Abalone

Beskrivelse

Abaloner lever over hele verden, og de kan ses langs alle kontinenter, undtagen på Sydamerikas Atlanterhavskyst, i Caribien og på USA's østkyst. De fleste abaloner findes i kolde farvande langs kysterne i New Zealand, Sydafrika og Australien samt langs det vestlige Nordamerika og Japan på den nordlige halvkugle. På den chilenske Stillehavskyst har den art, der kaldes loco (Concholepas concholepas), en hård, sort skal og spises af mange mennesker.

Abalone har unikke kendetegn: skallen er rund og har to til tre spiraler. Den sidste spiral er vokset til en stor "øre"-lignende form, hvilket forklarer navnet "øreskallen". Indersiden af skallen er skinnende, fra sølvhvid til grønrød perlemor.

Abaloner kan begynde at føde i en lille størrelse. Deres frugtbarhed er høj og stiger med størrelsen (fra 10.000 til 11 millioner æg ad gangen).

Unge albaloner, kaldet larver, lever af plankton. De voksne spiser planter og lever af alger. De kan lide at spise rødalger. Deres størrelse kan være så lille som 20 mm til så stor som 200 mm.

Abalone skal

Abaloneens skal er kendt for at være meget stærk. Den er lavet af meget små kalciumkarbonatplader, der er stablet som mursten. Mellem lagene af fliserne er der et klæbrigt proteinstof. Allergiske hudreaktioner og astmaanfald kan opstå, når man indånder det støv, der dannes, når disse fliser nedbrydes.

Den farverige inderside af abaloneskallen kan bruges til dekorative indlægninger, f.eks. i guitarer.

Handel med abaloner

Californien

Det er tilladt at fange rød abalone til sportsbrug med en californisk fiskerilicens og et abalone-stempelkort. Abalone må kun tages ved hjælp af åndedrætsmetoder: fridykning eller shorepicking. SCUBA-dykning efter abalone er strengt forbudt. Det er ikke tilladt at fange abalone syd for mundingen af San Francisco-bugten. Der er en mindstemålstørrelse på 7 tommer målt på tværs af skallen og en begrænsning på tre pr. dag og 24 pr. år, der kan tages. Abalone må kun tages i april, maj, juni, august, september, oktober og november, men ikke i juli, december, januar, februar og marts. Transport af abalone er kun tilladt, så længe abalonen stadig er fastgjort til skallen. Salg af abalone fanget til sportsbrug er ulovligt, herunder skallen. Det er kun tilladt at fange rød abalone; sort, hvid, pink og flad abalone er beskyttet ved lov.

Abalone-dykkere bruger normalt en meget tyk våddragt med hætte, støvletter og handsker. De bærer også maske, snorkel, vægtbælte, abalonejern og abalone-måler. Det er almindeligt at tage abalone i vand på nogle få centimeter og op til 10 m/28' dybde. Færre fridykkere kan arbejde dybere end det. Abalone findes normalt på klipper i nærheden af fødekilder (tang). Man bruger et abalonejern til at løsne abalonen fra klippen, før den kan sætte sig helt fast. Sigtbarheden er normalt fem til ti fod. Dykkere dykker normalt ud fra både, kajakker, rørflydere eller direkte fra kysten. En abalone på otte tommer anses for at være en god fangst, en på ni tommer er meget god, og en abalone på over ti tommer (250 mm) er en fremragende fangst. Klippe- eller strandplukning er en anden metode end dykning, hvor man ved lavvande føler under klipperne efter abalone.

Der har været handel med dykning for at fange abalones ud for dele af USA's kyst siden før 1939. Under Anden Verdenskrig blev mange af disse abalondykkere rekrutteret til USA's væbnede styrker og uddannet som frømænd.

Sort marked

Der findes et verdensomspændende sort marked for indsamling og eksport af abalone-kød. I New Zealand, hvor abalone kaldes pāua på maorisproget, kan dette være et særligt problem. Retten til at høste pāua kan gives lovligt i henhold til Māoris sædvanlige rettigheder. Når sådanne tilladelser overudnyttes, er det vanskeligt at kontrollere dem. Den lovlige daglige grænse er 10 pāua pr. dykker med en minimumskallelængde på 125 mm. Grænsen håndhæves strengt af mange embedsmænd fra fiskeriministeriet med hjælp fra politiet. Pāua-"krybskytteri" er en stor industri i New Zealand, hvor mange tusinde abalones ulovligt tages, for det meste under størrelse. Domme har medført fjernelse af dykkerudstyr, både og motorkøretøjer samt bøder og i sjældne tilfælde fængselsstraffe. Fiskeriministeriet forventer, at der i 2004/05 vil blive stjålet næsten 1 000 tons pāua, hvoraf 75 % er undermålsfiskerier.

Højpolerede newzealandske pāua-skaller er ekstremt populære som gaver med deres slående blå, grønne og lilla iriserende farver. Det er ulovligt at transportere uforarbejdede abaloneskaller ud af New Zealand.

Sydafrika

Den største abalone i Sydafrika, Haliotis midae, kan findes langs ca. to tredjedele af landets kystlinje. Abalone-dykning har været en fritidsaktivitet i mange år, men bestandene er i øjeblikket truet af ulovlig kommerciel fangst.

Kanaløerne, Europa

Ormers (Haliotis tuberculata) anses for at være en delikatesse på Kanaløerne, og de lokale er meget ivrige efter dem. Desværre har dette ført til et enormt fald i antallet siden anden halvdel af det 19. århundrede, og "ormering" er nu strengt reguleret for at bevare bestandene. Fangsten af ormer er nu begrænset til en række "ormeringstidevandringer" fra den 1. januar til den 30. april, som finder sted ved fuldmåne eller nymåne og to dage derefter. Det er ikke tilladt at fange ormer fra stranden, hvis skallen er under 8 cm lang. Det er ikke tilladt at bære våddragt eller at stikke hovedet under vandet. Enhver overtrædelse af disse love er ulovlig og kan føre til en stor bøde. Efterspørgslen efter ormer er så stor, at den gav anledning til verdens første anholdelse under vandet, da Kempthorne-Leigh fra Guernsey blev anholdt af en politibetjent i fuldt dykkertøj, mens han ulovligt dykkede efter ormer.

Den hvide abalone er ved at uddø på grund af sit lækre, møre kød, sine smykker og sin smukke skal.

Landbrug

Der har været en række forsøg på at opdrætte abalone kunstigt med henblik på konsum.