Intrakraniel blødning (hjerneblødning): Årsager, symptomer og behandling

Intrakraniel blødning: Læs om årsager, symptomer, akut behandling og prognose — hvordan opdage, forebygge og handle hurtigt ved hjerneblødning.

En intrakraniel blødning er en blødning inde i eller omkring hjernen. ("Intrakraniel" betyder "inde i kraniet"; "blødning" betyder blot, at der er blødning fra et blodkar). En særlig alvorlig form er et hæmoragisk slagtilfælde, hvor blødningen opstår i hjernen uden at hjernen først er blevet skadet af ydre traume.

Hvad sker der ved en intrakraniel blødning?

Når et blodkar i eller omkring hjernen går i stykker, strømmer blod ind i hjernevævet eller i rum omkring hjernen. Blodansamlingen kan øge trykket inde i kraniet, klemme hjernevæv og forhindre ilten i at nå de berørte områder. Uden ilt dør hjernens celler, hvilket kan give varige skader eller være livstruende.

Typer af intrakranielle blødninger

• Intracerebral blødning: blødning i selve hjernevævet.
• Subarachnoidal blødning (SAH): blødning i rummet mellem hjernen og hjernehinderne, ofte pga. aneurismebristning.
• Subduralt hæmatom: blødning mellem hjernehinderne og hjernen, ofte ved hovedtraume.
• Epiduralt hæmatom: blødning mellem kraniet og den yderste hjernehinde, typisk ved knoglebrud efter kraftigt traume.

Årsager

• Forhøjet blodtryk (hypertension): den hyppigste årsag til spontan intracerebral blødning.
• Aneurisme eller arteriovenøs misdannelse (AVM): svage områder i karvæggen kan briste.
• Traume: slag mod hovedet ved fald, ulykker eller vold.
• Antikoagulantia og blodfortyndende medicin: øger risikoen for større blødninger.
• Blødningsforstyrrelser: f.eks. hæmofili eller lavt antal blodplader.
• Amyloid angiopati: især hos ældre, hvor små kar i hjernen bliver skrøbelige.

Symptomer

Symptomer kommer ofte pludseligt og kan variere efter blødningens sted og størrelse. Almindelige tegn er:

• Pludselig, kraftig hovedpine – især ved subarachnoidal blødning
• Bevidsthedspåvirkning eller bevidstløshed
• Svaghed eller lammelse i ansigt, arm eller ben, ofte kun på én side
• Tale- eller forståelsesbesvær
• Synsforstyrrelser
• Kvalme og opkast
• Anfald/epileptiske rystelser
• Nakkestivhed (kan ses ved subarachnoidal blødning)

Diagnose

Ved mistanke om intrakraniel blødning er hurtig vurdering vigtig. Typiske undersøgelser:

• CT-scanning: hurtig og ofte førstevalg for at påvise frisk blødning.
• MRI: giver detaljeret billede og kan vise mindre blødninger eller årsager.
• CT- eller MR-angiografi: for at finde aneurismer eller karfejl.
• Konventionel angiografi: bruges ved behov for præcis kortlægning eller behandling.
• Blodprøver: tjek af koagulationsstatus, blodprocent og andre parametre.
• Lumbalpunktur: sjældnere, men kan vise blod i rygmarvsvæsken ved mistanke om SAH hvis CT er negativ.

Behandling

Behandlingen afhænger af blødningstype, størrelse og patientens tilstand. Målene er at stoppe blødningen, mindske trykket i kraniet og beskytte resten af hjernen.

• Akut stabilisering: sikring af luftveje, blodtryk, væskebalance og behandling på intensivafdeling ved behov.
• Sænkning af blodtrykket: ofte nødvendig for at forhindre forværring.
• Reversal af antikoagulation: hvis patienten tager blodfortyndende medicin, gives modgift eller plasmabehandling.
• Kirurgi: kan omfatte kraniotomi og fjernelse af hæmatom, fjernelse af tryk, eller behandling af aneurismer/AVM.
• Endovaskulær behandling: coiling eller stentbehandling af aneurismer via kar indvending.
• Ekstern ventrikeldræn: ved hydrocephalus (væskeophobning) for at aflaste trykket.
• Forebyggende og rehabiliterende behandling: antikonvulsiva ved anfald, fysioterapi, taleterapi og ergoterapi efter bedring.

Hvad du skal gøre i en nødsituation

• Ring straks 112 ved mistanke om hjerneskade eller akut ændring i bevidsthed, kraftig hovedpine, ensidig svaghed eller taleproblemer.
• Hold personen i ro og overvåg vejrtrækning og bevidsthedsniveau.
• Giv ikke mad, drikke eller medicin, medmindre læge instruerer det.

Komplikationer og prognose

Komplikationer kan omfatte forhøjet intrakranielt tryk, hydrocephalus, infektioner, epilepsi, infarkt i nærliggende hjernevæv samt langvarige fysiske og kognitive følger. Prognosen afhænger af blødningens størrelse og sted, hurtigheden af behandling, patientens alder og underliggende sygdomme. Nogle patienter opnår god bedring med intensiv behandling og rehabilitering, mens andre kan få varige følger eller dødelig udgang.

Forebyggelse

• Kontroller blodtrykket regelmæssigt og behandl forhøjet blodtryk.
• Følg lægens anvisninger ved brug af blodfortyndende medicin og få regelmæssige kontroller.
• Undgå rygning og overdrevent alkoholforbrug.
• Behandl og følg op på kendte karfejl (f.eks. aneurismer) hvis anbefalet af lægen.
• Forebyg fald og hovedtraumer, især hos ældre.

Ved mistanke om intrakraniel blødning er hurtig handling afgørende. Kontakt akut lægehjælp (ring 112 i Danmark) for at få rettidig undersøgelse og behandling.

Typer

De tre mest almindelige typer af blødningsproblemer i hjernen er epiduralhæmatomer, subduralhæmatomer og subaraknoidalblødninger. Disse opstår i forskellige dele af hjernehinderne (de lag, der dækker hjernen).

Epidural hæmatom

Et epiduralhæmatom er en blodansamling mellem dura mater og kraniet. ("Epidural" betyder "oven på duraen"; et "hæmatom" er en blodansamling.) Normalt forårsager skader på hovedet epidurale hæmatomer ved at rive arterier i duraen over. Da arterierne i dura er store, transporterer de meget blod. Hvis en af disse arterier bliver skadet, kan den bløde meget hurtigt, og der kan næsten med det samme dannes et epiduralhæmatom.

Omkring 15-20 % af alle personer med epiduralhæmatomer dør af dem.

Billedet øverst på denne side viser et epiduralhæmatom. Blødningen (vist med lysegråt) er mellem kraniet (det tykke hvide yderste lag) og resten af hjernen (vist med mørkegråt).

Subduralt hæmatom

Et subduralt hæmatom er en blodansamling under dura mater, mellem dura og arachnoidlaget. ("Subdural" betyder "under dura".) Normalt skyldes subdurale hæmatomer skader på hovedet, som river venerne op. Fordi disse vener er mindre, og fordi vener ikke bløder så hurtigt som arterier, bløder subdurale hæmatomer måske ikke så hurtigt som epidurale hæmatomer.

Subdurale hæmatomer kan opstå umiddelbart efter en alvorlig skade i hovedet. Disse kaldes akutte subdurale hæmatomer. De er de farligste af alle hovedskader. De dræber ca. 60-80 % af de personer, der får dem.

Subdurale hæmatomer kan også være kroniske. Det betyder, at det tager dage eller uger, før de opstår. De skyldes normalt skader på hovedet, der ikke er særlig alvorlige. Nogle gange, hvis en person har en vene i duraen, som langsomt lækker blod fra tid til anden, kan kroniske subdurale hæmatomer tage flere år at opbygge.

Subarachnoidalblødning

En subaraknoidalblødning er en blødning i subaraknoidalrummet (rummet mellem araknoidea og pia mater). ("Subarachnoid" betyder "under arachnoidea".) Da subarachnoidalrummet indeholder cerebrospinalvæske, blander blødning her blodet sig i cerebrospinalvæsken. Blodet irriterer hjernen og rygmarven og forårsager symptomer som meget slem hovedpine og en stiv nakke.

Subarachnoidalblødninger kan skyldes hovedskader. De kan også opstå, når en aneurisme i et af arachnoidlagets blodkar brister og begynder at bløde.

Subarachnoidalblødninger er meget farlige. Omkring halvdelen af alle personer med subarachnoidale blødninger dør af dem. Omkring 10 til 15 % dør, inden de når frem til hospitalet. Mange af de mennesker, der overlever, får hjerneskader.

De fleste hjerneblødninger sker i hjernehinderne. Det drejer sig om de tre lag af hjernehinderne: pia, arachnoid og dura mater.


Diagram af en cerebral aneurisme. Et hæmoragisk slagtilfælde kan opstå, når et cerebralt aneurisme brister, som en ballon, der er sprunget i luften.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er en intrakraniel blødning?

Q: Hvad betyder "intrakraniel"?

Q: Hvorfor er blødning i hjernen farlig?

Q: Hvad er et hæmoragisk slagtilfælde?

Q: Hvad betyder "blødning"?

Q: Hvornår opstår en intrakraniel blødning?

Q: Er intrakraniel blødning en form for slagtilfælde?

Søg efter bogstav