Tierce de Picardie
I musikken er en Tierce de Picardie (Picardietrekord) en dur-akkord i slutningen af et stykke musik i en mol-toneart.
I det 16. og 17. århundrede var dette en meget almindelig måde at afslutte et stykke i en mol-toneart på. Det skyldes, at musik i mol lyder melankolsk eller forstyrret i forhold til dur, fordi den tredje tone i skalaen er fladtrykt (sænket med en halv tone). I den harmoniske serie er denne lille terts den 7. harmoniske tone, som lyder dissonant i forhold til grundtonen (den første tone i skalaen). Det betyder, at enden i dur giver en følelse af lettelse efter spændingen i mol. I et stykke i a-mol, hvor den tredje tone i skalaen f.eks. er C-naturel, vil den sidste akkord i en Tierce de Picardie indeholde et Cis, hvilket ændrer akkorden fra a-mol til A-dur.
Beethovens "Femte symfoni" er i c-mol, men sidste sats er i dur. Der er ikke tale om en Tierce de Picardie i dette tilfælde, da udtrykket kun gælder, når kun den sidste akkord ændrer sig. Udtrykket blev indført i 1767 af Rousseau i hans "Dictionnaire de musique" (musikordbog). "Tierce" betyder "tredje", men ingen ved, hvorfor han kaldte det "Picardie" (Picardie er et område i det nordlige Frankrig).
Bach brugte den ret ofte i sin musik. Første sats i "Koncert for to violiner og orkester" er et godt eksempel. I hans "Fantasia og fuga i g-mol BWV542" slutter fugaen med en Tierce de Picardie og i nogle udgaver også med Fantasien. Det er muligt, at Bach kun ville have afsluttet Fantasien med en dur-akkord, hvis han spillede den alene (uden fugaen), men det kan vi ikke være sikre på. Et andet godt eksempel på Tierce de Picardie er slutningen af kantate nr. 82 "Ich Habe Genug", som er yderst effektiv. Et andet berømt stykke, der slutter med en Tierce de Picardie, er Greensleeves.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en Tierce de Picardie?
A: En Tierce de Picardie er en dur-akkord i slutningen af et musikstykke i en mol-toneart. Den blev almindeligvis brugt i det 16. og 17. århundrede for at give aflastning fra spændingen i den mindre toneart.
Spørgsmål: Hvorfor giver en afslutning i dur en følelse af lettelse efter spændingen i mol?
Svar: Når noget i musikken er skrevet i mol, lyder det melankolsk eller forstyrret, fordi den tredje tone i skalaen er fladtrykt (sænket med en halv tone). Dette skaber dissonans i forhold til grundtonen (den første tone i skalaen). Afslutningen med en dur-akkord løser denne dissonans og giver lindring.
Spørgsmål: Hvem har indført dette udtryk?
Svar: Udtrykket blev indført af Rousseau i hans "Dictionnaire de musique" (musikordbog) i 1767.
Spørgsmål: Hvad betyder "Tierce"?
Svar: Tierce betyder "tredje".
Spørgsmål: Hvorfor kaldte Rousseau den for "Picardie"?
Svar: Ingen ved, hvorfor han kaldte det "Picardie" (Picardie er et område i Frankrig).
Spørgsmål: Hvilke berømte komponister har brugt denne teknik?
Svar: Bach og Beethoven er to berømte komponister, der har brugt denne teknik. Som eksempler kan nævnes Beethovens femte symfoni, Bachs koncert for to violiner og orkester, Fantasia og fuga i g-mol BWV542, kantate nr. 82 "Ich Habe Genug" og Greensleeves.
Spørgsmål: Hvornår ville Bach have afsluttet Fantasien med kun en dur-akkord, hvis den blev spillet alene uden fuga?
Svar: Det er muligt, at Bach ville have afsluttet Fantasie med kun en dur-akkord, hvis han spillede den alene uden fuga, men vi kan ikke være sikre.
