Udtrykket Fjernøsten betyder landene i Østasien. Det blev brugt i det engelske sprog i det britiske imperiums tid for lande øst for Britisk Indien. Betegnelsen peger dermed på en europæisk orientering: "fjern" i forhold til Europa og "østen" som modsætning til vest.

Definition og omfang

Der findes ikke en helt entydig grænse for, hvilke lande der hører til Fjernøsten. Traditionelt omfatter begrebet især de lande langs det vestlige Stillehav og de kystnære områder mod det østlige Indiske Ocean: primært Kina, Japan, Korea (Nord- og Sydkorea), Taiwan samt ofte dele af Sydøstasien (f.eks. Vietnam, Filippinerne, Indonesien) og i nogle definitioner også Mongoliet. I historiske kilder kan grænserne variere, og nogle ældre opfattelser trak også grænserne længere vestpå til dele af Centralasien eller det nordvestlige Sydasien.

Før Første Verdenskrig betød Nærøsten relativt nærliggende områder i det Osmanniske Rige, Mellemøsten det nordvestlige Sydasien og Centralasien og Fjernøsten lande langs det vestlige Stillehav og lande langs det østlige Indiske Ocean. Mange europæiske sprog har analoge udtryk, f.eks. fransk Extrême-Orient, spansk Extremo Oriente, portugisisk Extremo Oriente, tysk Ferner Osten, italiensk Estremo oriente og nederlandsk Verre Oosten.

Historisk brug og kontekst

Begrebet opstod i en kolonial og handelsmæssig kontekst, hvor europæiske magter kategoriserede verden i forhold til deres egne positioner. I det britiske imperiums og andre europæiske staters kilder blev Fjernøsten ofte brugt i forbindelse med skibsfart, handel, mission og diplomatisk politik. I samme periode blev nærliggende regioner også navngivet fra et europæisk udgangspunkt, fx Nærøsten og Mellemøsten.

Begrebet bærer derfor præg af en eurocentrisk opdeling af verden. Det er blevet diskuteret i akademiske kredse, herunder i studier af orientalismen og kolonialisme, fordi det indrammer store, meget forskellige kulturer som en samlet, ekstern enhed i forhold til Europa.

Nuværende anvendelse og sprogbrug

I moderne sprogbrug bruges Fjernøsten stadig i daglig tale og i nogle historiske eller kulturelle sammenhænge, men i faglige og geografiske sammenhænge foretrækkes ofte mere præcise betegnelser som Østasien, Sydøstasien eller konkrete land- og regionsnavne (f.eks. "Sydkorea", "Sydøstasien"). Dette afspejler et ønske om større præcision og at undgå den koloniale distance i betegnelsen.

Fjernøsten bruges aldrig om de kulturelt vestlige lande Australien og New Zealand, som ligger endnu længere øst for Europa end store dele af Østasien. Det understreger, at betegnelsen ikke alene er geografisk, men også kulturelt og historisk betinget.

Praktiske eksempler

  • Skønlitteratur og ældre rejsebeskrivelser omtaler ofte destinationer som "Fjernøsten" i en samlet, eksotiserende vending.
  • Moderne statistik, diplomati og akademisk arbejde bruger typisk mere præcise regionbegrænsninger som "Østasien" eller "Sydøstasien".
  • Medier kan stadig bruge ordet i overskrifter eller i forbindelse med historiske emner, men det er mindre udbredt i fagligt sprog.

Samlet set er Fjernøsten en historisk og kulturelt ladet betegnelse for Østasien og omegn. Ved omtale af moderne politiske, økonomiske eller kulturelle forhold er det ofte mest hensigtsmæssigt at bruge mere specifikke betegnelser for at undgå tvetydighed.