den nærmeste stjerne med planeter er Alpha Centauri. Den er 4,3 lysår væk. Med almindelige raketter ville det tage titusinder af år at komme dertil. Den nærmeste stjerne, der ligner vores sol, er Tau Ceti. Den har fem planeter, hvoraf den ene befinder sig i den beboelige zone, hvor der måske findes flydende vand.

Mest jordlignende

Nogle ekstrasolare planeter kan være jordlignende. Det betyder, at de har forhold, der minder meget om Jordens. Planeterne klassificeres efter en formel, der kaldes Earth similarity index eller ESI. ESI går fra 1 (mest jordlignende) til 0 (mindst jordlignende). For at en planet kan være beboelig, skal den have et ESI på mindst 0,8. Til sammenligning er de fire jordiske planeter i solen medtaget på denne liste.

Relaterede sider

• Planet
• Liste over exoplaneter
• dværgplanet
• 51 Pegasi b
• 70 Virginis b