Mellemfodsknogler (metatarsaler): anatomi, funktion og skader
Lær mellemfodsknoglernes anatomi, funktion, almindelige skader og forebyggelse — fra brud hos fodboldspillere til rehabilitering og beskyttelse.
Mellemfodsknoglerne er en gruppe af fem lange knogler i foden. De befinder sig mellem bag- og mellemfodens tarsalknogler og tæernes phalanges.
Mellemfodsknoglerne er nummereret fra siden af storetåen: første, anden, tredje, fjerde og femte mellemfodsknogle. De kan nummereres med romertal. Mellemfodsknoglerne er ligesom håndens mellemfodsknogler.
Mellemfodsknoglerne brydes ofte af fodboldspillere. Det kan skyldes det lette design af moderne fodboldstøvler, som giver mindre beskyttelse til foden. I 2010 begyndte nogle fodboldspillere at afprøve en ny sok, der havde en gummisilikonepude over foden for at beskytte den øverste del af foden.
Anatomi — opbygning og relationer
Hver mellemfodsknogle (metatarsal) består af tre hoveddele: base (proksimal ende), skaft (krop) og caput (distal ende). Første mellemfodsknogle er kortere og kraftigere end de øvrige og har ofte to sesamoidknogler under caput på grund af det store belastningskrav fra storetåen.
- Artikulationer: Proksimalt danner metatarsalerne led med tarsalknoglerne (tarsometatarsalleddene, TMT). Distalt danner de MTP-led (metatarsofalangeal) med tæernes grundled.
- Muskler og sener: Mange muskler hæfter på metatarsalerne, herunder interossei (mellemrumsmuskler), adduktor hallucis og sener fra fleksor- og ekstensor-musklerne, som styrer tæernes bevægelser og fodens stabilitet.
- Blodforsyning og innervation: Blodforsyning kommer fra arterier forgrenet fra dorsalis pedis og arterier fra fodens plantar-sider; følesansen styres af grene fra n. tibialis og n. peroneus samt overfladiske nerver på fodens overside.
Funktion
- Metatarsalerne fungerer som bærende bjælker, der fordeler kropsvægt ved stående og gang.
- De spiller en central rolle i afsættet og fremdriften (push-off) ved gang og løb.
- De bidrager til fodens tvær- og længdebue og virker som fæste for muskler, sener og ligamenter, som stabiliserer foden.
Typiske skader og lidelser
- Akutte fracturer: Direkte traume eller vrid kan give brud i metatarsalerne. Særligt udsat er 5. metatars (tuberositas/avulsionsfraktur og Jones-fraktur i den proximale del).
- Stressfracturer: Små overbelastningsbrud opstår ofte hos løbere og dansere, især i anden og tredje metatarsal ved gentagne belastninger.
- Lisfranc-skade: Skade på tarsometatarsal-komplekset, hvor ligamenter eller ledforbindelser mellem tarsus og metatarsaler skades; kan være alvorlig og kræve operation.
- Metatarsalgia: Smerter under metatarsalhovederne ved overbelastning, ofte forårsaget af forkert fodtøj, høj belastning eller foddeformiteter (fx hammertæer, hallux valgus).
- Sesamoidproblemer: Inflammation eller fractur af sesamoidknoglerne under første metatarsal kan give lokal smerte ved afsæt.
Symptomer
- Smerte lokalt over metatarsalen, forværring ved vægtbæring.
- Hævelse, blå mærker og ømhed ved palpering.
- Smerter ved afsæt eller ved specifikke bevægelser (fx ved løb eller hop).
- Nedsat gangfunktion og evt. synlig deformitet ved større forskydning.
Undersøgelse og diagnose
- Klinisk undersøgelse: inspektion, palpation, bevægeundersøgelse og belastningstest.
- Billeddiagnostik:
- Røntgen er førstevalg ved mistanke om fraktur.
- CT kan vise komplekse brud og bruges før operation.
- MRI er nyttig ved mistanke om stressfractur eller bløddelsskade.
- Specifikke tests for Lisfranc-skade og stabilitet kan være nødvendige.
Behandling
Behandling afhænger af skadetype, placering og grad af forskydning:
- Konservativ behandling: Hvile, is, hævelsekontrol, aflastning (gå med krykker), immobilisering i støvle eller gips, og ved mindre ikke-forskudte brud ofte 4–6 uger indtil heling. Ved stressfracturer kan længere aflastning være nødvendig.
- Operativ behandling: Påkrævet ved forskudte brud, udbredte Lisfranc-skader eller ved ikke-helende (nonunion) brud. Operation kan involvere skruer, plader eller intern fiksering (ORIF) for at genskabe alignment.
- Genoptræning: Smertefri bevægelse, styrke- og proprioceptionstræning, gradvis belastningsøgning og tilpasning af fodtøj/indlæg.
Forebyggelse
- Brug passende og støttende fodtøj til aktivitetstypen (fx sko med beskyttelse og korrekt støtte til kontaktsport).
- Gradvis optrapning af træningsintensitet for at undgå overbelastning.
- Styrketræning af fod- og anklemuskler samt øvelser for balance og proprioception.
- Pudeindlæg, indsats eller støttende tape kan reducere tryk under metatarsalhovederne ved disponerende fodtyper.
Prognose og komplikationer
De fleste ikke-komplicerede metatarsalfrakturer heler godt med korrekt behandling, men komplikationer kan være:
- Nonunion (manglende heling) eller malunion (forkert sammenvoksning) ved ubehandlede forskydninger.
- Kronisk smerte eller metatarsalgia, som kræver længerevarende behandling.
- Posttraumatisk artrose ved ledinddragelse eller uoprettet alignment.
Praktiske råd
- Søg læge ved hævelse, betydelig smerte efter traume eller ved vedvarende smerter ved aktivitet.
- Følg anvisninger om aflastning og genoptræning nøje for at undgå langvarige gener.
- Ved sportsskader kan tidlig korrekt diagnostik og behandling forkorte restitutionstiden.
Hvis du er interesseret i forebyggende løsninger i sportsudstyr, er erfaringerne fra fodboldmiljøet (jf. ovenfor) et eksempel på, hvordan ekstra polstring over forfoden kan mindske risikoen for direkte traumer mod metatarsalerne.
Søge