Athelfrith af Bernicia

Konge af Bernicia

Athelfrith var søn af Athelric af Bernicia og barnebarn af Ida af Bernicia. I 593 blev Athelfrith konge af Bernicia. Ifølge Frank Stenton "begynder Northumbrias og Englands kontinuerlige historie med Athelfriths regeringstid..." Blandt de nordlige angels var Aethelfrith den første store leder. Han vandt mere territorium fra briterne end nogen anden engelsk leder.

I 595 samledes en stor styrke af briter, gallere og picter ved Din Eydin (Edinburgh). De angreb anglerne fra Bernicia på et sted identificeret som Catterick. Blandt de dræbte i dette slag, kaldet Catraeth, var Owen af Rheged, Athelfriths fjende. Owen havde dræbt Athelfriths far, Athelric. Den resterende styrke af briter, gallere og picter blev fuldstændig besejret, og de fleste af dem blev dræbt. I 603 udkæmpede Athelfrith endnu et stort slag ved et sted kaldet Degsastan. Dál Riatan-skotter under deres konge Aedan mac Gabrain kom mod englænderne og blev fuldstændig besejret. Athelfriths sejr eliminerede skotterne som en trussel i en lang periode i det nordlige England. Bede, der skrev i 731, skrev, at indtil hans tid havde ingen af skotterne konge forsøgt at føre krig mod de nordlige englændere igen. Den eneste tilbageværende fjende, der kunne give Athelfrith anledning til bekymring, var briterne i Strathclyde.

Konge af Northumbria

I 604 angreb Athelfrith Deira syd for ham. Kong Athelric af Deira blev dræbt. Athelfrith forsøgte også at dræbe Edwin af Deira, Athelric's bror, men Edwin undslap. Han tog Edwins søster, Achaas, som sin anden hustru. I 605 forenede Athelfrith de to kongeriger, Bernicia og Deira, til et enkelt kongerige kaldet Northumbria. Han må have brugt de næste par år på at finde måder at styre et så stort område på. Han etablerede næsten helt sikkert også befæstninger. I 613 begyndte Athelfrith at forsøge at fange Edwin, som siden havde været i eksil i Gwnedd og Powys. Han flyttede sin hær over Penninerne til Chester. Da flere munke blev sendt af briterne for at forhandle med Athelfrith, blev de dræbt. Mellem 613 og 616 besejrede Athelfrith briterne i et slag ved Chester. Edwin flygtede igen, denne gang til Mercia og derefter til East Anglia. Athelfrith ville have kong Raedwald af East Anglia til at myrde Edwin, men han ville ikke. Da Raedwald var bekymret for, at Athelfrith måske ville angribe East Anglia, tog Raedwald sin hær og angreb Athelfrith. De to hære mødtes ved floden Idle nær Doncaster. Athelfrith så ikke East Angles som en større trussel og medbragte derfor en mindre hær. Athelfrith blev dræbt, efter at han blev skilt fra sine livvagter. Edwin vendte tilbage til Northumbria for at blive konge. Ved Athelfriths død flygtede hans familie nordpå for at finde sikkerhed. Eanfrith, den ældste søn, fandt sikkerhed hos pikterne. Han giftede sig med søsteren til Gartnait, picternes konge. Hans halvbrødre Oswald og Oswiu fandt sikkerhed hos skotterne i Argyll.

Familie

Athelfrith tog en britisk eller piktisk hustru ved navn Bebbe. Den berniske kongeby Bamburgh er opkaldt efter hende. Deres eneste søn var:

• Eanfrith af Bernicia (590-634)

Athelfrith giftede sig i anden ægteskab, ca. 603 med Acha, søster til Edwin af Deira og datter af Aelle af Deira. Sammen fik de:

• Oswald af Northumbria (ca. 605-642)
• Oswiu af Northumbria|Oswiu (ca. 612-15. februar 670)
• Oswudu af Northumbria
• Oslac af Northumbria
• Oslaf af Northumbria
• Offa af Northumbria
• Ebba, abbedisse af Coldingham