Arturo Toscanini

Livet

Tidlige år

Toscanini blev født i Parma i Italien. Han fik et stipendium til det lokale musikkonservatorium, hvor han lærte at spille cello. Han blev medlem af et orkester i et operaselskab og tog på turné i Sydamerika med dem i 1886. Under en opførelse af Verdis opera Aida i Rio de Janeiro kunne publikum ikke lide dirigenten og buhede ham ud, så han måtte forlade scenen. I første omgang vidste ingen, hvad de skulle gøre, men så overtalte de Toscanini, som kun var 19 år gammel, til at lægge sin cello fra sig og dirigere orkestret. Han gjorde det glimrende fra hukommelsen (uden at se på noderne), og den aften blev han berømt.

Da han kom tilbage til Italien, vendte Toscanini tilbage til sin stol i cellosektionen og deltog som cellist i den første opførelse af Verdis Otello (La Scala, 1887). Verdi var til stede og var meget imponeret, da Toscanini spurgte ham om en fejl, han havde bemærket i partituret.

Snart voksede den unge musikers ry som en fremragende operadirigent. Han dirigerede de første opførelser af Puccinis La Bohème og Leoncavallos Pagliacci. I 1896 dirigerede han sin første symfoniske koncert (værker af Schubert, Brahms, Tjajkovskij og Wagner) i Torino. I 1898 var han dirigent ved La Scala i Milano, og han blev der indtil 1908, men vendte tilbage i løbet af 1920'erne. Han tog Scala-orkestret med til USA på en koncertturné i 1920-21. Det var under denne turné, at Toscanini lavede sine første indspilninger (for Victor Talking Machine Company).

International berømmelse

Toscanini begyndte at dirigere uden for Europa: ved Metropolitan Opera i New York (1908-1915) og ved New York Philharmonic Orchestra (1926-1936). Han turnerede i Europa med New York Philharmonic i 1930 og havde altid stor succes. Toscanini var den første ikke-tyske dirigent, der dirigerede i Bayreuth (1930-1931). I 1930'erne dirigerede han ved Salzburg-festivalerne (1934-1937) og den første koncert i 1936 med det nyoprettede Palæstinensiske Symfoniorkester (nu Israel Philharmonic Orchestra) i Tel Aviv, og senere optrådte han med dem i Jerusalem, Haifa, Cairo og Alexandria.

NBC-symfoniorkestret

I begyndelsen var Toscanini enig med fascismen, men senere, da diktatoren Mussolini kom til magten, blev han imod den. Han nægtede at opføre en opera på La Scala og blev slået, så han forlod Italien og rejste til USA.

Der var ikke noget orkester til ham i USA, så de lavede et nyt orkester, som han skulle dirigere. Det var NBC Symphony Orchestra, som blev oprettet til ham i 1937. Han dirigerede den første udsendte koncert den 25. december 1937 i NBC Studio 8-H i Rockefeller Center i New York City.

Toscanini blev ofte kritiseret for ikke at opføre meget amerikansk musik og moderne musik (musik af nulevende komponister). I 1938 dirigerede han imidlertid verdenspremiererne på to orkesterværker af Samuel Barber, Adagio for Strings og Essay for Orchestra (Barber)|Essay for Orchestra. I 1945 ledede han orkestret ved Carnegie Hall-indspilninger af amerikansk musik, herunder An American in Paris af George Gershwin, i Carnegie Hall. Han dirigerede også udsendte opførelser af Coplands El Salon Mexico og Gershwins Rhapsody in Blue med solisterne Earl Wild og Benny Goodman og Concerto in F med pianisten Oscar Levant samt musik af andre amerikanske komponister, bl.a. to marcher af John Philip Sousa.

I 1940 var Toscanini uenig med NBC, og han truede med at skifte til CBS. Selv om de blev enige til sidst, var det på dette tidspunkt, at Leopold Stokowski begyndte at dirigere nogle af koncerterne og fortsatte med at optræde nogle gange som gæstedirigent for orkestret.

I juli 1942 dirigerede Toscanini den amerikanske premiere på Dmitri Sjostakovitjs Symfoni nr. 7. På grund af Anden Verdenskrig blev partituret mikrofilmet i Sovjetunionen og bragt med kurer til USA. Først ønskede Stokowski at dirigere den, men gik så med til, at Toscanini skulle dirigere den. Desværre for lytterne i New York gjorde et stort tordenvejr det vanskeligt at høre musikken i radioen. Senere blev opførelsen genudsendt.

Orkestret rejste rundt i hele verden med Toscanini. I 1950 flyttede NBC-koncerterne til Carnegie Hall. I et program med musik af Richard Wagner i 1954 var Toscanini ikke rask og glemte, hvordan musikken gik. Han dirigerede aldrig mere offentligt igen efter det.

Personligt liv

Toscanini blev gift med Carla De Martini den 21. juni 1897, da hun endnu ikke var 20 år gammel. De fik fire børn, hvoraf det ene dog døde. Han arbejdede sammen med mange store sangere og musikere, bl.a. pianisten Vladimir Horowitz, som var en stor ven. Horowitz giftede sig med en af Toscaninis døtre.

Da han døde af et slagtilfælde i New York i en alder af 89 år, blev hans lig sendt tilbage til Italien og begravet i Cimitero Monumentale i Milano.

Mange år efter sin død, i 1987, modtog Toscanini Grammy Lifetime Achievement Award.