Tierce de Picardie (Picardietrekord) i musik: Definition og eksempler
Lær Tierce de Picardie (Picardietrekord): hvad det er, historisk brug hos Bach & eksempler som Greensleeves — definition, funktion og berømte slutninger
I musikken er en Tierce de Picardie (Picardietrekord) en dur-akkord i slutningen af et stykke musik i en mol-toneart. Med andre ord hæves den tredje tone i den afsluttende akkord fra den lille terts til den store terts, så et forløb i moll får en afsluttende dur-akkord.
Musikteoretisk forklaring
Forskellen mellem mol og dur ligger i akkordens terts: en mol-akkord har en lille terts (f.eks. C i a-mol), mens en dur-akkord har en stor terts (f.eks. Cis i A-dur). Når komponisten i sidste akkord hæver denne terts, skifter klangfarven pludselig til dur, hvilket ofte opleves som en lettelse eller en lysere afslutning efter mollens mere mørke eller spændte karakter. Nogle ældre beskrivelser henviser også til forholdet til den harmoniske serie og til hvordan visse overtoner eller dissonanser opfattes, men i praksis drejer Tierce de Picardie sig primært om denne enkle ændring i akkordens tredjestemme.
Historie og brug
I det 16. og 17. århundrede var dette en almindelig måde at afslutte et stykke i moll på, især i renæssance- og barokmusikken. Princippet hænger godt sammen med datidens tonal- og cadenspraksis, hvor man søgte stabile afslutninger. Udtrykket blev indført i 1767 af Rousseau i hans "Dictionnaire de musique" (musikordbog). "Tierce" betyder "tredje", men det er uklart, hvorfor han kaldte fænomenet "Picardie" — Picardie er et område i det nordlige Frankrig, men navnets konkrete oprindelse er ikke dokumenteret.
Hvornår er det ikke en Tierce de Picardie?
Begrebet gælder kun, når kun den sidste akkord ændres fra moll til dur. Hvis en hel sats eller et helt stykke modulerer over i dur (dvs. flere akkorder og harmoniske forløb er i dur), kaldes det ikke en Tierce de Picardie. Et eksempel på dette er Beethovens "Femte symfoni", hvor sidste sats er i dur; her er der tale om en egentlig omlægning af tonaliteten, ikke blot et enkelt afsluttende dur-akkordskifte.
Eksempler og praksis
Flere komponister brugte Tierce de Picardie ofte som et virkemiddel:
- Bach anvendte det hyppigt. Første sats i "Koncert for to violiner og orkester" er et godt eksempel, og i hans "Fantasia og fuga i g-mol BWV542" slutter fugaen med en Tierce de Picardie (i nogle udgaver også Fantasien).
- Slutningen af kantate nr. 82 "Ich Habe Genug" er et berømt og virkningsfuldt eksempel på, hvordan en Picardietrekord kan give følelsesmæssig afslutning.
- Folkevisen "Greensleeves" omtales ofte som et velkendt tilfælde, hvor melodien afsluttes med en dur-akkord efter et forløb i moll.
Variationer og performance
Tierce de Picardie kan forekomme med små variationer: nogle gange hæves kun soprantonen, andre gange er både melodistemmer og basens tredjestemme ændret, så hele akkorden lyder klart dur. I nutidig komposition og fortolkning bruges virkemidlet stadig lejlighedsvis som et udtryk for afslutning, kontrast eller ironi.
Samlet set er Tierce de Picardie et enkelt men effektivt harmonisk greb: ved at skifte den sidste akkords terts fra lille til stor ændres stykkets følelsesmæssige retning i sidste øjeblik, hvilket har gjort det til et varigt og ofte benyttet middel i vestlig musiktradition.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en Tierce de Picardie?
A: En Tierce de Picardie er en dur-akkord i slutningen af et musikstykke i en mol-toneart. Den blev almindeligvis brugt i det 16. og 17. århundrede for at give aflastning fra spændingen i den mindre toneart.
Spørgsmål: Hvorfor giver en afslutning i dur en følelse af lettelse efter spændingen i mol?
Svar: Når noget i musikken er skrevet i mol, lyder det melankolsk eller forstyrret, fordi den tredje tone i skalaen er fladtrykt (sænket med en halv tone). Dette skaber dissonans i forhold til grundtonen (den første tone i skalaen). Afslutningen med en dur-akkord løser denne dissonans og giver lindring.
Spørgsmål: Hvem har indført dette udtryk?
Svar: Udtrykket blev indført af Rousseau i hans "Dictionnaire de musique" (musikordbog) i 1767.
Spørgsmål: Hvad betyder "Tierce"?
Svar: Tierce betyder "tredje".
Spørgsmål: Hvorfor kaldte Rousseau den for "Picardie"?
Svar: Ingen ved, hvorfor han kaldte det "Picardie" (Picardie er et område i Frankrig).
Spørgsmål: Hvilke berømte komponister har brugt denne teknik?
Svar: Bach og Beethoven er to berømte komponister, der har brugt denne teknik. Som eksempler kan nævnes Beethovens femte symfoni, Bachs koncert for to violiner og orkester, Fantasia og fuga i g-mol BWV542, kantate nr. 82 "Ich Habe Genug" og Greensleeves.
Spørgsmål: Hvornår ville Bach have afsluttet Fantasien med kun en dur-akkord, hvis den blev spillet alene uden fuga?
Svar: Det er muligt, at Bach ville have afsluttet Fantasie med kun en dur-akkord, hvis han spillede den alene uden fuga, men vi kan ikke være sikre.
Søge